DIE ZAUBERFLÖTE (Tryllefløjten) af Mozart – operaguiden og handlingen

Den online operaguide til DIE TRYLLEFLØJTEN

Mozart færdiggjorde værket i september 1791, sit dødsår, og allerede i november lå han syg i sengen og døde den 5. december. Det er utænkeligt, at denne storslåede opera blev skrevet i skyggen af hans død. Tryllefløjten blev den mest opførte opera i hele repertoiret i det 20. århundrede, og dens popularitet er ubrudt.

 

 

 

 

Indhold

♪ Kommentar

♪ Synopsis

♪ Akt I (Dalscenen, Eftersøgningsscenen)

♪ Akt II (Tempel-scenen/ Trias-scenen)

♪ Indspilningsanbefaling

Højdepunkter

♪ Der Vogelsänger bin ich ja (Papagenos arie)

♪ Dies Bildnis ist wunderschön (Billedarie, Pamino)

♪ Hm! Hm! Hm!

♪ In diesen Heiligen Hallen (Sarastros arie)

♪ Der Hölle Rache (Dronningens arie)

Ach, ich fühl’s (Paminas arie)

♪ Ein Mädchen oder Weibchen

Pa Pa Pa Pa Papageno (Papageno / Papagena Duett)

 

 

 

 

 

 

Premiere

Wien, 1791

Libretto

Emanuel Schikaneder, baseret på en samling eventyr af Christoph Martin Wieland (herunder eventyr af August Jacob Liebeskind).

Hovedrollerne

Tamino, prins - Sarastro, ordensleder - Nattens dronning, dronning og mor til Pamina - Pamina, prinsesse - Papageno, fuglesælger - Monostatos, opsynsmand i Sarastros tempel.

Indspilningsanbefaling

EMI, Gundula Janowitz, Nicolai Gedda, Walter Berry, Lucia Popp og Gottlob Frick bliver dirigeret af Otto Klemperer og Philharmonia orkesteret og koret.

 

Til MOZARTs BIOGRAFI

 

 

 

 

 

 

 

Libretto

Historien om Tryllefløjten er baseret på en samling eventyr af en digter ved navn Wieland. Disse historier var populære på Mozarts tid, og Wieland var en af Mozarts fars yndlingsforfattere. Emanuel Schikaneder, en teaterentreprenør og ven af Mozart, skabte en libretto ud fra dem, men han flettede også andre historier og sine egne idéer ind i handlingen i Tryllefløjten. Fortolkningen af værket har længe været genstand for diskussion. Der findes kun få kommentarer fra Schikaneder og Mozart til denne libretto med dens mange allusive handlingsforløb. De forskellige kilder til librettoen og manglen på kommentarer fra forfatterne Mozart og Schikaneder gør en fortolkning af digtet Tryllefløjten vanskelig, og derfor diskuterer eksperterne stadig om den korrekte fortolkning.

 

 

Rådslagningen om fortolkningen af Tryllefløjten

I den oprindelige fortælling blev dronningen beskrevet som en god fe og Sarastro som en ond dæmon. Det største fortolkningsspørgsmål ligger i bruddet i handlingen fra første til anden akt, hvor dronningen pludselig bliver til en skikkelse og Sarastro til en lysfigur. Det var hende, der i første akt sendte de tre drenge ud for at vise Tamino vejen til Pamina. I anden akt adlyder de tre drenge imidlertid deres ærkefjende Sarastro og fører Tamino til indvielsesritualet. Hvorfor ændrede Mozart og Schikaneder handlingen? Årsagen skal sandsynligvis findes i temaet om frimureriet. For at kunne forstå denne tankegang skal man vide, at dronningens afdøde mand havde givet magten (symboliseret ved solcirklen) til Sarastro og ikke til sin kone. Hvorfor? Fordi han ikke havde tillid til hende? Dette aspekt kan omfortolkes til den politiske situation på det tidspunkt, hvor Tryllefløjten blev komponeret. Faktum er, at et år før arbejdet med Tryllefløjten begyndte, var kejser Joseph II, en oplyst, kunstelskende monark og Mozart-mæcen, død. Scepteret overgik til Leopold, som omstødte nogle af Joseph II’s reformer og var ligeglad med kunsten. Tryllefløjten kan således fortolkes således, at den kejserlige krone ikke skulle gives til den naturlige arving til magten (Leopold, henholdsvis Nattens dronning), men til den mest kompetente (Sarastro). Denne fortolkning får en ekstra smag, da Leopold døde et år efter premieren på Tryllefløjten. Dødsårsagen er uklar. I mange tilfælde var der mistanke om forgiftning af frimurere. Interessant nok er der ingen kommentarer om frimureri i pressens anmeldelser af Tryllefløjten i ugerne efter premieren.

 

 

Temaet om frimureriet

Mozart var blevet medlem af en wienerloge i 1784 og blev dermed logebroder til Emanuel Schikaneder. Mozart var en aktiv logebroder og kendte deres ritualer. Han identificerede sig med frimurernes budskab, som var påvirket af oplysningstiden, hvor mennesket skal gennemgå en renselsesproces, hvor lyset (Sarastro) besejrer mørket (nattens dronning). Moralen i slutrefrænet “Styrken sejrer og kroner med sin belønning, skønheden og visdommen med en evig krone” svarer næsten bogstaveligt til en af frimurernes moralske tekster. For at understrege betydningen af dette tema hører vi de tre berømte akkorder lige i begyndelsen som en åbningsfanfare i åbningen. Tallet “tre” spiller en vigtig rolle i denne opera, og vi vil ofte vende tilbage til dette tal, som er vigtigt i frimureriet (I Pompeii fandt Mozart inspiration til Sarastros tempel, da han var 12 år gammel).

 

 

Genren

Formelt set kan Tryllefløjten henføres til det tyske Singspiel. De vigtigste kendetegn ved denne genre var de talte dialoger (i modsætning til de ledsagede recitativer i operaen) og valget af temaer fra eventyrverdenen (i modsætning til historiske temaer i operaen). I årtier var Singspiel den fremherskende genre i de tysktalende lande. Men “Tryllefløjten” er også fuld af kontraster. I denne opera skrev Mozart alvorlige scener ved siden af komiske scener, folkemusik ved siden af tunge koloraturarier og bel canto-musik ved siden af tysk singspiel.

 

Historie og uropførelse

Mozart begyndte arbejdet med “Tryllefløjten” i foråret 1791, afbrød det i juli og skrev “la clemenza di Tito” i løbet af kort tid, hvorefter han færdiggjorde værket i løbet af få uger i september 1791. Premieren fandt sted den 30. september i Schikaneders Theater auf der Wieden Mozarts svigerinde Josepha Hofer sang dronningen, Mozart dirigerede, og Schikaneder spillede Papageno. Tryllefløjten blev en stor succes og blev opført tyve gange i samme sæson. Mozart overværede mange forestillinger i oktober og var glad for, at han efter lang tid kunne fejre endnu en offentlig succes med et værk. Allerede i november lå han syg i sengen og døde den 5. december.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De tre akkorder i ouverturen

Lige i begyndelsen hører vi de tre berømte akkorder som åbningsfanfare. Tallet tre spiller en vigtig rolle i denne opera, og i afsnittet om Sarastros hallarie vil vi tale om dette vigtige tal i frimurernes ritualer.

Ouverturen til Tryllefløjten er ikke en typisk operaforspil. Egentlig ville datidens publikum have forventet en munter afrunding af operaens melodier, men Mozart lader os med ouverturen vide, at lytteren kan forvente en “stor opera”, som er turbulent, men hvor der tages alvorlige temaer op.

Ouvertüre – Muti

 

Pamino bliver forfulgt af slangen.

Synopsis: Tamino, en prins, er faret vild i et klippelandskab. Han leder efter Pamina. En slange har forfulgt ham i et stykke tid, og han falder sammen af udmattelse. Tre damer dræber slangen og redder Tamino fra døden. De blev sendt af dronningen for at beskytte Tamino. De skændes om, hvem der må blive hos den bevidstløse smukke. Til sidst går de sammen for at informere dronningen om hans tilstedeværelse.

