WOZZECK af Alban Berg – operavejledning og synopsis

Online operaguide & synopsis til Bergs WOZZECK

Wozzeck er det 21. århundredes vigtigste opera med atonal musik og det første helhedsværk i denne stil. Berg viser sig som en stor dramatiker, der med dette værk fortsat fanger publikum den dag i dag.

Indhold

♪ Akt I

♪ Akt II

♪ Akt III

 

 

Højdepunkter

♪ Langsam, Wozzeck, langsam!

♪ Du, der Platz ist verflucht!

♪ Tschin Bum, Tschin Bum

♪ Guten Tag, Franz

Ich hab’ ein Hemdlein an, das ist nicht mein

♪ Andres! Andres! ich kann nicht schlafen

♪ Dort links geht’s in die Stadt Mordscene

♪ Tanzt Alle; tanzt nur zu, springt, schwitzt und stinkt

♪ Entracte

 

 

Indspilningsanbefaling

♪ Indspilningsanbefaling

 

 

 

Atonalitet og Schönbergs indflydelse

Operaen “Erwartung”, den første atonale opera overhovedet og dermed en forløber for Wozzeck, blev skrevet af Arnold Schönberg i 1909. Det er historien om en kvinde, der vandrer gennem skoven på jagt efter sin elskede, møder hans lig og på dette skrækscenarie oplever alle de åndelige fornemmelser. Med atonal musik ønskede Schönberg at synliggøre de foruroligende psykologiske tilstande. Musikken til “Erwartung” var gennemkomponeret, og ingen af motiverne blev gentaget, hvilket betød et fuldstændigt brud med operamusikkens tradition.
Berg var Schönbergs elev, og Schönberg var Bergs musikalske mentor og vejleder. Berg fulgte dog ikke helt den samme vej. Ti år senere komponerede han Wozzeck stort set atonalt, men han brugte musikalske former med struktur og gentagelser. Berg gik endda så langt som til at bruge ledemotiver (se afsnittet om det første billede i første akt) og byggede dermed bro fra det romantiske wagnerske drama til den atonale musik.

 

Kilde

Værket er baseret på Büchners ufærdige drama “Woyzeck” fra 1837. Den litteraturelskende Berg så stykket i 1914 og besluttede at sætte værket i musik. Vejen til dette mål var dog stenet. Büchner efterlod kun et fragment. Han nåede at færdiggøre 30 håndskrevne scener (“billeder”) inden sin tidlige død, uden sidetal og med uklare udviklingsstadier. Mere end halvtreds år senere lykkedes det den østrigske forfatter Karl Emil Franzos på kemisk vis at gøre de nu falmede skitser læsbare igen og at forme et teaterstykke ud fra dem.
Berg tog Franzos’ original og sammensatte femten scener ud af de tredive i Franzos’ version. Han redigerede dem delvist, men uden at ændre sproget. Franzos brugte fejlagtigt ikke den oprindelige titel “Woyzeck”, og Berg overtog denne trykfejl.

Berg var fascineret af Woyzecks person og skæbne, hvis skæbne var baseret på en virkelig begivenhed. Sønnen af en parykmager stak en 46-årig enke ihjel i 1780. Han led sandsynligvis af skizofreni. Retten var en af de første til at beordre en undersøgelse af hans sindssygdom. Ekspertudtalelsen vurderede ham skyldig, og han blev henrettet i 1824 på markedspladsen i Leipzig. Büchner fik kendskab til denne hændelse fra et medicinsk tidsskrift, som hans far havde abonneret på. Büchner fletter yderligere historier om andre bizarre tilfælde fra tidsskriftet ind i dramaet.

 

Biografiske paralleller

I dette værk om en soldat, der af jalousi og sindssyge myrdede moderen til sit uægte barn, er der overraskende biografiske paralleller til Bergs liv.
Den mest åbenlyse biografiske er i Marie. En tjenestepige i familien Bergs sommerhus ved navn Marie Scheuchl fik et barn af den 17-årige Alban. Familien ønskede at holde dette “fejltrin” hemmeligt og betalte hende en godtgørelse til gengæld for hemmeligholdelse. Selv Bergs senere hustru Helene fik først kendskab til det efter Bergs død. Parallellerne fortsatte; ud over navnekorrespondancen og tilstedeværelsen af et uægte barn siges dramaets Marie at være et påfaldende præcist portræt af tjenestepigen.
Berg blev indkaldt i 1915 i forbindelse med Første Verdenskrig og blev snart overført til krigsministeriet i Wien på grund af sin astma. Her siges han at have lidt under den dårlige behandling af sin alkoholiserede overordnede. Han kunne derfor trække på sine erfaringer fra militærtjenesten, og han skrev i et brev “Der er et stykke af mig i hans skikkelse, for jeg har været lige så afhængig af forhadte mennesker, bundet, syg, ufri, resigneret, ja, endog ydmyget, siden jeg tilbragte disse krigsår. Uden denne militærtjeneste ville jeg være lige så rask som før.

 

 

Musikken I – de musikalske former

Musikken og dramaet i denne opera er meget struktureret. Hver akt har 5 scener, som er arrangeret tematisk.
I første akt skriver Berg et karakterstykke til hver hovedperson (med undtagelse af Wozzeck). I hver scene optræder karakteren i et møde med hovedpersonen. På denne måde lærer vi karaktererne og deres forhold til Wozzeck at kende. Hvert stykke er baseret på sin egen musikalske form (1: Suite, 2: Rhapsody, 3: March/Lullaby, 4: Passacaglia, 5: Rondo).
Anden akt følger også denne overraskende struktur. De fem billeder er skrevet i rækkefølge som en symfoni (1: Sonate, 2: Fantasi/Fuga, 3: Largo, 4: Scherzo, 5: Rondo).
Den sidste akt, endelig, er en sekvens af 5 opfindelser.
Overraskende nok stammer ikke en eneste af disse former fra musikteatret, men alle fra den absolutte musik. Berg ønskede at skabe en form for fremmedgørelse af den strenge form for at sætte en stopper for den romantiske overdådighed i de konventionelle operaformer. Berg kommenterede selv, at han “ikke lagde så meget vægt på at være en musikalsk bussemand, men snarere en naturlig fortsættelse af en korrekt forstået, god, gammel tradition!

 

 

Musikken II – orkestret

De ovenfor beskrevne former er næppe hørbare for lytteren, det musikalske arrangement er for komplekst, og en forståelse er kun mulig ved hjælp af partituret og med en vis ekspertise.
Brugen af orkesterstemmerne er lige så krævende. Orkestret er af senromantisk størrelse og har en stor farvepalet med tilføjelse af guitar, xylofon, celesta, harmonika og stav. Det fulde orkester kan høres især i metamorfosemusikken (overgangene mellem billederne). Selve billederne er meget sparsomt orkestreret for at øge tekstforståeligheden. Til gengæld varierer Berg orkestrets sammensætning i hvert billede, hvilket kræver en enorm koordination og indøvelse, ofte må musikerne endda fysisk skifte.

 

 

Musikken III – “Du skal slet ikke synge!”

Berg ønskede at bringe Büchners dialoger på scenen med skuespil af høj kvalitet, så han afstod fra at bruge sungne former som arier. Berg havde en klar idé om, hvordan sangerne skulle synge: “Ingen sang! Men ikke desto mindre skal tonehøjden angives og registreres i sangstemmen (præcis efter noderne); sidstnævnte dog med talebesvær”. Dette svarede til brugen af talestemmen som i Schönbergs Pierrot-Lunaire ti år tidligere, en teknik mellem sang og tale.

 

 

Dramatikeren Berg – hans indflydelse på Hitchcock

Büchners dialoger var i høj grad hverdagsdialoger og ikke særlig inspirerende for sjælfuld opera. For Berg var dette ingen hindring – tværtimod var Berg dramatiker, og han udviklede en uhørt rigdom af tonale sprogformer. Den berømte komponist Bernard Herrmann, der er kendt for sin filmmusik til Hitchcock, var en erklæret Berg-fan. Den berømte scene med mordet i brusebadet med violinernes dissonante høje skrig i “Psycho” var inspireret af Bergs musik og blev et af filmhistoriens største øjeblikke. Du kan høre de skrigende violiner i lydprøven fra det første billede i første akt.

 

 

Review

Der gik hele 11 år fra Bergs første sceneoplevelse af Wozzeck i 1914 til premieren. Generalmusikdirektøren for Berlins statsopera, Erich Kleiber, var fortaler for værket og dirigerede det selv ved premieren. Nogle eksperter anså værket for at være uopførligt. For at kunne yde værkets kompleksitet og nyhed retfærdighed arrangerede Kleiber 137 prøver.
Publikumets reaktioner var delte. Det var forventeligt, at en del af publikum og pressen reagerede med uforståelse. Avantgarden var begejstret, værkets betydning blev tidligt anerkendt, og da Berg døde i 1935, var det blevet opført over 160 gange. Da nazisterne greb magten, forsvandt værket fra teatrene, men kort efter afslutningen af Anden Verdenskrig fandt det tilbage på repertoiret, som det har bevaret den dag i dag.

 

 

 

 

 

Leitmotiver

Synopsis: I kaptajnens værelse barberer Wozzeck officeren tidligt om morgenen. Kaptajnen vil gerne snakke med Wozzeck, som forbliver enstavig. Da den overordnede officer henviser til Wozzecks uægte barn, som er født “uden kirkens velsignelse”, påpeger Wozzeck, at fattige mennesker ikke har råd til at opføre sig moralsk.

Uden ouverture, kun med en hvirvel i trommerne, som skal forestille militæret, begynder sangstemmen straks i 5. takt. Stykket er skrevet i form af en suite (præludium, pavane, kadence, gigue, kadence, gavotte dobbelt I/II, air, præludium i krabbespil).

Vi hører snart operaens første ledemotiv, det er den sekvens af toner, som vi hører gentagne gange i Wozzecks “Jawohl, Herr Hauptmann” (“Ja, hr. kaptajn”).

Vi hører Hitchcocks råb fra violinen i nedenstående optagelse i den passage, der starter ved 3:30.

Et af de vigtigste ledemotiver, som vi møder i Wozzecks “Wie arme Leut!” (“Vi stakkels mennesker!”) Det er overraskende nok en C-dur treklang. Berg skrev om den: “Hvordan kunne man gøre objektiviteten af de penge, vi taler om, mere tydelig!” Ledemotivet optræder igen og igen.

Rollen som den snakkesalige og enfoldige kaptajn er skrevet med en tenorbuffos stemmefag, hvilket udtrykker overmandens karikaturagtige karakter (se også ovenfor i afsnittet “Biografiske oplysninger”).

Langsam, Wozzeck, langsam! (Langsomt, Wozzeck, langsomt! En efter en!) – Grundheber

 

Synopsis: Wozzeck bliver kommanderet ud på marken, hvor han skærer sammen med Andres stokke. Han fortæller sin kammerat om sine mørke visioner, der piner ham.

Dette stykke er en rapsodi over tre akkorder og en tretrofisk jægersang. Berg har tildelt et instrument til hver figur, Wozzeck akkompagneres af basunen, som svarer til hans barytonstemme.

Stykket ebber ud med østrigske militærsignaler fra det fjerne, som Berg havde internaliseret i løbet af sine tjenesteår.

Du, der Platz ist verflucht! (Du, pladsen er forbandet!) – Berry / Weikenmeier

 

Marie og deres uægte barn

Synopsis: I værelset hos Marie, moderen til Wozzecks barn. Hun ser en militærparade fra vinduet. Da hun vinker til tambourmajoren, skælder naboen Margarethe hende ud som en prostitueret med et uægte barn. Marie lukker vredt døren og synger en vuggevise for sin søn. Så banker det på døren, og Wozzeck kommer ind. Han har ingen øjne for Marie og hendes barn, men taler kun om sine mørke visioner og forlader den fortvivlede kvindes værelse.

Stykket begynder med en march, der lyder i det fjerne. Samtalen mellem Marie og Margarethe er rent talteater, Berg har ikke skrevet nogen noter ned.

Herefter følger en vuggevise, der, selv om den er skrevet i den klassiske 6/8-takt, ikke lever op til forventningerne på grund af sit hurtige tempo. Ikke underligt, at barnet ikke kan falde i søvn med moderens indre uro. Inden Wozzeck ankommer, finder de to en vis ro, som Berg komponerede med celestas drømmeagtige klange.

Tschin Bum, Tschin Bum – Grundheber / Behrens

 

 

Den maniske læge

Synopsis: For at tjene nogle penge har Wozzeck lejet sig selv ud til et medicinsk eksperiment. I månedsvis har han kun spist bønner. Han går til regelmæssige undersøgelser hos den ansvarlige læge og fortæller om sine syner. Lægen er ikke interesseret i Wozzeck som menneske, han er kun et “tilfælde” for ham. Nemlig beviset på, at ubalanceret ernæring fører til sindssyge, hvilket lægen registrerer med den største tilfredshed. Han håber at blive berømt med denne indsigt.

