LA FLEUR QUE TU M’AVAIS JETÉE – en aria fra operaen Carmen

Portræt af Bizets arie LA FLEUR QUE TU M’AVAIS JETÉE

Læs interessante fakta og hør gode YouTube-videoer om den berømte arie “La fleur que tu m’avais jetée”.

Hvis du vil høre mere om operaen Carmen, kan du klikke på linket til operaens portræt

Aria – Synopsis og baggrund

En af de smukkeste arier i operahistorien er den såkaldte blomsterarie, “la fleur que tu m’avais jetée”.

Synopsis: Carmen vil have José til at slutte sig til smuglerne. Hun forsøger at overtale ham på smuglerkrogen, men José ønsker at leve et ærligt soldaterliv. Carmen er skuffet over så lidt mod og håner ham. José sværger hende sin kærlighed og minder hende om den blomst, hun kastede efter ham.

Der er meget psykologi i denne arie. Abbate/Parker: “Arien indledes med et spøgelsesagtigt orkesterflashback, hvor det tilbagevendende tema spilles af engelsk horn, som om dette instrument skulle etableres som en tæmmet kraft … Med ordene “Et j’étais une chose à toi”, givet af Bizet med instruktionen ‘pp rall e dim’, svinger José til et højt B og holder den lang og utrolig stille. Det er et øjeblik, der stærkt minder om slutningen af “Celeste Aida”. Nu lyder stemmen som om den er blevet suget ind i en anden sfære. José er så fascineret af Carmen, at han dykker ned i hendes musikalske verden.”

Der er nogle passager, der skiller sig ud i denne arie. Allerede i ariens indledning komponerer Bizet begyndelsen “La fleur” offbeat. Du kan finde en interessant forklaring på dette i kommentaren til Jussi Björlings video nedenfor. En anden passage er “Je m’enivrais”, hvor tenoren skal skildre erindringen om blomsterscenen fint, men rigt. Et vigtigt højdepunkt er “Te revoir, ô Carmen, oui, oui, te revoir! Car tu n’avais eu qu’à paraître”, som skal synges med desperation indtil den totale overgivelse på punktet “Et j’étais une chose à toi”, som tenoren udmattet hvisker uden orkesterakkompagnement. Stykket slutter med det bønfaldende høje “O Carmen je t’aime”. En heroisk høj tone ville ikke være på sin plads her, selv om den var mere spektakulær.

Arien – teksten til LA FLEUR QUE TU M’AVAIS JETÉE

La fleur que tu m’avais jetée,
I ma prison m’était restée.
Flétrie et séche, cette fleur
Gardait toujours sa douce odeur;
Et pendant des heures entiéres,
Sur mes yeux, fermant mes paupières,
De cette odeur je m’enivrais
Et dans la nuit je te voyais!
Je me prenais à te maudire,
À te détester, à me dire :
Pourquoi faut-il que le destin
L’ait mise là sur mon chemin?
Puis je m’accusais de blasphème,
Et je ne sentais en moi-même,
Je ne sentais qu’un seul déisr,
Un seul désir, un seul espoir:
Te revoir, ô Carmen, oui,
te revoir!
Car tu n’avais eu qu’à paraître,
Qu’a jeter un regard sur moin
Pour t’emperer de tout mon être,
Ô ma Carmen!
Et j’étais une chose à toi
Carmen, je t’aime!< /blockquote>

Vocal Fach “Spinto Tenor”

Rollen som Don José er skrevet til en spinto tenor (italiensk) henholdsvis ung heroisk tenor (tysk). Stemmen er stærk og maskulin. Den har en metallisk glans i de høje toner. Den fanger med sin ubesværede kraft i de højere tessituraer og har stadig smidighed. I det høje register kan Spinto tenoren begejstre publikum med toptoner.

Kendte fortolkninger af La fleur que tu m’avais jetée

Vi starter med Jussi Björling Fortolkning. Kommentaren er fra bogen “The Björling Sound: A Recorded Legacy”

“Björling angriber uden tøven det indledende høje F, en tone, der falder uheldigt sammen med tenorens registerbrud. Bizet var naturligvis helt klar over dette; hans hensigt var at få tenoren til at lyde følelsesmæssigt udsat lige fra begyndelsen. Han synger ordet “fleur” (markeret “con amore” i partituret) for højt og formår ikke at kærtegne dette nøgleord. Han former dog denne sætning med en ømhed, som var helt unik for ham. Den bitre erindring (“Je me prenais à te maudire”) mangler de bidende accenter, men den efterfølgende overgang til As-dur er håndteret med usædvanlig suverænitet. Det fortissimo klimaks i “te revoir, o Carmen” er fremragende klaret med et smeltende legato og med rytmisk hastværk. Selv om han undgår den skrevne diminuendo i opstigningen til det øverste B-dur – en tone, der endnu en gang afslører Josés følelsesmæssige sårbarhed – er hans forte-højde af en så koncentreret skønhed, at den følelsesmæssige spænding slipper op.”

La fleur que tu m’avais jetée (1) – Björling

Næste Placido Domingo.

La fleur que tu m’avais jetée (2) – Domingo/Solti

Den næste er Vickers, den canadiske tenor, der er berømt for sin Wagner.

La fleur que tu m’avais jetée (3) – Vickers/Karajan

Og en fjerde version med Jonas Kaufmann, en strålende Don José. Som Kesting siger: “Kaufmann er den ideelle rollebesætning for brudte karakterer som f.eks. Don José”.

La fleur que tu m’avais jetée (4) – Kaufmann

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til arien la fleur que tu m’avais jetée fra operaen Carmen.