Tamino er en ung, søgende mand. Tryllefløjten handler om hans modning. Slangen kan tolkes symbolsk som fristelse. Oprindeligt var det meningen, at der skulle være en løve. Men på grund af nærheden til den regerende kong Leopolds navn frygtede man censur. Med alle dyrenes farlighed gør Pamino ikke en god figur som helt. Først skriger han om hjælp, så besvimer han og bliver reddet af kvinder…

De tre damer (igen de 3) gør heller ikke nogen god figur efter redningen, snart skændes de om, hvem der må blive hos Pamino. Skænderierne kommenteres lejlighedsvis ondsindet af pladderende træblæsere.

Vi hører åbningsscenen i en udgave af Salzburgerfestspiele med tre smukke damer klædt i lodenkostumer.

Zu Hilfe

 

En anden version med luksusbesætningen af de tre damer med Elisabeth Schwarzkopf, Christa Ludwig og Marga Höffgen i den berømte Klemperer-indspilning.

Zu Hilfe – Klemperer

 

Papagenos berømte arie

Synopsis: Da Pamino vågner, dukker fuglefangeren Papageno op. Han er på vej for at aflevere de bestilte fugle til nattens dronning.

Papageno er en eventyrfigur, der synes at være halvt fugl, halvt menneske. Han står for den simple mand af folket. Alt ved ham er folkeligt. Hans vers er i enkel strofeform, og ord som “heissa hopsasa” understreger folkeligheden. For mange er Papageno operaens egentlige stjerne, der med en portion vittighed adskiller sig fra den dødsseriøse Tamino.

 

Herrmann Prey var en berømt Papageno. Han delte publikum i to lejre, nogle af dem fandt hans optrædener morsomme og charmerende, andre ret klichéagtige.

Der Vogelfänger bin ich ja – Prey

 

Walter Berry var sammen med Erich Kunz den mest berømte Papageno efter krigen. Begge var wienerophavsmænd.

Der Vogelfänger bin ich ja – Berry / Böhm

 

Det berømte portræt Aria

Synopsis: Tamino ønsker at møde den mystiske dronning, og Papageno fortæller ham, at ingen har set hende før. Og han påstår også, at han har dræbt slangen. I det øjeblik kommer damerne tilbage og forsegler den løgnagtige Papagenos mund med en lås. De viser Pamino et billede af Pamina, dronningens datter, hvorefter Pamino straks forelsker sig i hende.

Mozart har ikke lavet et shownummer ud af Taminos store arie. Den kræver en lyrisk, øm stemme, der legemliggør en ædel kærlighed, reserveret akkompagneret af orkestret. Mozart og Schikaneder skildrer en usikker ung mand, der for første gang oplever kærlighedsfølelser. Tamino spørger således to gange “Soll die Empfindung Liebe sein?” (Kan følelsen være kærlighed?), og inden han udtaler ordene med eftertryk, giver klarinetten og fagotten ham allerede svaret. I samme rytme synger Tamino “Ja, ja”

På trods af ariens alvorlige formelle arrangement mangler der ikke humor i denne arie. Se på denne passage, hvor Mozart og Schikaneder lader Pamino spørge, hvad han skal gøre med pigen. Pamino, der er uerfaren med kvinder, stammler to gange “Was wurde ich? ” (Hvad ville jeg gøre?). Efter en lang pause, hvor sangeren og orkestret synes at gå febrilsk i tænkeboks, får han den forløsende idé: Et knus ville nok være det rigtige at gøre.

For mange mennesker er navnet Wunderlich synonymt med en rolle: Tamino i Mozarts “Tryllefløjten”. Der er blevet skrevet meget om denne begavede sangers for tidlige død. Hans præstation i Böhms samlede indspilning betragtes med rette som uovertruffen. Lyt til denne aria fra denne komplette optagelse. Hans lyriske tenor er varm og fyldig og flyder vidunderligt. Den anden del er udtryksfuld og stiger ubesværet op i de højere registre.

Dies Bildnis ist wunderschön – Wunderlich (1)

 

Nicolai Gedda var en stor Mozart-sanger. Hans arie er perfekt i diktionen, men noget mindre lidenskabelig end Wunderlichs version.

