Online-operaguiden til Leoncavallos aria VESTI LA GIUBBA

Læs interessante fakta og hør gode YouTube-videoer om den berømte aria “VESTI LA GIUBBA”.

 

 

Hvis du vil høre mere om operaen PAGLIACCI, kan du klikke på linket til operaens portræt.

 

Ariaen – synopsis og baggrund

Synopsis: Canio, den aldrende chef for en teatertrup, er gift med Nedda, som han engang fandt som forældreløs på gaden. Hun elsker i hemmelighed Silvio, en ung mand fra landsbyen. Canio har fundet ud af det og presser Nedda og vil vide, hvad han hedder. Da Nedda nægter at fortælle hans navn, tager Canio en kniv frem. Peppe og Tonio kan forhindre ham i at stikke Nedda ned. Canio er desperat over sin situation og falder sammen.
Canio er ikke i humør til at gå på scenen. I indledningen “Recitar” må tenoren udtrykke dybeste bitterhed:

 

Han er dybt ulykkelig og usikker (er du en mand? Du er Pagliacci). Han er opslugt af smerte og slutter denne recitative passage på et voldsomt højt A.

 

Arien Vesti la giubba begynder i et mørkt klaver.

 

Her er tenorens evne til at udtrykke følelser maksimalt påkrævet:

De sidste vers i denne arie er med rette blevet berømte (ridi pagliaccio):
Grinende klovn
På din knuste kærlighed
Grin af smerten
Hvilket giver dit hjerte en pose
Denne passage er blevet berømt. Tenorens evne til at udtrykke følelser maksimalt er påkrævet i denne arie. Den er ikke teknisk vanskelig, og alligevel skiller det hvede fra spidsen, hvem der har den dramatiske stemme til at røre lytteren. Tenoren skal bringe maksimal bitterhed og sarkasme ind i “ridi pagliaccio”, som gentages 3 gange og hele tiden øges og bliver bredere, indtil Pagliaccio til sidst bryder sammen.

 

Arien – teksten til VESTI LA GIUBBA

Recitar! Mentre preso dal delirio,
non so più quel che dico,
e quel che faccio!
Eppur è d’uopo, sforzati!
Bah! Sei tu forse un uom?
Tu se’ Pagliaccio!

Vesti la giubba e la faccia infarina.
La gente paga, e rider vuole qua.
E se Arlecchin t’invola Colombina,
ridi, Pagliaccio, e ognun applaudirà!
Tramuta in lazzi lo spasmo ed il pianto
in una smorfia il singhiozzo e ‘l dolor, Ah!

Ridi, Pagliaccio,
sul tuo amore infranto!
Ridi del duol, che t’avvelena il cor!
Jeg erklærer!
Jeg ved ikke, hvad jeg siger, eller hvad jeg
gør, mens jeg er i delirium!
Men det er nødvendigt, jeg må tvinge mig selv!
Bah! Er du ikke en mand?
Du er Pagliacci (klovn)!
Tag dit kostume på, og smink dig i ansigtet.
Folk betaler, og de vil gerne grine.
Og hvis Harlekin inviterer væk Colombina
griner, Pagliaccio (klovn), og alle vil klappe!
Gør spasmer og tårer til vittigheder,
Tårer og smerte til grimasser, Ah!
Grin, Pagliaccio (klovn),
din kærlighed er knust!
Grin af den smerte, der forgifter dit hjerte!

 

Skrevet for en “spinto tenor”

Skrevet for en “Spinto Tenor”

Rollen som Canio er skrevet for en spinto tenor . Stemmen er stærk og maskulin. Den har en metallisk glans i de høje toner. Den fanger med sin ubesværede kraft i de højere tessituraer og har stadig smidighed. I det høje register kan Spinto tenoren inspirere publikum med toptoner.

Kendte fortolkninger af VESTI LA GIUBBA

 

Lad os lytte til flere optagelser af denne aria. Vi begynder med den berømte version af Caruso.

Med indspilningen af “Vesti la giubba” skrev Enrico Caruso historie. Lad Jürgen Kesting tale: “Den 17. marts 1907 blev Carusos mest berømte og betydningsfulde plade indspillet. Det er Canio’s lamento fra Pagliacci med det uimodståelige snøften og den desperate latter efter sætningen “bah, si tu forse un uom”. Den lange sætning “sul tuo amore infranto”, der skal udfoldes med en stor klang, danner Caruso, der hørbart rives med af det han synger og lider af at synge, i ét åndedrag og en kraftig, ja ekstatisk fonation.

Denne optagelse fra 1907 var i øvrigt den første plade, som blev solgt i over en million eksemplarer !

Recitar…vesti la giubba (1) – Caruso

 

Pagliaccio/Canio var en af Domingos paraderoller. Hans “Vesti la giubba” fra en fantastisk filmatisering af Zeffirelli var mindeværdig. Måske har andre sunget en smukkere, rigere høj passage i denne arie, men det samlede indtryk er overvældende.

Recitar…vesti la giubba (2) – Domingo

 

Pavarotti var måske den Canio, der rørte den brede offentlighed mest.

Recitar…vesti la giubba (3) – Pavarotti

 

Björling har en god frasering og en fyldig lyd. Stemmen har en stor farvethed. Björling undlader, i modsætning til mange professionelle kolleger, at skråle og formår alligevel at formidle følelserne. Det er påfaldende, at Björlings “R” er usædvanligt stærkt, sandsynligvis en hyldest til Caruso. I året for denne indspilning (1953) havde han kontakt med Carusos enke, og hun roste ham “som den eneste virkelige efterfølger” til sin mand.

Recitar…vesti la giubba (4) – Björling

 

Richard Tucker var en passioneret kunstner. Hans effekter var ofte på grænsen til det overdrevne eller, for at sige det mere positivt, af højeste intensitet. Han var en af de store tenorer i efterkrigstiden. Hans Vesti la giubba er af stor farverig og intensitet.

Recitar…vesti la giubba (5) – Richard Tucker

 

Der var delte meninger om Mario del Monaco. Nogle kaldte ham “Urlatore” (skriger), andre tilbad ham.

Recitar…vesti la giubba (6) – Monaco

 

Se Jonas Kaufmann fra produktionen fra Salzburger Festspiele 2015. Ved dobbeltopførelsen af Cavalleria rusticana og Pagliaccio fik han sin debut i begge operaer! Hans anmeldelser var fremragende.

Recitar…vesti la giubba (7) – Kaufmann

 

For dem, der er popfans: Freddie Mercury indspillede det musikalske tema i Vesti la giubba i de første takter af Queen-sangen “it is a hard life”.

Vesti la giubba vs Queen

 

 

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til arien “VESTI LA GIUBBA” fra operaen Pagliacci.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *