CAVALLERIA RUSTICANA af Pietro Mascagni – operaguiden og handlingen

Den online operaguide om CAVALLERIA RUSTICANA

Interessante fakta og gode YouTube-videoer om Pietro Mascagnis CAVALLERIA RUSTICANA. Højdepunkter er “Ineggiamo” med Maria Callas“, Quel vino e generoso ” med Franco Corelli og “Intermezzo”.

 

 

Indhold

♪ Synopsis

♪ Scenerne 1-6 (Kirkescene)

♪ Scener 7-12 (Taverna-scene)

♪ Indspilningsanbefaling

 

Højdepunkter

♪ Preludio

♪ Gli aranci oleazzano

Ineggiamo (påskesang)

♪ Voi lo sapete

♪ No, no, no, Turiddu

♪ Intermezzo

♪ Viva il vino spumeggiante

♪ Quel vino è generoso

 

 

 

 

 

 

Premiere

Paris, 1884

Libretto

Henri Meilhac og Philippe Gille, baseret på romanen Manon Lescaut af Abbé Prévost.

Hovedrollerne

Manon, Ung kvinde (sopran) - Lescaut, Manons fætter (baryton) - Des Grieux, Chevalier fra en adelig familie (baryton) - Des Grieux, greve og far til Chevalier Des Grieux (bas) - Guillot, rigmand (tenor) - De Brétigny, Wealthy Nobleman (baryton)

Recording recommendation

EMI, Victoria De Los Angeles, Henry Legay og Michel Dens under ledelse af Pierre Monteux og koret og orkesteret fra Opéra comique de Paris eller EMI, Angela Gheorghiu, Roberto Alagna og José van Dam under ledelse af Antonio Pappano og koret og orkesteret fra Monnaie de la Monnaie.

 

 

 

 

 

 

Sonzogno’s konkurrence

I 1888 udskrev forlaget Sonzogno en konkurrence for talentfulde komponister under tredive år, som skulle indsende en opera i en akt. De tre bedste skulle tildeles priser og opføres i Rom. Efter de tre opførelser blev Mascagnis værk tildelt førsteprisen.

 

 

Libretto

Librettoen er i detaljer baseret på et værk af den italienske digter og grundlægger af verismen Giovanni Varga. Handlingen udspiller sig på en dag på en siciliansk landsbyplads, der ligger mellem en kro og kirken. Mascagni så Vargas teaterversion fem år tidligere i en alder af 20 år. Da konkurrencen blev udskrevet, så Mascagnis ven og senere librettist Giovanni Targioni-Tozzetti tilfældigvis en forestilling og foreslog Mascagni temaet, hvilket han gik begejstret ind på. Den tredje i gruppen, den 21-årige Guido Menasci, sluttede sig til de to som medlibrettist.

 

 

Verismo

Mascagnis Cavalleria var det første musikalske værk i denne genre. Verismo-stilen kombinerede realistisk teater med rå følelsesmæssig musik. For at opnå den størst mulige effekt ønskede musikken at udtrykke voldsomme lidenskaber og intense følelser. Den skulle berøre lytterens hjerte og appellere til hans følsomme sider. Den gennemarbejdede sang blev opgivet til fordel for dramatiske vokallinjer.

Handlingen udspiller sig inden for rammerne af en streng siciliansk moralsk orden. Dramaet forstærkes, fordi alle personerne er skyldige. Lola er sin mand utro, Turiddu har vanæret Santuzza, fordi han har været i seng med hende uden at gifte sig med hende, Santuzza forråder Turiddu til Alfio, hvilket har onde konsekvenser, og endelig gør Alfio sig selv skyldig ved at myrde Turiddu.

 

 

Musikken: ledemotiverne

Mascagni skrev musikken til Cavalleria ved hjælp af lidt over et halvt dusin ledemotiver. Mascagnis vigtigste teknik var at skabe kortfattede motiver og at samle dem igen og igen som musikalske byggesten til numrene. På grund af disse motivers betydning finder du dem opført med nodeeksempler i kommentarerne til de vigtigste passager i operaen.

 

 

Musikken: Orkestret

Gennem de hyppige citater af ledemotiver og de udtryksfulde præludier og interludier indtager orkestret en fremtrædende plads i denne opera, som kan beskrives med fortællernes rolle. Det er ikke tilfældigt, at et symfonisk element med “Intermezzo” fik æren af at være blevet det mest berømte musikstykke i “Cavalleria rusticana”. Indimellem blev Mascagnis musik beskyldt for svagheder i orkestreringen, som f.eks. den hyppige fordobling af vokallinjer. Orkestermusikken er imidlertid enormt effektiv og har i høj grad bidraget til værkets berømmelse og popularitet.

 

 

Musikken: koret

Koret i Cavalleria rusticana er mere end en tonal baggrund: det repræsenterer befolkningen i den lille landsby og deltager i handlingen, hvad enten det er i form af et kirkeligt fællesskab, som gæster på kroen eller med arbejdernes sang. Koret har også en dramatisk rolle, idet det skaber reklame. Intet forbliver hemmeligt i denne landsby, og skuffen skal altid holdes op, personlig ære er det højeste gode. Således kan Santuzzas sande dialog med Turiddu og derefter med Alfio kun opstå, når folk er i kirken, og de er alene sammen.

 

 

Santuzza’s rolle

Karakterernes drama finder sted i duetterne. Santuzza er involveret i alle duetterne og bliver dermed den centrale bærer af det dramatiske og musikalske plot. Rollen som Santuzza kræver en stor sangerinde-skuespillerinde. Den første fortolker af Santa (som rollen i Vargas’ stykke hed) var Eleonora Duse, som må have været en stor skuespillerinde på niveau med en Sarah Bernhard. Med sin fortolkning satte hun standarder for de fremtidige sangere af denne rolle. Deres stemmer skal være dramatiske, have en stor volumen, udstråle lidenskab og kunne vise skarphed, selv til det punkt, hvor de skriger.

 

 

Premiere

Verdenspremieren i Rom i 1890 var en af de største triumfer i operaens historie. Mascagni måtte optræde 60 gange til sine tæppefald, som varede omtrent lige så længe som en akts forestilling. Værket indledte hurtigt sit triumftog rundt om i verden, som det har opretholdt indtil i dag. Det er en del af Mascagnis triumf og tragedie, at han i sine senere år ikke kunne gentage denne succes fra sine unge år.

 

 

 

 

 

Synopsis: En siciliansk landsby en påskemorgen. Engang var Turiddu Lolas elsker. Da han kom tilbage fra militærtjeneste var hun gift med Alfio, og han trøstede sig med Santuzza. I mellemtiden forfører Lola sin tidligere elsker igen.

Allerede med ouverturen overvælder Mascagni lytteren med brug af alle udtryksmidler: den søde smerte i de lange kantilener, strygernes vibrerende tremolo, harpernes lokkende klange og trompeternes blæsende lidenskab. Ouverturen er præget af fire af operaens vigtigste motiver, som optræder mere eller mindre på rad og række, kun afbrudt af Turiddu’s “Siciliana”.

Ouverturen begynder med et stemningsfuldt motiv, som vi vil møde i kirken. Det er et religiøst motiv, hvormed Santuzza vil bønfalde Lucia om at bede for hende; i Mascagnis partiturinstruktion står der “dolce e religioso”:

 

Når harperne begynder, hører vi det såkaldte tåremotiv, hvormed Santuzza senere, i en duet, i tårer beder Turiddu om at vende tilbage til ham:

 

Umiddelbart herefter begynder et hidsigt tema, det er det såkaldte jalousi motiv, som vi vil møde igen i Santuzzas store arie:

Efter mellemspillet med Turiddu’s Siciliana hører vi efter en overgang et nyt motiv i blæserafsnittet. Det er det motiv, hvormed Santuzza i den store duet vil opfordre Turiddu til at blive (overtalelsesmotiv):

Motivet gentages glimrende i orkestret, men efterfølges af tåremotivet til sidst og foregriber dermed operaens udfald.

Preludio – Karajan

 

Synopsis: Dagen gryr, og landsbyboerne samles foran kirken.

Indledningsvist af kirkeklokker, hører vi påskemotivet:

Bagefter lytter vi til skiftevis kvindekor og mandskor.