Dies Bildnis ist wunderschön – Gedda (2)

 

 

 

O zittre nicht – den første store arie af Nattens Dronning

Synopsis: De tre damer fortæller Pamino, at den onde præst Sarastro holder Pamina fanget. Tamino bliver vred, og de tre damer pålægger Pamino at redde prinsessen. Pamino siger ja med begejstring, og nattens dronning dukker op. Hun beklager sin situation og lover prinsen sin datters hånd, hvis han befrier hende.

Mozart skrev denne sceneinstruktion ved Nattens dronninges optræden: “Bjergene deler sig, og teatret forvandles til et pragtfuldt kammer. Dronningen sidder på en trone, der er dekoreret med gennemsigtige stjerner”.

I recitativets Allegro maestoso gør Mozarts musik det straks klart, at Nattens Dronning er en magtfuld kvinde. Hun begynder i en indøvet meæstætisk langsommelighed. Med sang i den kromatiske nedadgående bevægelse (ihr ängstliches Beben, ihr schüchternes Streben) forklarer hun Tamino sin ulykke.

I den efterfølgende arie, der skifter til dur, beordrer hun Tamino til at befri sin datter. Med langvarige koloraturer (kæder af sekstende koloraturer i fem takter) synger hun om prinsens efterfølgende kærlighedslykke. Undervejs synger han sig selv i ekstase: staccatofigurer, koloraturkæder (med et højt f som sidste tone) og en trille spilles efter hinanden for at overbevise Tamino om at tage fat på den farlige redningsaktion. Tordnende lyde afslutter dette imponerende stykke.

Diana Damrau var den mest berømte dronning i flere år. I 2010 sang hun dem for sidste gang. En interessant begrundelse herfor, fra et interview med FAZ: “”Dronningen” er en absolut højdesport. Det er ikke kun højden. Man hører alt i disse arier, med deres renhed, helt uden portamenti, man hører alt med det samme, hvis noget ikke fungerer. Og jo ældre jeg bliver, jo mere tid har min krop brug for at regenerere. På grund af denne indsats og fordi min kalender blev mere og mere fyldt, besluttede jeg mig for ikke at synge “Queen” mere.

O zittre nicht (1) – Damrau

 

En imponerende produktion med Natalie Dessay.

O zittre nicht (2) – Dessay

 

En smuk kvintet – Pamino modtager Tryllefløjten

Synopsis: Dronningen forsvinder igen. Papageno dukker op igen, han vil have de tre damer til at tage låsen fra ham. Damerne befrier ham fra låsen og udnævner ham til Taminos tjener, som skal hjælpe ham med at befri Pamina. De giver Tamino en magisk fløjte og Papageno et glockenspiel (en slags klokkespil) . Begge instrumenter tjener til at ændre menneskers og dyrs sind på stedet.

 

Til denne scene komponerede Mozart en smuk kvintet med Papageno, Tamino og damerne. Papageno tigger damerne med “Hm!” om at tage slottet fra ham. Mozart nyder at akkompagnere dette Hm! med fagotten i unisono.

En fortolkning med drømmebesætningen fra Klemperer-indspilningen.

Hm! Hm! Hm! Hm! – Gedda / Berry / Schwarzkopf / Ludwig / Höffgern

 

Synopsis: Pamina er bundet i Sarastros palads. Moren Monastatos har forpurret hendes flugtforsøg og nærmer sig hende lystent. I det øjeblik dukker Papageno op. Både moren og fuglefangeren tager hinanden for djævelen og løber væk.

En sjov opsætning af denne scene fra en tv-optagelse.

Du feines Täubchen

 

 

En smuk duet af Pamina og Papageno

Synopsis: Men snart fortæller Papageno sig selv, at der er sorte fugle, hvorfor skulle der så ikke være sorte mennesker? Så Papageno vender tilbage. Han fortæller Pamina om prins Tamino, som elsker hende og er på vej til hendes befrielse.

