DIDO AND AENEAS af Henry Purcell – operaguide og Handling

Online operaguide og synopsis til Purcells DIDO AND AENEAS

Dido and Aeneas er det største værk af “Orpheus britannicus” Henry Purcell, som med dette værk viser sig som en mester i barokformen. Hans lamenti er uovertruffen, hans tonemaleri fantasifuldt, hans dissonanser dristige, og med “When I am laid in earth” skrev han en af de smukkeste arier i hele baroktiden.

 

 

 

 

Indhold

♪ Kommentar

♪ Akt I

♪ Akt II

♪ Akt III

 

Højdepunkter

♪ Ouverture

♪ Shake skyen af din pande

Ah! Belinda, jeg er fyldt med pine

Fryg ingen fare

I vores dybe hvælvede celle

Kom væk, sømandskammerater

Når jeg er lagt i jorden

 

 

Indspilningsanbefaling

♪ Indspilningsanbefaling

 

 

 

Premiere

London 1689 (muligvis tidligere, kilder uklare).

Libretto

Libretto af Nahum Tate, baseret på fjerde bog af Vergils Æneide.

Hovedrollerne

Dido, dronning af Karthago (sopran) - Aeneas, en trojansk prins (baryton eller tenor) - Belinda, Didos søster (sopran) - Sorceress, leder af heksene (mezzosopran)

Recording Recommendation

-

 

 

 

 

 

 

 

 

Historisk baggrund

Der findes ingen håndskrevne optegnelser om dette værk af Purcell, kun en libretto er tilgængelig fra kompositionstiden. Kilden til kompositionen består af en kopi til en opførelse, der fandt sted 50 år senere. Musikken er skrevet enkelt efter Purcells standarder, hvilket nogle eksperter baserer deres antagelse på, at originalen var mere “sofistikeret” og skrevet til det engelske hof. Fakta tillader ikke en klar konklusion, idet den første bekræftede viden om en opførelse kan dateres til 1689 på en pigekostskole i London. Gennem kendskab til librettoen ved vi, at nogle få stykker er gået tabt (f.eks. slutningen af “lundens” scene og nogle danse).

 

 

Libretto

Purcells satte en libretto af Nahum Tate til melodi, som baserede sin historie på Bog IV af Vergils Æneide. Han ændrede dog handlingen betydeligt, f.eks. tilføjede han historien om troldkvinden og heksene, og han lod Dido dø til sidst, hvilket er forbløffende, da den opera seria-form, der var almindelig på kontinentet, foreskrev en lykkelig slutning, den såkaldte “lieto fine”.

 

Musik

Librettoen er inddelt i 6 scener. Hver scene er dramatisk opdelt i en glædelig og en trist episode og følger en klassisk tonearten, som er opdelt i en dur- og en mol-del. Harmonisk er det interessant, at Purcell ikke samler mol-paralleller eller lignende affiniteter, men kontrasterer f.eks. henholdsvis C-dur og c-mol og F-dur og f-mol.

Purcells brug af dissonans var mesterlig; se kommentaren længere nede til arien “When I am laid in earth” (Dido’s Lamento) og til ouverturen for nodeeksempler på dette tema.

Purcell brugte mange klassiske teknikker fra baroktiden. Ud over lamenti var han en mester i tonemaleri, hvor naturlige begivenheder eller handlinger blev efterlignet med musikalske midler. Et godt eksempel er, hvordan Dido synger tordenrullen i tordenvejrsscenen:

 

 

Kor og dansemusik

Purcell lagde stor vægt på disse to elementer. Der er en stor scenisk variation: Vi kan se ballet- og korindslag fra hekse, sømænd, furier og hoffolk. I engelsk musik på dette tidspunkt blev balletmusikken egentlig ikke tillagt stor betydning; man mener, at mæcen var dansemesteren Josiah Priest, som ønskede disse former; der kan have været endnu flere scener, som er gået tabt.

 

 

 

 

 

Den dystre stemning hos dronningen af Karthago

Synopsis: I Didos palads i Karthago. Dronningen er trist, for hun har angiveligt forelsket sig ulykkeligt i Æneas, der var flygtet fra det brændende Troja, og som hun gæstfrit havde taget imod.

