MACK THE KNIFE (Der Haifisch, der hat Zähne) – en sang/arie fra trekroneroperaen

Portræt af Kurt Weills og Bertold Brechts sang MACK THE KNIFE

Læs interessante fakta og hør gode YouTube-videoer om den berømte aria “MACK THE KNIFE “.

Hvis du vil høre mere om THREEPENNY OPERA, kan du klikke på dette link til operaens portræt

Sangen MACK THE KNIFE – Synopsis og baggrund

Synopsis: En messe i Soho. Tiggerne tigger, tyvene stjæler, luderne lukker. En tivoli-sangerinde synger Moritat om Mackie Messer, lejemorderen, der dræber på bestilling.< /blockquote>
Denne sang står i begyndelsen af dette værk med en baggrund af samfundskritik skrevet af Weill og Brecht. De kaldte den “Mackie Messers moritat”. Moritat (sandsynligvis afledt af ordet “morderisk gerning” eller “moral”) var en gyserballade, der blev sunget på markeder og blev akkompagneret af violiner eller tøndeorgler.
Moritatet blev fra begyndelsen en populær sang par excellence og det mest berømte stykke i Trepenny Operaen. Interessant nok var denne sang ikke med i den oprindelige udgave. Den blev skrevet i sidste øjeblik, fordi skuespilleren Harald Paulsen insisterede på at være den første skuespiller, der skulle optræde med en sang.
Trepenny Operaen afviger fra den traditionelle tilgang til musikdramatik, som vi kender fra operaen. Brecht og Weill krævede af de optrædende kunstnere, at de ikke skulle fortolke scenerne psykologisk, men sociopolitisk. Skuespilleren må ikke være opslugt af rollen. Derfor var det ikke den følsomme operasanger, der var den ideelle fortolker, men den syngende skuespiller.
Stykket består af 6 vers og begynder kun med akkompagnement af et harmonium. Med hvert vers kommer flere af de i alt 9 instrumenter til. Weill skriver i begyndelsen “som et gadeorgel”. Rytmen udvikler sig mere og mere til en foxtrot.
Weill skrev en musik med en enkel, men suggestiv melodi, akkompagneret af et jazzband med 9 musikere, som ikke sidder i orkestergraven, men spiller musik på scenen.
Stykket kan formelt set opdeles i en A- og en B-del.
Sangen begynder i C-dur. For at gøre livet lettere for skuespilleren har Weill afstået fra store spring i tonen, og sangstemmen bevæger sig inden for et snævert område:

På trods af de grusomme tekster er sangeren ikke rørt. Denne såkaldte “alienationseffekt” gør det muligt for publikum at holde afstand og dermed tillade kritisk tænkning. Det er ikke længere det empatiske musikdrama, som vi kender fra Verdi eller Wagner, der tæller, men Brechts “episke teater”. Derfor er denne uhyggelige ballade for det meste sat i dur, kun kort i begyndelsen af B-delen skifter Weill til en mol-tone:

Arien – teksten til MACK THE KNIFE

Original tysk tekst
Und der Haifisch, der hat Zähne
Und die trägt er im Gesicht
Und Macheath, der hat ein Messer
Doch das Messer sieht man sieht man nicht.

Und es sind des Haifischs Flossen
Rot, wenn dieser Blut vergießt
Mackie Messer bærer ‘nen Handschuh
Drauf man keine Untat liest.

An der Themse grünem Wasser
Fallen plötzlich Leute um
Es ist weder Pest noch Cholera
Doch es heißt: Mackie geht um.

An’nem schönen blauen Sonntag
Liegt ein toter Mann am Strand
Und ein Mensch geht um die Ecke
Den man Mackie Messer nennt.

Und Schmul Meier bleibt verschwunden
Und so mancher reiche Mann
Und sein Geld hat Mackie Messer
Dem man nichts beweisen kann.

Jenny Towler ward gefunden
Mit ‘nem Messer in der Brust
Und am Kai geht Mackie Messer
Der von allem nichts gewußt.