I hele operaen hører vi ikke en kærlighedsduet mellem Pamina og Tamino. Muligvis har dramaturgien ikke tilladt dette. Mozart skrev en smuk duet mellem Pamina og Papageno til denne scene, og den lyder overraskende nok som en kærlighedsduet, i hvis musik man kan høre to hjerter pulse. Selv Papageno forvandler sig for et øjeblik til en alvorlig karakter, og han repræsenterer så at sige sin eventyrlystne ledsager. Beethoven, som satte stor pris på Tryllefløjten, var så begejstret, at han skrev variationer over dette smukke stykke.

Vi skal lytte til en særlig smuk fortolkning af Walter Berry og Gundula Janowitz, hvis to stemmer passer vidunderligt sammen.

Bei Männer, welche Liebe fühlen

 

 

Tamino når tempeldistriktet

Synopsis: I mellemtiden er Tamino ankommet til tempeldistriktet. Tre drenge, som hjælper ham med råd under hans eventyr, formaner ham til standhaftighed, tålmodighed og tilbageholdenhed.

Til denne scene med de tre drenge komponerede Mozart en munter, men værdig musik, der fører lytteren ind i en ny verden. Desværre bliver De tre drenge ofte sunget af kvinder i operaen, selv om Mozart skrev denne æteriske musik udtrykkeligt til drengerøster.

Zum Ziele führt – Wiener Sängerknaben

 

 

Finalen i første akt af Tryllefløjten

Mozart komponerede musikken til finalen gennem. Denne anses af mange eksperter for at være den mest visionære del af operaen, da den foregriber formen på Puccinis og Wagners musikdramaer. Til dette formål skrev han det længste recitativ, som han har komponeret, og som bærer en afgørende del af handlingen.

Synopsis: Tamino ønsker at trænge ind i templet, men bliver skræmt tilbage af usynlige stemmer. En gammel præst dukker op, og Tamino taler med ham. Han bekræfter, at Pamina blev bortført d af Sarastro. Men han forklarer også, at Tamino blev vildledt. Tamino fortsætter og får af usynlige stemmer at vide, at Pamina stadig er i live.

Wie stark ist nicht dein Zauberton – Araiza

 

Synopsis: Han hører klokkespillet og skynder sig hen til Papageno. Han er på flugt med Pamina, og de løber i Monostatos’ hænder. Papageno spiller hurtigt på klokkespillet, og Monostatos og hans soldater bliver tryllebundet.

Schnelle Füsse, rascher Mut / Battle

 

 

Den mærkelige duet mellem Sarastro og Pamina

Synopsis: Pludselig varsler trommer og trompeter Sarastros ankomst, der dukker op med pomp og pragt. Pamina kaster sig for hans fødder og tilstår sit flugtforsøg, at hun ville redde sig fra Monostatos’ tilnærmelser.

Da Pamina opdager Sarastros ankomst, hvæser hun til Papageno, at han altid skal sige sandheden. Men det første Pamina siger til Sarastro er en direkte løgn (hun påstår, at hun kun flygtede på grund af Monostatos tilnærmelser). Duetten mellem de to fortsætter på en uharmonisk måde: Sarastro afbryder damen flere gange, og Pamina forsøger at sæbe den ældre herre ind (“Für mich klingt der Name meiner Mutter süß”; “For mig er min mors navn sødt”). Han reagerer brydsomt på det og udtaler den berømte kvindefjendske sætning: “Und ein stolzes Weib! Ein Mann muss Eure Herzen leiten, denn ohne ihn pflegt jedes Weib aus ihrem Wirkungskreis zu schreiten” (Og en stolt kvinde! En mand skal lede dit hjerte, for uden en mand ville en kvinde ikke opfylde sit mål i livet!) Sarastro er lysets figur i denne opera, men han har også vanskelige træk. Denne dobbelttydighed i karaktererne gør historien i denne opera spændende og tiltrækker altid nye fortolkninger i iscenesættelsen.

Herr ich bin zwar Verbrecherin – Ziesak/Moll

 

Synopsis: Sarastro viser barmhjertighed, tilgiver Pamina og straffer Monostatos. Men han adskiller Pamina fra Papageno og Tamino, da de først skal underkaste sig prøver, for at blive optaget i kredsen af indviede. Alle roser Sarastros visdom.

