FIDELIO af Ludwig van Beethoven – operaguide og synopsis

Den online operaguide til FIDELIO

Næppe noget andet værk optog Beethoven så vedholdende som hans eneste opera. Først med den tredje udgave nåede den sin endelige udgave. Beethoven skabte scener, der gik over i operahistorien og stadig berører os den dag i dag med deres kraft og sandfærdighed.

 

Indhold

♪ Synopsis

♪ Kommentar

♪ Akt I

♪ Akt II

 

Indspilningsanbefaling

♪ Indspilningsanbefaling

 

Højdepunkter

♪ Ouvertüre

♪ Mir ist so wunderbar (Quartett)

Ha welch ein Augenblick

♪ Abscheulicher … Komm Hoffnung (Leonorenarie)

♪ O welche Lust (Gefangenenchor)

♪ Gott, welch dunkel hier

♪ Euch werde Lohn in besseren Welten

♪ Er sterbe!

♪ O namenlose Freude

♪ Wer ein holdes Weib errungen

 

 

 

Premiere

Wien, 1804

Libretto

Joseph Sonnleithner (1. version) og Georg Friedrich Treitschke (2. version), baseret på Jean-Nicolas Bouillys drama Léonore.

Hovedroller

Don Pizarro, guvernør i statsfængslet (baryton) - Florestan, politisk fange og modstander af Don Pizarro (tenor) - Leonore, hans hustru (sopran) - Rocco, fangevogter (bas) - Marzelline, Roccos datter (sopran)

Indspilningsanbefaling

EMI med Christa Ludwig, Jon Vickers og Gottlob Frick bliver dirigeret af Otto Klemperer og Philharmonia Chorus and Orchestra.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Libretto

Efter en virtuos karriere som pianist kunne Beethoven mere og mere profilere sig som komponist af større former. Med Eroica’en og især med balletmusikken “Prometheus’ skabninger” viste Beethoven også sit potentiale som dramatiker. I 1804 fik han af “Theater an der Wien” en bestilling om at komponere sin første opera. Beethoven, der allerede var i gang med et operafragment “Vesta”, lod det ligge, da han fik ild til det nye tema. Den var baseret på en sand hændelse om en kvinde forklædt som mand, der befriede sin mand fra et jakobin-fængsel. Dommeren Bouilly, som var vidne til begivenheden, udviklede den til en historie, som blev overført til Spanien. Sonnenleithner, teaterdirektør og forfatter, oversatte den franske libretto til tysk, og Beethoven gik i gang med arbejdet.

 

 

Frihed

Beethoven var en ivrig fortaler for den franske revolutions idealer, selv om han foragtede dens hovedperson Napoleon (se hans opera “Eroica”). Beethoven var en beundrer af Luigi Cherubini og hans redningsoperaer, så det var indlysende, at Beethoven reagerede positivt på temaet om en “redningsopera” i den revolutionære friheds- og broderskabsideals ånd. Temaet om befrielse fra undertrykkelse og menneskehedens triumf bliver kernen i operaen Fidelio. Som i sin 9. symfoni satte Beethoven med Fidelio et musikalsk monument for friheden.

 

 

Beethovens kamp for musikalsk drama

I Beethovens Fidelio genkender vi to klart forskellige afsnit. Den første tredjedel er let som et singspiel og minder om den populære Tryllefløjte. Med Don Pizarros optræden skifter musikkens tone brat og bliver til et drama. Formelt set er Fidelio et Singspiel med talte dialoger og lukkede numre, men Wagner kaldte alligevel Beethoven for “den tyske musikdramatiks fader” på grund af hans Fidelio, hvis centrale idé er at sætte udtrykket i den store idés tjeneste snarere end æstetikken. For at imødekomme denne indvending kæmpede Beethoven i lang tid med dette værk. Tre operaversioner og fire forskellige ouverturer vidner om dette. Robert Schumann opsummerede uoverensstemmelsen med Rossini, Beethovens berømte samtidige, ved at bemærke, at Beethoven skrev fire ouverturer til én opera, mens Rossini skrev én ouverture til fire operaer. Beethovens vanskeligheder var baseret på to ting: på den ene side var han ikke en erfaren operakomponist, og på den anden side gik han ikke på kompromis med sit krav om at komponere vokalpartierne instrumentalt. Hos ham er det ikke vokallinjen, der er i forgrunden, men han tænker stemmen instrumentalt. Dette kommer imponerende til udtryk i kvartetten i første sats, hvis stemmer er skrevet i en strygekvartets ånd. De to stemmer Florestan og Leonore blev ved uropførelsen anset for usingelige. Der findes en berømt anekdote om Beethovens princip om at sætte udtrykket over fortolkerens muligheder. Under en prøve kunne en strygersolist ikke spille en passage korrekt. Spilleren klagede over vanskelighederne. Beethoven råbte til ham: “Hvad rager det mig, at hans elendige violin er så elendig?”

