Den online operaguide til DER FLIEGENDE HOLLÄNDER

Med “Den flyvende hollænder” lykkedes det Wagner at skabe sit første mesterværk. Det perfekte orkestersprog, de storslåede ledemotiver og de storslåede korscener gør dette værk til et af den tyske komponists topværker.

 

 

 

Indhold

Synopsis

Kommentar

Akt I (Sandwike-scene)

Akt II (I Dalands hus)

Akt III (Scenen med forløsningen)

 

Indspilningsanbefaling

Indspilningsanbefaling

 

Højdepunkter

Ouvertüre

Mit Gewitter und Sturm

Die Frist ist um

Summ und brumm du gutes Rädchen

Johohohohe (Sentas ballade)

Wie aus der Ferne längst vergangner Zeiten

Steuermann lass die Wacht

Verloren, ach verloren (Finale)

 

 

 

 

 

 

Premiere

Dresden, 1843

Libretto

Richard Wagner, baseret på en legende og skrifter af Heinrich Heine (Fra Schnabelewopski-herrens erindringer)

Hovedroller

Senta, datter af sømanden Daland (sopran) - Erik, jæger og Sentas forlovede (tenor) - Daland, skibskaptajn og Sentas far (bas) - Hollænder, forbandet mand og Hollænderens kaptajn (baryton) - Hjælper, sømand på Dalands skib (tenor)

Anbefaling af optagelse

DECCA, Leonie Rysanek, George London, Giorgio Tozzi og Karl Liebl bliver dirigeret af Antal Dorati og Royal Opera House Convent Garden Chorus and Orchestra.

 

 

 

 

 

 

Den biografiske baggrund

Wagners biografiske anekdote om henvisningen til den “flyvende hollænder” er blevet en legende: I 1839 var han igen i Riga i 1839 tvunget til at flygte i al hast af frygt for sine kreditorer. Hans destination var Paris, operaens Mekka, hvor han ville opføre sin “Rienzi” på Grand Opéra. Wagner besluttede sig for at flygte til Paris ad vandvejen, og de blev smuglet om bord på “Thetis” i Königsberg. I strædet mellem Danmark og Sverige blev skibet fanget i kraftige storme. Kaptajnen var tvunget til at søge tilflugt for den kraftige vestenvind i Sandwike på Norges sydkyst. Men efter et par rolige dage ved Nordsøen brød en endnu værre storm ud, som rasede i to dage med tårnhøje bølger og frygtelige tordenbyger. Og hvor præcist Wagner har udformet librettoen efter sine egne erfaringer, fremgår af Dalands første optræden, hvor han råber: “Sandwike det er! Jeg kender bugten nøjagtigt.” Da Wagners efter omveje ankom til Paris, skulle de opholde sig i den franske hovedstad i næsten tre år. I Paris skrev han librettoen til Hollænderen. Grand Operaen opførte ikke Rienzi, og Wagner måtte sælge librettoen til hollænderen for at holde sin økonomi oven vande, hvilket ikke forhindrede ham i fortsat at bruge librettoen til egne formål. I 1842 forlod han Paris for at tage til Dresden, hvor han havde fået tilsagn om premiere på sin Rienzi.

 

 

Den “nye Wagner”

Med “Holländer” afslutter Wagner sin tidlige fase. I en alder af 30 år fandt Wagner sin stil i musikdramaet og kunsten. Selv om meget stadig skal udvikles yderligere, finder vi i denne opera alle den modne Wagners dispositioner:

  • Wagners livstemaer
  • Vejsen til musikdramaet
  • Librettoen fra hans egen pen
  • Brugen af ledemotiver

 

 

