TOSCA af Giacomo Puccini – operaguide og Handling

Den online operaguide og synopsis til TOSCA

Kærlighed, død og terror. Alt er i denne opera. Puccini skabte tre store rolleportrætter, som med gribende duetter og berømte arier gjorde “Tosca” til en af de mest opførte operaer.

 

 

 

Indhold

♪ Synopsis

♪ Kommentar

♪ Akt I

♪ Akt II

Akt III

 

Anbefaling af indspilning

♪ Indspilningsanbefaling

Højdepunkter

♪ Recondita armonia

♪ Quegli occhi

♪ Te Deum

♪ Vissi d’arte

♪ E lucevan le stelle

♪ O dolci mani

 

 

 

 

 

PREMIERE

Rom, 1900

Libretto

Giuseppe Giacosa und Luigi Illica, basierend auf Victore Sardous La Tosca

Hovedrollerne

Floria Tosca, berømt skuespillerinde (Sopran) - Cavaradossi, maler og Toscas elsker (Tenor) - Scarpia, politichef i Rom (Baryton) - Angelotti, undsluppet fange og Attavantis bror (Bas)

Indspilningsanbefaling

EMI med Maria Callas, Tito Gobbi og Giuseppe di Stefano under Victor de Sabata og koret og orkestret fra La Scala, Milano.

 

 

 

Librettoens indviklede historie

Da Puccini arbejdede på sin anden opera “Le vili”, stødte han på Sardous drama “Tosca” i 1889. Han følte sig inspireret til at omsætte stoffet til en opera og henvendte sig til sin forlægger Ricordi, som bestilte Illica til at lave en prosaskitse. Illica forkortede Sardous’ noget lange historie i fem akter til tre akter, men var utilfreds med den profane historie. Puccini var på sin side utilfreds med Illicas historie, så projektet blev droppet. Ricordi tilbød efterfølgende Franchetti stoffet, som han ønskede at opbygge som Verdis efterfølger. De gik endda sammen til mesteren, som var meget positiv over for historien. Puccini overværede en teaterforestilling af “Tosca” med den berømte skuespillerinde Sarah Bernhard i 1895 og var igen begejstret for projektet. I mellemtiden havde han skrevet de succesfulde operaer “La Bohème” og “Manon Lescaut”, og Ricordi besluttede at tage “Tosca” fra Franchetti. Giacosa, som allerede havde skrevet versene til de to sidstnævnte operaer, udviklede teksten, og Puccini gik i gang med arbejdet. Som sædvanlig var der mange skænderier mellem de to, Puccini gjorde det aldrig let for sine librettister. Selv Sardou, som havde godkendt librettoen, greb ind, men foreslog nu, at operaen skulle ende tragisk med Toscas spring i Tiberen. Illica foreslog på sin side en vanvittig scene, som Sardou kategorisk afviste.

Rejsetip til operaelskere: Besøg originale steder i Rom (Klik for link til TRAVEL-blogpost)

 

 

En opera for tre skuespillersangere

Puccini fokuserede i “Tosca” stærkt på de tre hovedroller, som hver især er store rolleportrætter i deres egen ret. Begyndende med Scarpia, som Puccini med brutale harmonier og deklamationer portrætterer som magtmenneske, sadist og beregnende liderlig, der selv i døden stadig har de bedre kort på hånden. Som modstykke finder vi Cavaradossi, der som kunstner er tegnet med ædle træk og har fået en lyrisk rolle med smukke arier og duetter. Mens de mandlige hovedroller er temmelig “endimensionelle” (som i mange operaer…) ser vi forskellige sider af Tosca. I første akt oplever vi den flirtende, jaloux kvinde. I anden akt den dramatiske, hadefulde, stridslystne kvinde og i tredje akt den først kærlige og derefter desperate kvinde.