Gli aranci oleazzano – Cellini/RCA

 

Synopsis: Santuzza besøger Turiddu’s mor og vil vide, hvor Turiddu gemmer sig. Men Lucia kan ikke hjælpe ham. Alfio dukker op. Han er Lolas mand. Han var fraværende på grund af arbejde og kommer hjem igen.

Alfios rytmisk urolige musik, giver en idé om Alfios ustabilitet og følelsesladethed, som vil føre til ulykke.

Il cavallo scalpita – Karajan/Guelfi

Inneggiamo – et stort operaøjeblik

Synopsis: Santuzza er desperat og går til kirken, hvor hun håber at møde Turiddu. Landsbyboerne går ind i kirken.

Påskesalmen “‘Inneggiamo, il Signor non è morto” er et af operaens absolutte højdepunkter. Santuzza synger en påskehymne foran kirkepladsen og bliver akkompagneret af koret, der synger i kirken.

Oplev hvordan Maria Callas lader sin sjæl flyde ind i musikken og stemmen fører til et himmelsk højt B. Denne passage er meget krævende for sangerinden, i “Ineggiamo” skal sangerinden synge med store følelser over et lydtæppe af et kæmpe orkester og et kæmpe kor.

Ineggiamo – Callas

Voi lo sapete – die grosse Arie der Santuzza

Synopsis: Santuzza føler indeni, at Turiddu ikke har glemt Lola, og frygter for hendes forhold.

Oboen begynder smertefuldt med kærlighedsmotivet:

Men den lyder i en mol-toneart og bliver straks drevet væk af Santuzzas følelser, som vi hører i violinernes voldsomme klange.

Santuzza fortæller om sin bitre situation, og jalousimotivet dukker op. Hun forsøger at skræmme tankerne om det væk, og kærlighedsmotivet gløder nu i dur. Men de mørke tanker kommer tilbage, og arien slutter med citatet af jalousimotivet.

Vi hører Santuzza’s store arie i to versioner.

Hør en første version med Maria Callas i en storartet fortolkning, som Kesting beskriver som følger “Maria Callas former den melodiske linje lige så omhyggeligt som en af Bellinis lange melodier. Og hun søger aldrig efter en effekt, der opstår af affekt på bekostning af musikken. Hun behandler ‘Voi lo sapete’ ikke som en soloarie, men som en fortælling og en bekendelse. (Kesting, sbb-serien Callas, afsnit 7).

Voi lo sapete – Callas

 

Som det næste skal vi høre Renata Tebaldi, en anden vigtig fortolker af Santuzza. Renata Tebaldi synger passagen med en uhyggelig hastværk. “Englens stemme”, som hun blev kaldt, kunne musikalsk meget dramatisk skildre lidende kvindefigurer.

Voi lo sapete – Tebaldi

 

 

 

 

 

 

De to duetter af Santuzza og Turiddu

Synopsis: Santuzza ser Turiddu og vil konfrontere ham med sandheden om, at han ikke var i Francofonte for at købe vin til butikken, men med sin rival Lola. Turiddu er vred og kræver, at hun holder op med at forfølge ham af sin jalousi.

Turiddu forsøger uden held at tørre Santuzzas mistanke væk. Udmattet af hendes bebrejdelser synger han flere gange den stærke passage “Bada, Santuzza, schiavo non sono di questa vana tua gelosia” (“Pas på Santuzza, jeg er ikke slave af din forfængelige jalousi”), akkompagneret af truende blæseinstrumenter. Santuzza gentager motivet bønfaldende, ledsaget af violiner og fløjter. Lola bryder ind i denne dramatiske scene. I en ægte “Colpo di scena” lader Mascagni pludselig hele orkestret dø, og ledsaget af pizzicato strygere og en hånlig obo (tegn på Santuzzas kærlighed!) flirter Lola midt i denne jalousiscene og gør Turiddu forlegen og Santuzza rystende tavs. Hun har endda den frækhed at spørge sin elsker i en ironisk og hånende tone, om hendes mand er der.