Wagner’s livstemaer

Med Hollænderen fandt Wagner sin umiskendelige kunstneriske vej: “Fire temaer, som også dominerer Wagners videre arbejde, udgør hjørnestenene i handlingen i Den flyvende hollænder: længsel efter døden, kvindens offervilje, kærlighed-død og forløsning.” (Holland/Csampai, “opera leder”). Disse temaer er biografisk bestemt, så man kan antage, at Hollænderens person og skæbne har en forbindelse til Richard Wagners person: ligesom Hollænderen er kunstneren Wagner en dreven mand, der søger forløsning som kunstner gennem modgang i politiske og økonomiske omstændigheder. Denne forløser optræder i denne opera i form af Senta, Wagners første “fremtidskvinde”. I Hollænderen er denne “fremtidskvinde” stadig passiv og overgiver sig selv til døden; senere figurer af forløseren vil udvikle et mere omfattende krav. “Wagner tænkte på intet så dybt som på udfrielse: hans opera er udfrielsens opera. Der er altid nogen, der ønsker at blive forløst sammen med ham … det er hans problem. (Nietzsche).

 

 

Vej til musikdramaet

Hollænderen er stadig i vid udstrækning en nummeropera. Men Wagner begynder allerede nu at kombinere numrene og forme dem til scener og danner de første tilgange til musikdramaet.

 

 

Librettoen fra hans egen pen

Wagner har taget historien fra en bog af Heinrich Heine (“From the Memoirs of the Lord of Schnabelewopski”), som citerede en århundredgammel legende. Wagner ændrede ikke meget i historien, men ifølge eget udsagn tog han med dette værk skridtet fra “forfatter af operatekster” til digter. Han var nu i stand til at overføre sit eget indre væsen til personerne Senta og Hollænderen. Det brusende hav bliver en metafor for den storm, der raser i hovedpersonerne. “Jeg kan kun leve i ekstremer”, sagde Wagner om sig selv. Ingen sætning beskriver bedre forholdet mellem Hollænderen og Sentas, for forholdet er mere end kærlighed, det søger forløsning gennem døden. Således råber Senta op i den anden sætning: “Jeg må se ham! Med ham må jeg gå til grunde!” Erik og Daland er modverdenen, hvis handling forbliver rent ydre. Dette kommer også til udtryk i musikken, som forbliver meget tonal i Dalands og Eriks del og allerede oplever en karakteristisk kromatisering i Sentas og Hollænderens del.

 

 

Brug af ledemotiver

Wagner har endnu ikke den fulde kunstfærdighed i brugen af ledemotiverne, og “Holländer” er ikke hans første opera med denne teknik. Men for første gang har ledemotiverne en koncished, der dominerer operaen. I kommentarafsnittene til scenerne finder man forskellige eksempler på noter til de vigtigste motiver.

 

 

Premiere i Dresden

Premieren fandt sted den 2. januar 1843 på det kongelige hofteater i Dresden. Wagner selv stod på dirigentpodiet. Efter den triumferende premiere på Rienzi på samme sted tre måneder tidligere håbede Wagner på en gentagelse af succesen. Han blev imidlertid skuffet, og publikum modtog hans værk yderst lunkent, og produktionen blev aflyst efter fire forestillinger. Wilhelmine Schröder-Devrient siges at have været en imponerende Senta, men den sammenblandede produktion og de øvrige sangere levede ikke op til Wagners forventninger. Hollænderens succes tog først for alvor fart med den bearbejdede udgave af Zürich-opførelsen i 1852.

 

 

 

 

 

 

Ouverturens ledemotiver

Synopsis: Daland bliver fanget i en storm med sit handelsskib og må søge tilflugt i en beskyttende bugt kaldet Sandwike.

Operaen begynder med en af Wagners uforlignelige ouverturer. Det stormfulde hav er malet som i et symfonisk digt. Rossinis og Meyerbeers storme er kun en blid brise sammenlignet med Wagners orkan. Vi hører tre vigtige ledemotiver i dette åbningsstykke. Lige i begyndelsen hører vi hollændermotivet:

Kort efter det præcise spøgelsesmotiv:

Efter dette afsnit hører vi et lyrisk tema, det såkaldte forløsningsmotiv

Og kort efter kom kærlighedsmotivet:

Stormen sætter igen ind, og sømandssangen “Steuermann, lass die Wacht”, som vi skal høre i 3. akt, lyder. Til sidst falder stemningen igen til ro, og med forløsningsmotivet slutter ouverturen højtideligt.