Wo ist Alfons gleich, der Fuhrherr?
Kommt er je ans Sonnenlicht?
Wer es immer wissen könnte
Mackie Messer weiß es nicht.

Und das große Feuer in Soho
Sieben Kinder und ein Greis
In der Menge Mackie Messer, den
Man nichts fragt, und der nichts weiß.

Und die minderjähr’ge Witwe
Deren Namen jeder weiß
Wachte auf und war geschändet
Mackie welches war dein Preis?
Darin’s amerikansk-engelske tekster
Åh, den haj, skat, har sådanne tænder, kære
Og han viser dem perlehvid
Bare en kniv har gamle Macheath, skat
Og han holder den ude af syne

Du ved, når hajen bider med sine tænder, skat
Skarlagensrøde bølger begynder at brede sig
Fancy handsker, dog, bærer gamle Macheath, babe
Så der er aldrig, aldrig et spor af rødt

Nu på fortovet, ooh, solrig morgen, uh-huh
Ligger en krop, der bare oser af liv
Eek, og der er nogen, der sniger sig rundt om hjørnet
Kunne denne person være Mack the Knife?

Der er en slæbebåd nede ved floden, ved du ikke det?
Hvor en cementpose bare drypper ned
Åh, den cement er bare, den er der for vægtens skyld, kære
Fem får du ti, gamle Macky er tilbage i byen

Har du hørt om Louie Miller? Han forsvandt, skat
Efter at have trukket alle sine hårdt tjente penge ud
Og nu bruger Macheath penge som en sømand
Kan det være, at vores dreng har gjort noget uovervejet?

Nu Jenny Diver, ho, ho, ho, yeah, Sukey Tawdry
Åh, Miss Lotte Lenya og gamle Lucy Brown
Åh, linjen dannes til højre, skat
Nu hvor Macky er tilbage i byen

Jeg sagde Jenny Diver, whoa, Sukey Tawdry
Pas på Miss Lotte Lenya og gamle Lucy Brown
Ja, den linje danner sig til højre, skat
Nu hvor Macky er tilbage i byen

Pas på, gamle Macky er tilbage

Kendte fortolkninger af MACK THE KNIFE

Først hører vi den version af den første macheath, Harald Paulsen, som vi skylder stykkets eksistens (se indledningsteksten).

Der Haifisch hat Zähne – Paulsen

Hans rolle senere i Det Tredje Rige var dog en trist rolle. Han var en opportunist og berygtet som stikker.

Leonard Bernstein tog operaen op i 50’erne og bad Blitzstein om at lave en engelsk version til Broadway. Blitzstein flyttede “Three Penny Opera” til New York i 1870 og skrev teksten på amerikansk slang. Lotte Lenya sang igen Jenny, som hun dør i premieren 30 år tidligere. Værket fik stor betydning i Amerika.

Mange jazzmusikere værdsatte, at Weill, i modsætning til andre europæiske komponister, virkelig skrev i jazzens stil, og sangen blev tilpasset mange gange af amerikanske jazzmusikere. Den første var Louis Armstrong, som med sin stemme og arrangementet gjorde sangen til et fantastisk swingnummer.

Mack the knife – Armstrong

I 1960 bragte Ella Fitzgerald “Mack the knife” tilbage til Berlin og modtog en Grammy for den. Hendes fortolkning drejede tonen kromatisk et trin højere for hver linje, 11 gange i alt. Betagende.

Mack the knife – Fitzgerald

Hildegard Knef, en tysksproget skuespiller, indspillede sangen i 1962. Ella Fitzgerald beskrev hende som ♪ Interesting facts ♪ store YouTube-videoer ♪ om Weills berømte sang MACK THE KNIFE ♪ med fortolkninger af Fitzgerald, Paulsen, Sinatra ♪”bedste sangerinde uden stemme”.

Und der Haifisch der hat Zähne – Knef

I en moden alder inddrog Frank Sinatra sangen i sit koncertrepertoire med stor succes.

Mack the knife – Sinatra

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til sangen “MACK THE KNIFE” fra Kurt Weills og Bertold Brechts trecifrede opera