 

 

 

 

 

 

 

 

I kirken – den rituelle bøn O Isis og Osiris

Synopsis: I hallen er Sarastro og præsterne samlet og forventer Tamino. Sarastro annoncerer, at Tamino vil gifte sig med Pamina efter at have bestået prøverne. Den gamle præst advarer om, at de hårde prøvelser kan koste Tamino livet. Alle beder om gudernes hjælp til prøven.

Et korallignende præludium åbner anden akt. Igen begynder Mozart denne ouverture med 3 akkorder.

Marsch der Priester

 

Denne kirkescene er kendetegnet ved vekslen mellem præcentoren og koret. Instrumenteringen og de dybe toner giver musikken en mørk, men varm tone. Den er komponeret i tonart F-dur, som hos Mozart står for den intakte verden og de gode hyrder.

Lyt til dette kirkelige ritual med en ædel, udtryksfuld Rene Pape som Sarastro i stemmen. Pape har været en af de førende basstemmer siden begyndelsen af det 21. århundrede.

O Isis und Osiris – Pape

 

Synopsis: Den første eksamen skal afleveres. Papageno er bange. For at opmuntre ham lover præsterne ham en Papagena, hvis han består eksamen. De går ind i templet. Så dukker de tre damer op og advarer de to om, at døden venter dem hos Sarastro.

 

Wie? Wie? Wie?

Disse trusler savner ikke deres virkning på Papageno, men Tamino afviser det som “kvindesnak” (“tittle-tattle of women”), hvormed han viser sig som en ivrig elev af Mandskabsforbundet.

Wie? wie? Wie?

 

Synopsis: Tamino lader sig ikke slå ud og præsterne skræmmer de tre damer væk. Den første prøve er bestået. I Sarastros have nærmer Monostatos sig den sovende Pamina.

I dette korte stykke taler teksten om mosens fortvivlelse: “Ist mir denn kein Herz gegeben, bin ich nicht aus Fleisch und Blut ?” (Er mig intet hjerte givet, er jeg ikke af kød og blod?); men musikken håner sig selv lækkert over den groteske karakter.

Alles fühlt der Liebe Freuden – Peper

 

Synopsis: Da Monostatos vil kysse hende, dukker Nattens Dronning op. Monostatos gemmer sig og overhører samtalen. Nattens dronning erfarer, hvad der er sket med Tamino, og bliver forarget. Hun fortæller Pamina, at hendes afdøde mand har overdraget Solcirklen til Sarastro og dermed fået magt. Hun beder sin datter om at dræbe Sarastro og stjæle solcirklen fra ham.

 

Der Hölle Rache – die berühmte Rache Arie der Königin der Nacht

Synopsis: Dronningen forsvinder, og den tilbagevendende Monstos chikanerer Pamina, Sarastro dukker op og fordriver Monostatos. Nattens dronning erfarer, at Tamino forsøger at slutte sig til Sarastros kreds, i stedet for at befri sin datter Pamina fra hans hænder. Hun er forarget. Hun fortæller Pamina, at hendes afdøde mand har overdraget Solcirklen til Sarastro, og at han dermed har fået magt. Hun beordrer sin datter til at dræbe Sarastro og stjæle solcirklen.

Denne arie bliver ofte omtalt som “Hævn-arien”. Den er spækket med morderiske vanskeligheder og fører stemmen til de yderste regioner af stemmebåndet. Den høje tone F er den højeste tone, der er sat i operarepertoiret. Slutningen er igen en recitativlignende passage præget af had.

Sangerinden ved uropførelsen var Mozarts svigerinde Josepha Hofer. Det siges, at Hofer havde en særlig smidig stemme med et udpræget højt register. Derfor skrev Mozart denne arie i hendes hals.

Vi hører to store fortolkninger af to førende fortolkere af deres generationers dronning.

Vi starter med den måske bedste version, nemlig Edda Mosers fortolkning fra Sawallisch-indspilningen. Vi hører dronningen syde af raseri. Staccatos blusser dramatisk op som i ingen anden fortolkning.