Ouverture – Klemperer / Philharmonia

Rorgængerens sang

Synopsis: Skibet ligger stille for anker, og rorgængeren er tildelt nattevagten. For at holde sig vågen synger han en sang.

Denne længselsfulde aria af rorgængeren er en smuk sømandssang. Stemmen er skrevet meget højt og når endda op til det høje C til sidst.

Mit Gewitter und Sturm – Wunderlich

 

Hollandsk mandens monolog – overraskelsen til sidst

Synopsis: Unbemerkt ankert ein Schiff in der Nähe. Der Kapitän dieses Schiffes ist dazu verdammt, für immer auf See zu sein. Nur alle 7 Jahre, so wie jetzt, darf er an Land gehen. Wenn er dort eine Frau fände, wären er und seine Mannschaft von dem Fluch befreit.

De få takter, der indleder hollænderens monolog, tegner bugtens ensomhed og øde som en afspejling af hans sjæl. I begyndelsen af monologen er der ingen toneart at skelne, hvilket skaber en spøgelsesagtig spænding. I anden del “Wie oft in Meeres tiefsten Schlund” hører vi hollænderens vigtigste ledemotiver. I tredje del, “Dich frag ich frag ich frag ich gepriesener Engel Gottes”, ledsages hollænderen af violinernes tremoloer, der svinger mellem tonearterne C-dur og c-mol, og dermed musikalsk registrerer hans uro mellem frygt og håb om forløsning, og i fjerde del vender den mørke stemning fra begyndelsen tilbage. Stemningen er tippet, og hollænderen er klar til at opgive håbet: “I stjerner ovenover, stop med at løbe! Evig udslettelse falder over mig!”. Da musikken når den sidste akkord, sker miraklet, den er skrevet i strålende C-dur, og med en kort, lysende kadence slutter denne store monolog.

Die Frist ist um – Hotter

 

 

Hollanderen og Daland indgår en aftale

Synopsis: Da Daland går på dækket, genkender han et andet skib i tågen. Daland inviterer kaptajnen op på sit skib. I samtalen med Daland får kaptajnen kendskab til Dalands datter Senta. Hollænderen viser Daland sit guld og beder om Sentas datters hånd. Daland bliver forblændet af rigdommen og går med på det.

Durch Sturm und bösen Wind verschlagen – London

 

 

 

 


 

Synopsis: Hjemme på Dalands spinderi er de kvindelige spindere på arbejde.

Wagner holder Carl Maria von Weber højt, denne scene er en åbenlys kopi af den berømte model af spinninghjulsscenen fra Freischütz (Schelm, halt fest).

Summ und brumm

Senta’s ballade

Synopsis: Dalands datter Senta er fordybet i maleriet af Den Flyvende Hollænder, hvis historie Maria havde fortalt hende. Senta fortæller spinderne om sin rolle som frelser.

Ifølge Wagner skrev han først denne ballade, og den blev omdrejningspunktet for musikken og dramaet i kompositionen. Senta fortæller historien om hollænderen i balladen, og de vigtigste ledemotiver dukker op. I de to første vers hører vi historien om hollænderen. Denne del begynder med orkestrets motiv af hollænderen efterfulgt af Sentas sungne spøgelsesmotiv og slutter med forløsningsmotivet. Herefter stemmer pigerne bevæget med i forløsningsmotivet, og Senta afslutter balladen ekstatisk med ønsket om at forløse hollænderen.

Hør Sentas ballade i to fortolkninger:

Johohoe! Traft ihr das Schiff im Meere an (1) – Norman

 

En delikatesse er Kirsten Flagstads ballade fra 30’erne. Flagstadt var en af de vigtigste Wagner-sangerinder, hendes stemme hatd et stort volumen og klangrigdom selv i dramatiske passager.