 

Musikken

Sammenligner man “Tosca” med sin forgænger “La Bohème”, bliver man forbløffet. I Tosca kan vi ikke længere finde den legende sødme fra “Bohème”. “Tosca” skiller sig ud med sine hårde akkorder, dramatiske duetter og en permanent tilstedeværelse af en spændingsfyldt atmosfære. Selv duetten mellem de elskende i første akt overskygges af Toscas jalousi. Det er nok Puccinis opera, der ligger tættest på Verismo. Ligesom Verdi valgte en separat “Tinta musicale” til hver opera, planlagde Puccini altid sine operaers partiturer strategisk. Ud over de nævnte stilistiske elementer spiller ledemotiver en vigtig rolle i “Tosca”. Allerede i operaens første takter hører vi Scarpias skrigende motiv, 3 barske akkorder, som sammen med kærlighedsmotivet bliver det dominerende element, der citeres igen og igen. Senest siden “La Bohème” har Puccini været komponist af detaljerne. Han tog personligt til Rom for at studere klokkeklangen fra Castel Sant’Angelo. Han tog sig også personligt af teksten til hyrdedrengens sang i tredje akt, som han fik en romersk digter til at skrive for ham, så han kunne sætte den i musik på den korrekte romerske dialekt.

Premiere

I 1900 fandt premieren sted i Rom i overværelse af dronningen og andre berømtheder. Succesen var moderat, musikkens brutalitet var for usædvanlig (kritikerne sagde “banalitet”), og der var endda tale om en “torturopera”. Kort efter fandt den første opførelse sted på La Scala i Milano under ledelse af Arturo Toscanini, som blev en stor succes og banede værkets glorværdige vej.

 

Den berømte tv-optagelse af Maria Callas i London

En opførelse af “Tosca” i Convent Garden i London i 1964 førte til en enestående Callas-mani. “I begyndelsen af 1964 oplevede musikverdenen noget helt uventet: Maria Callas, primadonnaen, vendte tilbage til operascenen i Royal Opera House i London og fik en langvarig sensationel succes med sin fortolkning af “Tosca”. Ikke engang Beatles fik mere pressedækning. Alligevel syntes Maria Callas’ glorværdige karriere for længst at være slut, hun var selv blevet en myte. For det var ikke længere hendes stemme, men hendes skandaler, der dominerede overskrifterne på det tidspunkt. Maria Callas, der var skuffet over sin kærlighed til multimilliardæren og playboyen Aristoteles Onassis, ønskede endnu en gang at vise alle, at hun med rette kunne bære titlen “Primadonna Assoluta”. På betingelse af, at stjerneinstruktøren Franco Zeffirelli overtog instruktionen, indvilligede den enestående sangerinde endelig i at synge Tosca. Hendes fans stod i dagevis i kø foran operahuset og tilbragte de kolde vinternætter i soveposer og på klapstole for at få en af de eftertragtede billetter og for at opleve hendes stjerne endnu en gang i sin paraderolle (kilde: ORF, Wischmann)”. Forestillingen blev Callas’ triumf og svanesang. BBC optog anden akt live.

Toscas 2. akt “London recording” – Callas / Gobbi / di Stefano

 

 

 

 

 

 

Synopsis: I en italiensk politistat i 1800 undslipper den politiske fange Angelotti. På flugt træder han ind i en kirke. Hans søster Attavanti, den kendte skuespillerinde, havde i hemmelighed lagt en nøgle til kapellet og deponeret kvindelig forklædning for at flygte. Kirkemaleren Cavaradossi træder ind i kirken.

Med tre kraftige akkorder begynder Tosca med et tordenskjold: det er motivet fra den sadistiske Scarpia, som vi først ser senere, men hvis skygge hænger over stykket som et Damoklessværd i begyndelsen. Nu træder tre personer ind på scenen den ene efter den anden. Puccini lader hver af disse optrædener ledsages af et erindringsmotiv. Først den flygtende Angelotti (med et synkoperet motiv i ff):

Derefter sakristien (med et prikket motiv):

og endelig Cavaradossi (med et kort pressemotiv):

Ah finalmente – Carreras

Recondita armonia

Synopsis: Cavaradossi maler et billede af Madonnaen i kirken. Han har givet det træk af Tosca og en anden, ukendt skønhed, som ofte besøger kirken. Han er i tanker om sin elskerinde Floria Tosca.

“Recondita armonia” er et højdepunkt i operaen og spilles tidligt i første akt. Ligesom Verdi nød Puccini lejlighedsvis at straffe de notoriske efternødere.

Hør arien i 3 tenorers fortolkning.

Jussi Björlings stemme var af fremragende kvalitet. Den havde en sølvfarvet klangfarve, og dens højder var af enestående kvalitet.

Recondita armonia (1) – Björling/Leinsdorf

 

En delikatesse er Luciano Pavarottis version ledsaget af James Levine på klaver.

Recondita armonia (2) – Pavarotti

 

Og en tredje og sidste fortolkning af Placido Domingo fra en storslået filmversion af denne opera.

Recondita armonia (3) – Domingo

Tosca’s optræden

Synopsis: Nu lægger han mærke til flygtningen. Han kender Angelotti og deler hans had til Scarpia, tyrannen og politichefen i Rom. Han giver ham sin madkurv. Angelotti gemmer sig i kapellet, da han hører Tosca besøge Cavaradossi. Det faktum, at kirken er låst, vækker hendes mistanke. Foran billedet af Madonnaen spørger Tosca, hvem den blonde kvinde på billedet er. Cavaradossi svarer med den skyldige mands falske afslappethed, at det er Maddalena. I den pludselige erkendelse skriger Tosca, at det er Attavanti, hendes teaterkonkurrent.

Tosca indtræder også med et erindringsmotiv, spillet af solocello og soloviolin:

Snart står Tosca’s truende undertoner i kontrast til Cavaradossi’s vellystige klange. En deklamationsagtig samtale udvikler sig, gentagne gange kommenteret af orkestret med erindringsmotiver.

Mario! Mario! – Verrett / Pavarotti

Synopsis: Cavaradossi må formilde hende.

Kesting beskriver denne indspilning af Callas som følger: “Mens Tosca synger ‘Quegli occhi’, stadig grublende og igen med undertrykte tårer, synger Cavaradossi den vidunderligt flydende cantilena ‘Qual occhio al mondo’. Tosca tager den op med sætningen ‘O come la sai bene l’arte di farti amare’, og pludselig lyder Callas så beruset – og berusende smuk som ingen anden sangerinde. Hun forvandler et uanseligt øjeblik til et stort øjeblik i operaen. I overgangen til duetten hører vi kærlighedstemaet, som derefter gentagne gange citeres i operaen:

Quegli occhi – Callas/di Stefano

 

“Te Deum” – Puccinis store messe-scene

Synopsis: Tosca forlod kirken beroliget. Et kanonskud fra slottet annoncerer Angelottis flugt. Cavaradossi får hurtigt Angelotti ud af sit skjul og bringer ham i sikkerhed på sit landsted. Politimesteren Scarpia går ind i kirken og leder efter den flygtede. Han finder dog kun mistænkelige spor, bl.a. en kvindes tøj. I dette øjeblik kommer Tosca ind, som leder efter Cavaradossi og møder Scarpia. Han erfarer, at hun er Cavaradossis elskerinde. Han opildner dygtigt hendes jalousi ved at henvise til kvindens tøj. Tosca, der er opslugt af jalousi, begiver sig til Cavaradossis landsted. Scarpia triumferer, og han lader hende forfølge af håndlangere for at komme Cavaradossi og Angelotti på sporet. Scarpia triumferer, for Cavaradossi er nøglen til at erobre Tosca. Langsomt begynder kirken at fyldes op til fejringen af årsdagen for det sejrrige slag mod Napoleon.

Med det berømte “Te Deum” tilbyder Puccini os en af de mest gribende messe-scener i operahistorien. Puccini fletter forskellige musikalske ideer ind i hinanden: vi hører to kirkeklokker, den latinske sang fra en procession, kanonslag og Scarpia’s solo. Scarpia synger sig selv ind i et raseri af erobringslyst, som ender med de blasfemiske ord: “Tosca, mi fai dimenticar Iddio! (“Tosca, du får mig til at glemme Gud!”). Derefter slutter han sig til den latinske processionssang, der ledsages af afmaskerende tritonakkorder.

Se og hør denne scene i en imponerende filmatisering. Ruggero Raimondi brillerer med en stor vokal og skuespilpræstation.

Tre sbirri (Te deum) – Raimondi

 

 

 

 

 

 

 

Synopsis: Angelotti kunne gemme sig godt i trækningen og blev ikke fanget. Scarpia lod Cavaradossi arrestere og afhørte ham for at finde ud af Angelottis opholdssted. Cavaradossi nægtede at svare. Scarpia havde forventet det og beordrede Tosca til at komme til ham. Da hun kommer ind, bliver hun chokeret og opdager Cavaradossi. Cavaradossi hvisker til hende, at hun under ingen omstændigheder må nævne Angelottis skjulested.

Cavaradossis forhør er ledsaget af dramatiske tremolos i strygerne.

Dov’è Angelotti? Domingo / Milnes

 

 

Synopsis: Scarpia får Cavaradossi ført til torturkammeret og tortureret inden for hørevidde. Nu bringer han Tosca ind på sit tilstødende kontor og tilbyder den smukke skuespillerinde en handel: Cavaradossisis tortur ophører mod oplysning om, hvor Angelotti befinder sig. Men Cavaradossi og Tosca nægter at svare.

Orsu parlate – Callas / Gobbi

 

 

Vissi d’arte – Puccini ændrer ansigtet på Tosca

Synopsis: Da torturen intensiveres, afslører Tosca Angelottis skjulested. Den bevidstløse Cavaradossi bliver bragt ind, og da han vågner op, hører han med rædsel, at Tosca har afsløret hemmeligheden. En politimand stormer ind og rapporterer om troppernes nederlag mod Napoleons hær. Cavaradossi triumferer og afslører sig selv som en statsfjende. Dette er hans dødsdom.

Nel pozzo del girardino – Callas / Gobbi / di Stefano

Synopsis: Scarpia dømmer ham til døden ved en henrettelsespeloton den følgende morgen på Castel Sant’Angelo. Scarpia tilbyder Tosca en ny aftale: hendes elskers liv for en nat med hende. Tosca tilbyder penge, men Scarpia insisterer på sit krav.

Med arien “Vissi d’arte” ændrer Puccini Toscas personlighed for tilskueren. Den overfladiske, jaloux skuespillerinde bliver til en kvinde, hvis lidelse bevæger tilhøreren. Hun reagerer med vantro. Hvorfor straffer Gud hende, som fører et fromt liv? Puccini skriver i begyndelsen af arien “Pianissimo, dolcissimo, con grande sentimento”. Med verset “Sempre con fé” skifter stemningen, og sangeren skal skifte til en smuk melodisk og intim sang. I religiøs stemning slutter stykket med klimakset “Perché, perché, Signor”, som slutter med et højt B-dur.

1953 Maria Callas var på det stemmemæssige højdepunkt i sin karriere . Hendes vissi d’arte havde stemmens glans og skuespillerindens indlevelse. Victor de Sabatas optagelse blev skabt med en enorm indsats og er en af de bedste operaindspilninger nogensinde.

Vissi d’arte (1) – Callas

 

Nu skal du høre Leontyne Prices version. Udover Aida, Carmen og Leonora var Tosca den rolle, som hun gjorde størst indtryk med.

Vissi d’arte (2) – Price

 

Anna Netrebko debuterede i rollen som Tosca på Metropolitan Opera i 2018. Hør hende i en lyrisk version af “Vissi d’arte”.

Vissi d’arte (3) – Netrebko

 

 

Mordstedet

Synopsis: Tosca er tilsyneladende enig. Scarpia underskriver en ordre om, at Cavaradossi skal skydes den næste dag for syns skyld. Efter at Tosca er alene med Scarpia, beder hun om et pas, så hun og Cavaradossi kan komme sikkert ud af Rom. Da Scarpia udsteder passet, ser Tosca en kniv. Hun lægger den under sin kåbe, og da Scarpia nærmer sig hende, dræber hun ham med kniven. Højtideligt sætter Tosca stearinlys om den døende Scarpias lig. Hun flygter fra paladset og begiver sig til Castel Sant’Angelo.