Berg skrev en Passacaglia baseret på et klassisk tolvtonetema og varierede det 21 gange. Med denne nådesløse gentagelse viser han lægen som maniakisk drevet.

Was erleb’ ich, Wozzeck? (Hvad oplever jeg, Wozzeck?)

 

Synopsis: Marie møder Tambour-Majoren på gaden, det varer ikke længe og de tager begge to hen til Maries lejlighed.

 

 

 

 

 

Anden akt følger opbygningen af en symfoni: 1: Sonate, 2: Fantasi/Fuga, 3: Largo, 4: Scherzo, 5: Rondo.

 

Synopsis: Med håndspejlet forundres Marie over de øreringe, som tambourmajoren har givet hende, og drømmer om et bedre liv. På hendes skød ligger hendes barn, som ikke vil sove og forstyrrer hende. Overraskende nok træder Wozzeck til. Han lægger mærke til øreringe og får mistanke om sandheden, da Marie påstår, at hun har fundet dem. Han giver hende penge og forlader lejligheden.

Was die Steine glänzen?” – Behrens / Grundheber

 

Synopsis: Wozzecks læge og hans kaptajn mødes på gaden. Kaptajnen keder “Doktor Sargnagel” (“Doktor Sargnagel”) med overfladiske filosofiske bemærkninger. Som hævn profeterer lægen den chokerede officer et slagtilfælde inden for de næste fire uger. Da Wozzeck krydser deres vej, lader de to deres frustration gå ud over ham. Kaptajnen antyder over for Wozzeck, at hans kone er ham utro. Wozzeck er dybt berørt og forlader de to.

Berg skrev flere gange usædvanlige opførelsesangivelser i partituret. Med Hauptmann skrev han gentagne gange “knækkende stemme” eller “nasal stemme” og med Doktor endda “som et æsel”.

Wohin so eilig, geehrtester Herr Sargnagel? (Hvor har De travlt, kære hr. Sargnagel?) – Dönch / Berry

 

Maries skænderi med Wozzeck

Synopsis: Wozzecks skynder sig hen til Marie og konfronterer hende. Hun undviger. Truende nærmer Wozzeck sig hende. Hun skriger til ham, at han ikke må røre hende, idet hun foretrækker en kniv i kroppen frem for at han slår hende. Marie vender tilbage til sin lejlighed og efterlader den desperate mand.

Denne scene er en hyldest til Schönberg, instrumenteringen svarer til Schönbergs kammersymfoni op. 9. Efter Bergs anvisninger forlader de 15 musikere orkestergraven og placerer sig på scenen i en geometrisk form.

Guten Tag, Franz (God dag, Franz) – Berry / Strauss

 

Kropscenen

Synopsis: I en krohave sent om aftenen. Drenge, soldater og tjenestepiger danser. Blandt dem er Marie og tambourmajoren. Wozzeck ser på dem og er allerede fuld. Marie råber provokerende ord til ham. En rusk dukker op og profeterer en blodig gerning.

Stykket begynder med en ländler spillet i tonalmusik. Efter håndværkerens sang bliver stykket til en vals skrevet i fri tonalitet.

Det fortsætter med et jægerkor, der minder om Freischütz (muligvis en bevidst reminiscens til Woyzecks levetid, som begik mordet på tidspunktet for Freischütz’ tilblivelse).

Scherzoens og ländlerens former vender tilbage. Handlingen og musikken bliver i stigende grad til en mareridtsscene.

Ich hab’ ein Hemdlein an, das ist nicht mein (Jeg har en skjorte på, det er ikke min) – Abbado

 

I Wozzeck dukker tanken om hævn op

Synopsis: Om natten i kasernen ligger Wozzeck på sin køje ved siden af Andres. Han kan ikke sove, han hjemsøges af synet af en kniv, tanker om mord opildner ham. Den berusede tambourmajor kommer ind i vagtstuen med en flaske snaps. Han ydmyger Wozzeck med sin erobring af Marie. De to kommer i håndgemæng, Wozzeck bliver besejret. Wozzecks drøm om kniven bliver til en beslutning.