Ouverture følger det klassiske franske mønster, som Lully etablerede, med en langsom første del og en hurtig anden del. De smertefuldt smukke kromatimer i den langsomme del er særligt smukke. En særlig vidunderlig kromatik findes i midten af den langsomme del, som Purcell fremhæver med et sf:

Ouverture – Haim

Synopsis: Hendes søster Belinda forsøger at opmuntre hende til at nyde kærlighedens glæder.

Vi finder et særligt fuldendt eksempel på tonemaleri lige i begyndelsen af denne arie, hvor Belinda synger “Shake the cloud” og Purcell straks mesterligt med musikalske midler ryster det sungne ord:

Skak skyen af din pande – Pierce

 

Synopsis: Koret slutter sig til Belindas opmuntring.

Banish sorrow, banish care

 

Kærlighed til Æneas foruroliger Dido

Synopsis: Dido er ophidset. Hun burde være i sorg, hendes mand var faldet i krig. Men hendes kærlighed til den trojanske prins Aeneas udløser en storm i hende.

I denne arie bruger Purcell tvangsmæssigt en teknik fra barokken: til at akkompagnere denne Didos klagearie lader Purcell motivet basso ostinato (grundbas) gentage ikke mindre end 21 gange:

Over dette komponerer Purcell en udtryksfuld sang. Purcell forstærker den dramatiske effekt med til tider stærke melismer (ordforlængelser):

Vi hører denne arie sunget af den legendariske Janet Baker, som primært har gjort sig bemærket med oratorier og udvalgte operaer.

Ah! Belinda, I am prest with torment – Baker

Synopsis: Koret ønsker, at Trojas og Karthagos imperier skal forenes.

Når monarker forener sig – Harnoncourt

Synopsis: Koret opmuntrer Dido, for Æneas er også blevet forelsket i hende.

Et smukt flerstemmigt kor, hvor Purcell leger med 3/4- og 4/4-metre.

Fygt ingen fare – Lewis

 

Aeneas påkalder sin kærlighed

Synopsis: Aeneas dukker op og bekender sin kærlighed til Dido, men Dido tøver med at gengælde den, for hun havde efter sin mands død svoret, at hun aldrig mere ville have noget med en mand at gøre. Koret opmuntrer Dido til at acceptere Æneas’ kærlighed.

Cupid kaster kun pilen – Lewis

Dido bekender sin kærlighed

Synopsis: Aeneas tigger hende om i det mindste at høre på ham for at redde Troja. Belinda opfordrer også Dido til at acceptere hans kærlighed, hvorefter Dido i stilhed viser sit samtykke.

Søg din erobring, kærlighed – Pierce

 

Synopsis: Koret hylder kærlighedsguden for at have gjort foreningen mulig.

To the hills and the vales – Gardiner

 

Synopsis: Og de fejrer foreningen med en dans.

Den triumferende dans – Lewis

 

 

 

 

 

 

Med heksene

Synopsis: I en hule. En troldkvinde er sammen med heksene og fortæller dem om sin plan om at ødelægge karthaginerne. Hekserne går entusiastisk ind på det, for at begå ugerninger er deres mission. Heksen ønsker at bringe ulykke over Dido, dronningen af Karthago. Ære, kærlighed og liv skal tages fra hende. Heksene er begejstrede.

Vejrlige søstre … Harm’s our delight … Dronningen af Karthago, som vi hader … hohohoho

Synopsis: Heksene vil vide, hvordan det skal gå til. Troldkvinden forklarer, at et spøgelse i form af Merkur vil vise sig for Æneas og formane ham til at opsøge Italien og sætte sejl. Men først vil de forårsage en storm, som vil drive Dido og Æneas fra skoven tilbage til deres gårdsplads på jagtdagen. Furierne opfører en dans for at fejre det.

Dette stykke kaldes også “Echo Dance of the Furies”, fordi Purcell lader korte korpassager gentages igen og igen af et kor i baggrunden som et ekko. En overraskende og charmerende effekt!

I vores dybe hvælvede celle – Gardiner

 

På Didos jagtfest

Synopsis: I skoven med Didos jagtselskab. Belinda takker guderne for det rige bytte.

Tak til disse ensomme dale – Dawson

Synopsis: En kvinde fortæller historien om Actaeon. Han havde set gudinden Diana bade og blev som straf forvandlet til en kronhjort, som derefter blev jagtet og dræbt af sine egne hunde.

Ofte besøger hun dette ensomme bjerg – de Boever

 

Synopsis: Et tordenvejr er på vej. Belinda og Dido beder selskabet om at vende tilbage til paladset.

Hast, skynd dig til byen – Sheppard

 

Aeneas får den triste nyhed at vide

Synopsis: Merkurs fantom dukker op og beder Aeneas i Jupiters navn om at sejle til Italien i dag. Aeneas ønsker at adlyde gudernes befaling, men afskeden fra Dido smerter ham, han ved ikke hvordan han skal forklare det til hende.

 

 

 

 

DIDO OG AENEAS AKTE III

 

 

Synopsis: I havnen er sømændene klar til at sejle.

Kom, sømandskammerater … Sømandens dans

 

Med heksene og troldkvinden – deres plan virker

Synopsis: Dejligt, troldkvinden og heksene observerer begivenhederne, deres plan virker.

Se flagene og streamers krøller – Harnoncourt

 

Synopsis: Troldkvinden meddeler, at efter Æneas’ afrejse vil en frygtelig storm ramme ham. Hekserne glæder sig, for ødelæggelse er deres fornøjelse.

Se flagene og ser streamers krøller … Vores næste bevægelse … Ødelæggelsen er vores glæde … Heksenes dans

 

Dido er dybt ulykkelig

Synopsis: Dido er sønderknust. Belinda forklarer Dido, at Æneas er ærligt sørgende. Sidstnævnte dukker op og forklarer Dido, at guderne tvinger ham til at rejse. Men Dido beskylder ham for kun at tage bestillingen som en undskyldning for at forlade hende. Så beslutter Æneas sig for at afvise gudernes ordre og blive. Men Dido er ikke længere interesseret. Alene det faktum, at han har tænkt på at forlade hende, er for hende grund nok til at bryde sin kærlighed. Koret kan ikke forstå Didos reaktion.

Store sind mod sig selv sammensværger sig – Harnoncourt

Dido træffer den grusomme beslutning – arien “Når jeg er lagt i jorden”

Synopsis: Dido ønsker kun at dø. Endnu en gang vender hun sig til Belinda, for at dø ved sin egen hånd.

Denne aria er en af operalitteraturens store arier, en lamento, et klassisk produkt af barokoperaen. Den er uhyre effektivt skrevet og er en af de få barokke lamentos, der virkelig kan bevæge lytteren til tårer.

Purcell skrev dette stykke enormt effektivt. Han begynder med et nedadgående kromatisk motiv i basakkompagnementet, der bliver til et dybt sørgeligt ostinato og et konstant gentaget motiv (kaldet “ground bass”):

Ved slutningen af ostinato’en kommer Dido ind med sin klagesang:

Denne melodi fanger med mange flotte effekter. Særligt imponerende: I modsætning til den ledsagende stemmes nedadgående retning stræber Didos melodi opad med spring (og efterfølgende nedadgående toner) (fra g’et ved “when” til e’et ved “no”, hvilket gør Didos disharmoni synlig. Den smukke appoggiatura på den første “laid” (en tilføjet dissonans, fremmed for melodien, der opstår på den betonede del af takten og opløses på den næste tone) bidrager også til den dystre stemning. Vi finder en anden smuk effekt af sangstemmen i ovenstående nodeeksempel i den dystre tritone på “Trouble”

I anden del introducerer Purcell et andet element i stemmestemmen, “Remember me”, som er fortryllende i sin enkelhed:

Med det sidste “Remember me” lader Purcell musikken svæve op i trøstende højder, inden den går ned i fortvivlelsens dybder med “forget my fate” til sidst.

Du vil høre denne aria i 2 versioner:

Den måske mest dystre og dermed mest bevægende indspilning er af Janet Baker. Hun synger arien med en kvalt stemme, som først åbner sig med de sidste takter og dermed skaber en stor effekt.

When I am laid in earth – Baker

Med sin fyldige stemme hører vi Leontyne Prices gospelagtige, kraftfulde klagesang.

When I am laid in earth – Price

 

Epilogen

Synopsis: Dido bliver begravet, og koret beder kærlighedsguderne om at strø rosenblade over hendes grav.

Med hængende vinger kommer I Amoriner – Mc Gegan

 

 

 

Anbefaling af optagelse

 

 

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til DIDO AND AENEAS af Henry Purcell