Der Hölle Rache (Hævn-arie) (1) – Moser

 

Diana Damrau, den (muligvis) bedste dronning i sin generation.

Der Hölle Rache (Revenge aria) (2) – Damrau

 

 

Den store arie “In diesen heilgen Hallen”

Synopsis: Pamina afviser sin mors plan og taler med Sarastro om det. Sarastro lover hende, at hun ikke vil hævne sig på sin mor.

Denne berømte arie er skrevet i en simpel strofe-struktur, sat i et langsomt, værdigt tempo og komponeret med enkle akkorder i strygerne. E-dur er lyst og varmt. Basssangeren akkompagneres af arabesker i træblæserne. Schikaneder har skrevet en af sine mest ædle tekster, og Mozart har bidraget med en smuk melodi.

Vi hører denne berømte arie i tre fortolkninger.

Kurt Moll synger Sarastro med den varme, hvormed en far taler til sin datter. Så i den filmatiserede optagelse smyger Pamina sig som en killing til hans bryst. Molls indspilninger betragtes stadig som en benchmark.

In diesen heil’gen Hallen – Moll

 

Rene Papes stemme er blevet kaldt den sorte diamant. I denne optagelse fra Met kan du høre ham synge Sarastros arie på engelsk. Og faktisk lyder Pape som en prædikant fra en metodistkirke fra sydlandet.

In diesen heil’gen Hallen – Pape

 

Furtwängler kaldte Fricks stemme for “den sorteste af alle basser”, hans klangfarve gør faktisk fortolkningen imponerende, selv om den ikke er så melodisk som Molls eller Papes fortolkning. Denne fortolkning efterlader det indtryk, at Pamina var endnu mere skræmt efter denne arie end før.

In diesen heil’gen Hallen – Frick

 

 

 

De tre drenge dukker op i en ballon

Synopsis: Tamino og Papageno bliver ført til den næste retssag. En grim gammel kvinde dukker op og vil vise dem vejen udenfor. Da Papageno taler til hende, bliver hun skræmt væk af præsterne. De må holde mund. De tre drenge dukker op igen og bringer de to deres instrumenter tilbage.

Denne scene var en af attraktionerne ved premieren i Wien. De tre drenge dukker op i en ballon, en scenemaskine. Ud over den bevægelige slange var maskinen en af de tekniske attraktioner ved premieren.

Seid uns zum zweitenmal willkommen

 

Ach ich fühls – Paminas store arie

Synopsis: Tamino er glad for at spille på fløjten, og Pamina dukker op, tiltrukket af lyden. Da hun taler til ham, forbliver Tamino tavs, og Pamina tror, at hun har mistet Taminos kærlighed. Hun ved ikke, at Taminos tavshed er en del af prøven.

Denne arie er skrevet i en dybt trist g-mol melodi. Pamina skal kunne trække lange klaverlinjer og danne smukke fraser. Hver eneste vokal skal synges ud.Orkestret begynder i en langsom andante med en rytme, der minder om en begravelsesmarch. Appogiaturtonerne på “fühls” og “hin” i første vers giver stykket en uendelig smertefuld karakter, der står i kontrast til det varme høje h-dur på “Liebe” i andet vers. Dette efterfølges af et vidunderligt nostalgisk “Nimmer kommet ihr, Wonnestunden” (Aldrig vil du, nydelsestimer).

I den næste passage spørger Tamina vantro Tamino “føler du ikke længslen efter kærlighed? (føler du ikke længslen efter min kærlighed) og ved ordet “kærlighed” lyder det høje B kun trist og resigneret. I passagen “so wird Ruh im Tode sein” (Åh vend tilbage eller lad mig dø) bliver musikken spøgelsesagtig og bleg. De æteriske pianissimospring synes allerede at lyde fra det hinsides.

Vi hører to fortolkninger af denne smukke og bevægende arie.

Den amerikanske sopran Barbara Bonney’s fortolkning er betagende. Den er meget lyrisk på trods af det hurtige tempo.

Ach, ich fühls (1) – Bonney

Vi hører smukke høje pianissimo-toner (som Caballé !) fra Anna Moffo.

Ach, ich fühls (2) – Moffo

 

 

 

Synopsis: Efter at have bestået den anden prøve forsøger Pamina at holde Tamino tilbage fra farerne ved den tredje prøve. Men Tamino er klar til at tage den sidste prøve op.

Lyt til en yndefuld trio med Pamina, Tamina og Sarastro.

Soll ich Dich teurer nicht mehr sehn ?

En anden berømt Papageno Aria

Synopsis: Papageno blev forvist i en hule på grund af sin snakkesalighed. At han ikke bliver lukket ind til indvielse generer ham ikke. Han vil hellere have noget at drikke, noget at spise og … en lille kone.

Papageno kender ingen højere idealer end at spise, drikke og en kvinde. Gør det ham ikke sympatisk?

Der er en fin anekdote om dette stykke. Schikaneder, librettisten, spillede selv rollen som Papageno. “Mozart var allerede meget syg, men han ville så ofte han kunne, gå i teatret og være med. I et brev beretter han, at han engang serverede glockenspiel i orkestret og derved forskrækkede Schikaneder, der sang sin sang “ein Mädchen oder Weibchen” som Papageno; Mozart spillede en akkord, som ikke var tiltænkt, og gjorde dermed klart, at Schikaneder ikke selv spillede glockenspiel, som han havde ladet tro. Men Schikaneder, der var en vuggende improvisationsskuespiller, slog på klokkerne med hånden og råbte til dem “Hold kæft”, hvilket fik publikum og Mozart til at grine meget” (Kilde: Pahlen, Opernlexikon).

Hør Herman Prey i denne populære arie.

Ein Mädchen oder Weibchen – Prey

 

Synopsis: I haven: Pamina er stadig fortvivlet. Pamina ønsker at begå selvmord Men de tre drenge fortæller hende, at Tamino stadig elsker hende. I mellemtiden har to præster bragt Tamino til den endelige retssag. Der dukker Pamina op, som ønsker at tage prøven sammen med prinsen.

Tamina ser ud til at være forvandlet. Hør denne fornemme duet.

Tamino mein, o welch ein Glück!

 

Synopsis: De to skal igennem ild- og vandhulen. Ved hjælp af fløjten klarer de farerne ubesværet og bliver mødt af stemmer.

Wir wandelten durch Feuersgluten

 

Papagenos sidste scene – han finder sin Papagena

Synopsis: Papageno leder efter sin Papagena. Han vil ikke længere leve uden hende. De 3 drenge minder ham om hans klokkespil, og Papagena dukker faktisk op. De falder i hinandens arme.

Efter at de 3 drenge kunne forhindre det andet selvmord, får Schikaneder en fantastisk arie til sin sidste scene af Mozart. Papagon og hans Papageno synger dette korte, men utroligt effektive stykke som to høns.

Først fra en filmatisering på engelsksproget:

Pa-Pa-Pa-Papagena

 

og en anden version med Bryn Terfel og en fantastisk Cecilia Bartoli.

Pa-Pa-Pa-Papagena – Terfel / Bartoli

 

Finalen

Synopsis: Monostatos har slået sig sammen med nattens dronning for at befri Pamina. Men Sarastro driver hende væk med torden og lyn ind i den evige nat. Ved solopgang bliver Pamina og Tamino ført ind i kredsen af indviede i templet.

Nur Stille … Die Strahlen der Sonne

 

Mozart komponerede denne opera i sit dødsår. Han færdiggjorde værket i september 1791. Han overværede mange opførelser i oktober og var glad for, at han efter lang tid kunne fejre en publikumssucces med endnu et værk. Allerede i november var han syg i sengen og døde den 5. december. Utroligt, at denne opera blev skrevet i dødens skygge.

 

 

Indspilningsanbefaling

 

EMI, Gundula Janowitz, Nicolai Gedda, Walter Berry, Lucia Popp og Gottlob Frick under ledelse af Otto Klemperer og Philharmonia orkester og kor.

 

 

 

Peter Lutz, opera inside, den online operaguide til die Tryllefløjten af Wolfgang Amadeus Mozart.