Et skrækkeligt kort spøgelseskor indleder stykket, der er udformet som “Rondo martiale con Introduzione”. Visioner plager Wozzeck, og spøgelseskoret vender tilbage. Orkestret knitrer, knækker og ringer, mens trommemajoren laver sit uvæsen.

Andres! Andres! ich kann nicht schlafen (Andres! Jeg kan ikke sove) – Berry / Uhl

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Berg beskriver hvert af de fem billeder i denne handling som en opfindelse. Hvert billede beskriver en persons besættelse, hvad enten det er Maries skyldfølelse, Wozzecks mord, de blodige hænder eller den hektiske søgen efter kniven.

 

 

Maries skyldfølelser

Synopsis: Marie ligger vågen om natten og læser historien om den utro kvinde i Bibelen. Hun har ikke set Wozzeck i lang tid og fortryder, hvad hun har gjort mod ham. Hun har mistanke om, at der vil ske en ulykke.

Allerede i begyndelsen hører vi temaet, som Berg bruger som grundlag for 7 variationer og en fuga.

Und ist kein Betrug in seinem Munde erfunden worden (Og intet bedrag er blevet opfundet i hans mund) – Lear

 

Det mord

Synopsis: Det er nat, Wozzeck og Marie mødes ved dammen i skoven. Nostalgisk husker Wozzeck bedre tider og presser kniven i halsen på hende.

Berg skrev en opfindelse om tonen H, som er allestedsnærværende.

Stykket begynder stille og roligt, truende, man hører violinens bløde skrig, der annoncerer katastrofen. Wozzeck er stille før handlingen, men truer Marie åbenlyst (“Den, der fryser, fryser ikke mere! Du skal ikke fryse med morgenduggen”). Månen står bleg op over scenen. Det er musikken før mordet. Margarethe dør med et gennemtrængende skrig, og frygtelige akkorder lyder i orkestret. Passagen slutter med et enormt crescendo.

Dort links geht’s in die Stadt (Der på venstre side er byen) – Berry / Strauss

 

Den anden værtshusscene

Synopsis: Wozzeck går til kroen. Han vil danse for at glemme mordet. Margarethe opdager blodpletter på hans skjorte og konfronterer ham foran alle. Wozzeck flygter fra kroen.

Stykket begynder med en polka, der spilles på et forfejlet klaver. Senere høres et kroorkester med violiner, harmonika og de tunge lyde fra en bombardon (en slags tuba).

Tanzt Alle; tanzt nur zu, springt, schwitzt und stinkt (Danser Alle; danser bare, hopper, sveder og stinker) – Berry / Lasser

 

Wozzeck vender tilbage til dammen

Synopsis: Wozzeck løber tilbage til dammen og leder efter kniven for at skjule beviserne. Da han finder den, går han dybt ned i dammen for at gemme den der. Mens han forsøger at vaske blodpletterne af, drukner han. Lægen og kaptajnen kommer forbi dammen og hører en druknende person, ligegyldigt beslutter de sig for ikke at gøre noget.

Berg beskriver dette stykke som en “opfindelse om en sjette akkord”. De underliggende toner består af b, c, e, gis, es, es og f.

Das Messer? Wo ist das Messer? (Kniven? Hvor er kniven?) – Berry

 

Intermezzo

Følgende interlude er skrevet mere eller mindre tonalt i tonearten d-mol. Igen er mange af operaens motiver hørbare, og interludiet slutter med en tolvtonet akkord, som hørtes ved Maries død.

Entracte

 

 

Synopsis: Om morgenen leger børn foran Maries hus. Hendes barn er der også og rider på sin kæphest. De løber alle sammen ud i skoven, da de hører, at Maries lig er blevet fundet. Kun Maries søn forstår ikke, hvad der er sket, og han er det eneste barn, der er tilbage.

Operaen slutter med en opfindelse om en ottendedelsbevægelse.

Ringel, Ringel, Rosenkranz, Rosenkranz, Ringelreih’n!

 

 

 

 

 

Anbefaling af optagelser

 

SONY, med Walter Berry, Isabel Strauss, Fritz Uhl, Carl Doench bliver dirigeret af Pierre Boulez og orkesteret Orchestre du Theatre National de l’Opera de Paris

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide om “WOZZECK ” af Alban Berg.