DI PROVENZA IL MAR IL SUOL – en arie fra operaen La Traviata

Online-operaguiden til Verdis aria DI PROVENZA IL MAR IL SUOL

Læs interessante fakta og hør gode Youtube-videoer om den berømte aria “DI PROVENZA IL MAR IL SUOL”.

Hvis du vil høre mere om operaen La Traviata, så klik på linket til operaens portræt

Ariaen – synopsis og baggrund

 
Synopsis: Under Alfredos fravær besøger hans far Germont Violetta. Han ønsker at forhindre ægteskabet, da hans datter ikke kan gifte sig på grund af sin brors uanstændige affære. Violetta erkender denne umulige situation. Violetta skriver et afskedsbrev til Alfredo. Endnu en gang fremkalder hun sin kærlighed til Alfredo. Da Alfredo læser brevet, er han knust. Germont forsøger at trøste sin søn med minder om Alfredos forældrehjem, efter at han har læst Violettas afskedsbrev.
Med en udtryksfuld cellokantilene, akkompagneret af fløjten, fører Verdi os ind i Germonts verden. Barytonen synger en nostalgisk melodi prydet af gratistenoder. Den lyder næsten som en vuggevise til at berolige et barn.

Germonts stemme skal være let og alligevel kraftig uden at virke monoton. Barytonen får mulighed for at bringe følelser til live med sin stemme, f.eks. i den første “E che pace colla sol” skriver Verdi et “dolce” og i den efterfølgende gentagelse “forte, con espressione”.

Denne aria gentager den samme passage fire gange mere eller mindre uændret. Det gør det så meget desto vigtigere, at sangeren former og farver stykket med sin stemme. Også de to afslutninger “Dio mi guido” i første del og “Dio m’esaudi” giver barytonen mulighed for at udtrykke sine følelser musikalsk.

Arien – teksten til DI PROVENZA IL MAR IL SUOL

 
Di Provenza il mar, il suol –
chi dal cor ti cancello?
Al natio fulgente sol –
qual destino ti furò?
Åh, rammenta pur nel duol –
ch’ivi gioia a te brillò;
E che pace colà sol –
su te splendere ancor può.
Dio mi guidò!

Ah! il tuo vecchio genitor –
tu non sai quanto soffrì
Te lontano,
di squallor il suo tetto si coprì
Ma se alfin ti trovo ancor, –
se in me speme non fallì,
Se la voce dell’onor –
in te appien non ammuti,
Dio m’esaudì!
 

 
Hvad er forsvundet fra dit hjerte
Det kære hav og jord i Provence?
Hvad der er forsvundet fra dine øjne
Det lyse solskin i dit hjemland?
Selv i sorg,
Husk, at du var lykkelig der,
Kun der kan der være fred
Skinne på dig igen.
Det var Gud, der bragte mig hertil!
Du ved ikke

Hvilken smerte din gamle far har lidt!
Med dig væk
Hans hjem har virkelig været øde.
Men hvis jeg finder dig igen
Mit håb er ikke forgæves,
Hvis ærens stemme
Er ikke tavs for dig,
Gud har hørt mig!
 

Kendte fortolkninger af DI PROVENZA IL MAR IL SUOL

Først vil du høre en optagelse af Robert Merrill sammen med NBC orkesteret under ledelse af Arturo Toscanini. Robert Merrill skrev i sine erindringer om arbejdet med Traviata med Toscanini. På den ene side tegnede han billedet af en tyran, der ikke stoppede ved selv de mest primitive forbandelser, men også billedet af en begavet musiker: “Maestroen gjorde dig bedre, end du selv troede, du var. Han fik dig til at svæve. Han fik det umulige til at blive til virkelighed. Hør den imponerende optagelse af dette samarbejde fra 1946. Merrill imponerer med sin lyriske baryton af stor stemmemæssig pragt.

Di Provenza il mar, il suol (1) – Merrill/Toscanini

Bruson var nok den bedste Germont i sin generation.

Di Provenza il mar, il suol (2) – Bruson

Den næste er Tito Gobbi

Di Provenza il mar, il suol (3) – Gobbi/Serafin

Derefter skal vi høre en af Carusos samtidige. De Lucas stemme var “af ren tekstur, blød, men flimrende klaverklang og tenorfarve i de høje toner”. (Kesting)

Di Provenza il mar, il suol (4) – de Luca

Denne sidste optagelse er fra 1907 af Tita Ruffo. Mange eksperter anser Tito Ruffo for at være den bedste baryton i moderne tid. Hans stemme siges at have overskygget alt med hensyn til kraft og volumen. De Luca (barytonen fra den foregående optagelse) har sagt om Ruffo: “Det var ikke en stemme, men et mirakel”.

Di Provenza il mar, il suol (5) – Ruffo

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til arien “DI PROVENZA IL MAR IL SUOL” fra operaen La Traviata.