Efter dødsscenen lyder en udtryksfuld strygerpassage, og derefter udtaler Tosca dommen: “E avanti a lui tremava tutta Roma!” (“og før det skælvede hele Rom engang”), og akten slutter med døende orkesterklange og trommehvirvler.

E qual via scegliete – Callas / Gobbi / di Stefano

 

 

 

 

 

 

 

Synopsis: I daggry på Castel Sant’Angelo.

I en pastoral idyl hører man stemmen fra en hyrdedreng, der går forbi, og kirkeklokkerne. Puccini komponerede denne uskyldige scene med stor hengivenhed. Indimellem kan man høre motiver fra operaen, bl.a. Scarpias advarselsmotiv.

Io de sospiri – Mehta

“E lucevan le stelle“

Synopsis: Cavaradossi er fanget i en celle. Klokken er lige før daggry, og hans henrettelse er nært forestående. Han holder Toscas amulet i sine hænder og siger farvel.

Cavaradossis henrettelse er nært forestående, og han tænker tilbage på Tosca med melankoli. Det er en stor arie skrevet i typisk Puccini-stil; mens Cavaradossi synger en monoton passage i første del af stykket, akkompagneres han af en udtryksfuld melodi på klarinetten. I begyndelsen af arien beskriver Cavaradossi, hvordan minder om syner, dufte og følelser nu funkler som fjerne stjerner. Puccini giver sangeren mulighed for at fordybe disse følelser i forskellige klangfarver. Den følgende passage, “O dolci baci, o languide carezze”, der hentyder til tidligere kærlighedsnætter, skal synges med varme og ømhed, indtil med “Svani sempre” de mørke, håbløse tanker dominerer, og til sidst i “Muoio disparato” bryder fortvivlelsen ud af ham. Efter arien skal tenoren bryde ud i tårer, som Puccini har pålagt.

Lyt til to fortolkninger.

Først af Jussi Björling.

E lucevan le stelle (1) – Björling / Leinsdorf

 

Hør og se Placido Domingo i en “live-film” optaget på de originale steder, som komponisten beskrev det. Ved middagstid i Sant’ Andrea della Valle, samme aften i Palazzo Farnese og næste morgen i Castel Sant’Angelo. Sangerne var via monitorer forbundet med dirigenten og orkestret, der spillede i en koncertsal.

E lucevan le stelle (2) – Domingo

O dolci mani – kærlighedsduetten

Synopsis: Fangevogteren tager ham ud af cellen og fører ham hen til kasematten. Der finder Tosca ham og fortæller ham om sin kamp med Scarpia, og at hun kom for at redde Cavaradossi med en fingeret henrettelse. Cavaradossi bliver rørt af sin Toscas heltemod.

Med et ømt tema åbner Cavaradossi scenen og roser Toscas mod. Hun giver ham nøgternt besked på at mime døden ved henrettelsen. Men snart bryder følelserne igennem, og Tosca drømmer om deres fælles fremtid.

Hør denne smukke duet først med Maria Callas og Giuseppe di Stefano.

O dolci mani (1) – Callas / di Stefano

En vidunderlig fortolkning igen fra den filmatiserede Zeffirelli-opsætning med Placido Domingo og Raina Kabaivanska:

O dolci mani (2) – Domingo / Kabaivanska

 

Synopsis: Cavaradossi bliver ført til henrettelsesstedet, og Tosca overværer den angiveligt fingerede henrettelse. Skud lyder, og Cavaradossi falder omkuld. Soldaterne forlader stedet. Men kuglerne fra geværerne var ægte, og Cavaradossi blev faktisk skudt til Toscas rædsel. I mellemtiden er mordet på Scarpia blevet bemærket, og soldaterne vender tilbage. Tosca begår selvmord ved at springe ud fra Castel Sant’Angelo.

Finale – Domingo / Kabaivanska

 

 

 

Anbefaling af indspilning

EMI 1953 med Maria Callas, Tito Gobbi og Giuseppe di Stefano under Victor de Sabata og koret og orkestret fra Scala i Milano.

 

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til TOSCA af Giacomo Puccini.