Tu qui santuzza (1) – Domingo / Cossotto

 

 

Synopsis: Santuzza må indse, at Turiddu kun har øjne for Lola på kirkepladsen. Da han vil ind i kirken, står Santuzza i vejen for ham. Men han vil ikke vide mere om hende, skubber hende væk og skynder sig ind i kirken. Santuzza er dybt rørt og lover ham hævn.

I begyndelsen hører vi fra Santuzza overbevisningens motiv (“Nej, nej, nej, Turiddu, rimani”), men det viger snart for tårernes motiv. En dramatisk dialog udvikler sig, og scenen slutter med Santuzzas hævnsløfte: “A te la mala Pasqua, spergiuro” (“Dine påskedage vil ende dårligt, det sværger jeg dig”), som lyder samtidig med hævnmotivet:

Hør og se denne dramatiske scene, der er fremragende fortolket i en tv-optagelse med Plácido Domingo og Fiorenza Cossotto.

Ah lo vedi…no, no, no, Turiddu – Cossotto/Domingo

 

Synopsis: Den forsmåede Santuzza raser af jalousi. Hun står nu der som en vanæret, enlig kvinde. Da hun ser Alfio, der er på vej til kirke, åbner hun øjnene. Han sværger hævn.

Turiddu mi tolse l’onore – Callas/Panerai

Mascagni’s berømte Intermezzo

Intermezzo tager os med tilbage til en siciliansk stemning. Det er et vidunderligt stykke for strygeorkester, der er blevet verdensberømt. Med dette stykke sætter Mascagni endnu en gang et hvilepunkt før katastrofen i sidste del.

Intermezzo

Turiddu møder Alfio

Synopsis: Turiddu inviterede fællesskabet til vinkroen efter messen.

Hans sang om vinens glæder varsler den tragedie, som Alfio og Turiddu vil opleve, da de er hæmningsløse af alkohol.

Lyt til “Quel vino è generoso” i en fortolkning af Franco Corelli (1921-2003). Corelli var den førende dramatiske tenor i det italienske repertoire i 1960’erne og blev anset for at være den bedst udseende tenor. Hans stemmekunst var ikke uden kontroverser, og nogle kritikere beskyldte den autodidakte mand for at mangle det sidste touch. Subtilitet var ikke hans ting, men hans orglets udstråling. Desuden tiltrak han sig ofte opmærksomhed med sin uhøflige opførsel, som gik så vidt som til at skændes med andre sangeres fans. “Sempre paura” undskyldte han sig med, at han altid havde haft sceneskræk.

Viva il vino spumeggiante – Corelli

En finale med enormt drama

Synopsis: Han tilbyder Alfio en kop. Alfio er rasende og afviser den og udfordrer Turiddu til en duel. Turiddu accepterer duellen. Han har allerede en mistanke om, at han ikke vil overleve den og henvender sig en sidste gang til sin mor med bevægende ord. Han beder hende om hendes velsignelse og om hendes omsorg for Santuzza, inden han skynder sig til duellen.

Hør den store Beniamino Gigli med en meget følelsesladet fortolkning i en (meget seværdig) filmatiseret udgave fra 1927. Denne optagelse viser den samtidige fortolkning, som var meget mere teatralsk og følelsesladet, som vi er vant til siden slutningen af Anden Verdenskrig. Der findes i øvrigt også et glimrende samtidsdokument i form af en komplet optagelse 13 år senere, dirigeret af komponisten selv og også med Beniamino Gigli i den mandlige hovedrolle.

Addio alla madre – Gigli

 

Synopsis: De to forlader kroen. Efter en dramatisk stilhed hører man et skrig fra en kvinde: Turiddu er blevet dræbt.

De sidste takter begynder med violinernes dramatiske tremolo. Endnu en gang lyser kærlighedsmotivet op, men efter kvindens skrig tilhører slutningen hævnmotivet, som igen klinger bredt og ekspansivt i orkestret.

Turiddu?! Che vuoi dire?

 

 

Anbefaling af indspilning

 

EMI med Maria Callas og Giuseppe di Stefano bliver dirigeret af Tullio Serafin og koret og orkesteret fra La Scala i Milano (1953).

Et alternativ er indspilningen med Plácido Domingo under ledelse af Georges Prêtre (Philipps).

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide om CAVALLERIA RUSTICANA af Pietro Mascagni.