Johohohohe (1) – Flagstadt

 

 

Erik fortæller Senta sin drøm

Synopsis: Sentas forlovede Erik kommer ind på spinderiet og rapporterer om Dalands ankomst. Pigerne løber ud til stranden. Erik holder Senta tilbage, fordi han er foruroliget over Sentas forelskelse i hollænderen. Han forsikrer hende om sin kærlighed og fortæller hende om sin drøm, hvor han så hende flygte ud på havet med en fremmed. Fortryllet lytter Senta til ham og græder: “Jeg må se ham! Med ham må jeg omkomme!”. Forfærdet stormer Erik ud af rummet.

 

Auf hohem Felsen lag ich – King

Senta møder hollænderen

Synopsis: Senta, der er fortabt i tanker, kigger på maleriet af hollænderen, da hendes far kommer ind sammen med hollænderen. Nu står Senta og hollænderen over for hinanden.

Denne scene er ikke en duet af to skuespillere, men af to mennesker, der drives af deres skæbne. Det, der sker med dem, er forudbestemt af skæbnen. Det være sig hollænderens forbandelse eller Sentas skæbne som frelser. Det er en øm, drøm om to beslægtede sjæle. Tekst og musik beskriver ikke en kærlighedsduet, men en uudtalt skæbne og frelse.

Hør den gribende duet “Wie aus längst vergangenen Zeiten” med Birgit Nilsson og Hans Hotter. Hotter var den førende hollænder i 1950/60’erne, næst efter George London, og måske ikke overgået endnu senere (Fischer, Grosse Stimmen). Hotter (1909-2003) havde ikke den klassiske heltebaritons stemme, men var i besiddelse af en belkansk-blød stemme.

Wie aus der Ferne längst vergang’ner Zeiten (1) – Nilsson/Hotter

 

En anden fortolkning af duetten “Wie aus der Ferne” (Som om det var langt væk) er smukt sunget af Kirsten Flagstad (sublimt) og Herbert Janssen (sjældent hører man smerten smukkere). Desværre knitrer og knitrer optagelsen.

Wie aus der Ferne längst vergang’ner Zeiten (2) – Flagstad/Janssen – Flagstad/Janssen

 

 

Synopsis: Daland kommer tilbage og vil høre afgørelsen fra dem. Senta og hollænderen sværger at gifte sig. Daland beder dem om at dukke op til hjemkomstfesten.

Verzeiht! Mein Volk hält draußen sich nicht mehr – Morris / Voigt / Heppner

 


 

 

Sejlernes kor

Synopsis: Beboerne fejrer sømændenes ankomst med en fest på Dalands skib. De råber til Hollænderens sømænd, men der forbliver spøgelsesagtigt mørkt og stille der.

Med en overgangsmusik og uden pause begynder tredje akt med sømandskoret. Korstemmerne i “den flyvende hollænder” er overvældende i deres musikalske virkning.

Steuermann lass die Wacht – Solti

 

Synopsis: Sømændene på Dalands skib synger i højt humør og håner hollænderens sømænd. Pludselig lyder en uhyggelig sang fra Hollænderens skib, og havet begynder at bruse.

Chor des Holländers – Solti

 

Synopsis: Erik forsøger endnu en gang at få Senta på andre tanker og minder hende om hendes loyalitetsløfte.

Lyt til denne cavatina sunget af Plácido Domingo.

Willst Du jenes Tags – Domingo/Sinopoli

Den store finale på den flyvende hollænder

Synopsis: Hollænderen ønsker at skåne Senta, og uden hende sætter han sejl. Senta sværger ham troskab, klatrer op på en klippe og kaster sig i havet. I det fjerne stiger de begge op af havet i en forvandlet skikkelse; hollænderen holder Senta i sine arme.

Wagner har komponeret en elektrificerende musik til denne finale. Sentas afsavn følger efter hollænderens dramatiske afskedsscene “Fortabt, åh fortabt, frelsen er tabt for evigt”, den dramatiske afskedsscene for hollænderen.

Verloren, ach verloren – King / Stewart / Löwlein

 

Anbefaling af optagelse

 

DECCA, Leonie Rysanek, George London, Giorgio Tozzi og Karl Liebl under ledelse af Antal Dorati og koret og orkesteret fra Royal Opera House Convent Garden

 

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til DER FLIEGENDE HOLLÄNDER af Richard Wagner

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *