L’AMOUR EST UN OISEAU REBELLE – en arie fra operaen Carmen

 

Den online guide til Christoph Wilibald Glucks aria CHE FARO SENZA EURIDICE

Læs interessante fakta og hør gode Youtube-videoer om Glucks berømte aria “CHE FARO SENZA EURIDICE“.

 

Hvis du vil læse og høre mere om ORFEO ED EURIDICE, kan du klikke på dette link til operaens portræt

 

 

 

Ariaen – synopsis og baggrund

 
Synopsis: Orfeo’s elskede Euridice er død. Han beslutter sig for at gå ind i underverdenen for at snuppe Eurydike fra de dødes rige. Kærlighedsenglen Amor dukker op og meddeler, at Apollon er rørt over hans sorg og giver ham ret til at stige ned i underverdenen. Men Apollon stiller en betingelse, han må ikke se på hende, ellers mister han hende for evigt. For at komme ind i underverdenen beroliger Orfeus furierne med sin stemmes musik, og han når frem til de salige ånders ø, hvor Euridice nyder freden og magien på denne ø. Orfeus tager Eurydike med sig uden at røre hende eller se på hende. Eurydike er glad for at blive genforenet med Orfeus, men er irriteret over Orfeus’ tilbageholdenhed, at Orfeus hverken rører eller ser på hende. Orfeus beder hende om at stole på ham og følge med ham. Men Eurydike ser ingen mening i at forlade paradiset for et liv uden Orfeus’ kærlighed.
 

Glucks stykke for Euridice er blevet en af de mest berømte arier nogensinde, og diskografien omfatter utallige indspilninger med sangere med de mest forskellige stemmelængder. Da Gluck skrev en version til Wien såvel som til Paris, findes der både en fransk (“J’ai perdu mon Euridice”) og en italiensk version (“Che faro senza Euridice”).
Gluck skrev denne klagesang i dur, selv om Euridice’ fortvivlelse over Orfeos påståede kulde under arien er støt stigende. Hanslick, den berømte kritiker fra det 19. århundrede, sagde, at musikken til denne arie lige så godt kunne have været skrevet med linjen “J’ai trouvé mon Euridice” i stedet for “J’ai perdu mon Euridice”.
Men Glucks valg af toneart var bevidst. Sorgen skulle opnås med ariens enkelhed og orkesterakkompagnementet, der kun kortvarigt vendte sig mod mol. I modsætning til opera seria-konventionerne ønskede reformisten Gluck at fjerne enhver kunstig udsmykning af sangerne og undlod bevidst at bruge ornamenter. Dette aspekt (se også fortolkningerne nedenfor) førte til diskussionen om, hvorvidt ornamentik er tilladt i denne arie.
Men Glucks effekt af denne arie er storslået, samtidige som Rousseau var begejstrede, og arien blev måske det første superhit i operahistorien.

 

Arien er skrevet som en rondo, hvor hovedtemaet vender tilbage to gange (A-B-A-C-A-A). Den begynder med en næsten munter Allegretto fra orkestret, men de stiplede strygere antyder Euridice’ spænding:

 

Den store og lange “rispondi” er et højdepunkt og slutter i et dramatisk forte:

 

I et pludseligt skift til adagio er Euridices bøn om et svar en kort, dirrende kærlighedssang:

 

Stykket vender tilbage til Allegretto, som slutter med et desperat “Euridice”-råb:

 

Efter en passage af stille desperation skrevet i klaver, rejser Gluck fortvivlelsen med et stort crescendo:

 

Stemningen bliver tragisk, tonearten skifter til mol:

 

Arien slutter med spørgsmålet “Hvor skal jeg gå hen uden min elskede”:

 

 

 

Arien – teksten til CHE FARO SENZA EURIDICE

 
Che farò senza Euridice?
Dove andrò senza il mio ben?
Che farò? Dove andrò?
Che farò senza il mio ben?

Dove andrò senza il mio ben?
Euridice! Euridice!
O Dio! Rispondi! Rispondi!
Io son pure il tuo fedele!
 

 
Hvad skal jeg gøre uden Eurydike?
Hvor skal jeg gå hen uden mit gode?
Hvad skal jeg gøre? Hvor skal jeg tage hen?
Hvad skal jeg gøre uden min velsignelse?

Hvor skal jeg gå hen uden min velsignelse?
Eurydike! Eurydike!
O Gud! Svar mig! Svar mig!
Jeg er også din trofaste!
Ah! jeg har ikke mere håb,
ikke mere håb fra verden, ej heller fra himlen!

 

 

Kendte fortolkninger af CHE FARO SENZA EURIDICE

 

For mange samtidige var Kathleen Ferriers udtryk og varme stemme enestående. Bruno Walter, en nær følgesvend i hendes korte karriere, skrev efter hendes tidlige død, at hun, næst efter Gustav Mahler, var det største personlige bekendtskab i hans musikalske liv. Kathleen Ferrier døde af brystkræft i 1951 i en alder af 41 år. Hun havde netop indøvet Orfeo. Fortolkningen (en live-radiooptagelse) er et strålende dokument af hendes stemme: sjælsvarme, ekspressivt vibrato og æteriske pianissimi.

Che faro senza Euridice – Ferrier

 

Ferrier var en af Janet Bakers forbilleder, som delte den skriftlige altergang med hende. Janet Baker var en verdenskendt oratorie- og liedersangerinde, men sang kun opera på de britiske øer, hovedsageligt i Glyndebourne og Skotland. Hun sang Orfeo ved sin afskedsforestilling i 1982 og vakte endnu en gang opsigt med sin sjælfulde fortolkning.

Che faro senza Eurydice – Baker

 

Marylin Horne var en yderst alsidig sangerinde, hun havde en rig mezzo-sopran

o og god teknik.

Che faro senza Eurydice – Horne

 

En himmelsk fortolkning af Tito Schipa, delikat, men lidenskabelig.

Che faro senza Euridice – Schipa

 

Lee Ragin, en kontratenor med en udtryksfuld fortolkning med ornamenter.

Che faro senza Eurydice – Lee Ragin

 

I 2015 føjede Juan Diego Florez Orfeo til sit repertoire. Florez var en bevægende Orfeo.

Che faro senza Euridice – Florez

 

En god og gyldig fortolkning af Magdalene Kozena.

J’ai perdue mon Eurydice – Kozena

For ham var det en uvant tessitura for denne arie, men Pavarotts varme stemme fanger lytteren.

Che faro senza Eurydice – Pavarotti

 

En fortolkning af en kontratenor, Jochen Kowalski, let ornamenteret, som den muligvis blev sunget af castrato Guadagni (den første Orfeo).

Che faro senza Eurydice – Kowalski

 

Maria Callas var en fremragende Gluck-fortolker. I hendes opførelsespraksis og diskografi spillede operaerne Alceste og Iphigenie en tauride dog den vigtigste rolle. Denne optagelse er fra den sene fase af hendes karriere.

J’ai perdu mon Eurydice – Callas

Vi hører en russisk version af den russiske tenor Ivan Kozlowski (1900-1993), som er transponeret en tone ned. Den russiske tenortradition har frembragt mange tenorer med høj tessitura, Kozlovski var den mest berømte i det 20. århundrede. Hans fortolkning er følelsesladet, Lopper talte om “den saftige sødme”.

Che faro senza Eurydice – Kozlowski

 

 

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til sangen “CHE FARO SENZA EURIDICE” fra operaen “Orfeo e Euridice” af Christoph Wilibald Gluck.