 

 

Premiere og anmeldelse

En uge før uropførelsen marcherede Napoleons tropper ind i Wien. På grund af opstandet var “Theater an der Wien” dårligt besøgt på forestillingsaftenen. De fleste af de besøgende var franske soldater, som ikke forstod de tyske tekster og ikke kunne gøre meget ud af operaens budskab. Applauset var mere end sparsomt, og resultatet var en smertelig fiasko. Efter kun tre forestillinger blev operaen aflyst. Beethovens ven Breuning støttede ham i revisionen, hvis resultat blev givet fire måneder senere. På grund af tidspresset var der hektiske nedskæringer, med det resultat, at også den anden version floppede. Selv om værket blev kraftigt forkortet, fik et nyt navn (Leonore) og en ny ouverture, forblev de dramatiske svagheder. Beethoven låste værket ind i skuffen, da han var udmattet. Otte år senere blev Beethoven opfordret af venner til at opføre værket igen. Beethoven var villig til at gøre det, men han planlagde en grundlæggende revision, som senere førte til den endelige udgave. Librettoen blev revideret af Treitschke med henblik herpå. Succesen kom nu. I de følgende år bidrog sopranen Wilhelmine Schröder-Devrient i høj grad til værkets udbredelse gennem sin legemliggørelse af Leonore. Richard Wagner så hende i en Dresden-opførelse i 1829 som 16-årig og beskrev hendes rolleforkyndelse som den udløsende faktor for at blive musiker.

 

 

 

Ouverturen

Beethoven skrev fire forskellige ouverturer. Den første blev aldrig spillet i hans levetid, han var aldrig tilfreds med den. Beethoven skrev en ny ouverture til hver af de tre versioner. Ouverture i E-dur, versionen fra 1814, har sejret:

Fidelio Ouvertüre – Klemperer / Philharmonia

 

Synopsis: I statsfængslet i Sevilla. Fængselsbetjenten Rocco bor sammen med sin datter Marzelline i embedsboligen. Roccos dørmand Joaquino er forelsket i Marzelline, men hun har intet øre for den unge mand.

Allerede i de første takter fornemmer vi, at orkestret spiller en hovedrolle i dette værk. I sammenligning med italienske værker spiller det rollen som en selvstændig samtalepartner for de handlende personer; mange temaer høres først i orkestret. Orkestret kommunikerer kontrapunktisk med sangerne i stedet for blot at være et harmonisk akkompagnement. Parret Marzelline/Joaquino minder om Mozarts par Masetto/Zerlina med konstellationen af en ret begrænset mand og en selvsikker kvinde. Joaquino er således fortsat den eneste figur, som Beethoven ikke giver en arie til.

Jetzt Schätzchen – Unger /Hallstein / Klemperer

 

 

Marzelline er forelsket i Fidelio

Synopsis: Hun tænker uophørligt på Fidelio, sin fars nye assistent.

Arien begynder i et længselsfuldt mol, udtryksfuldt udsmykket af blæseinstrumenter, og skifter snart til dur.

O wär ich mit dir vereint – Popp

Kvartetten “Mir ist so wunderbar”

Synopsis: Fidelio er i virkeligheden Leonore, Florestans kone, som har været politisk fange i dette fængsel i to år. Hun har selv ladet sig ansætte som fangehulsassistent for at få sin mand fri. Joaquino er jaloux, men Marcellines far kan lide den dygtige hjælper.

Uden en indgangsarie for Leonore går dialogen over i den storslåede kvartet “Mir ist so wunderbar”, som med rette kan regnes blandt operalitteraturens store kvartetter. Det betager ikke kun gennem sin vidunderlige musik, det berører, fordi Beethoven skrev en melodi til hver af dem, som understreger de forskellige følelser hos de agerende personer; Leonore bekymrer sig om sin fængslede mand, Marzelline synger om kærligheden til Fidelio, Joaquino beklager tabet af Marzellines kærlighed og faderen bevæger glæden over Fidelio og Marzellines kommende ægteskab. Akkompagneret af et diskret orkester stemmer sangerne kanonagtigt ind, og stykket bliver til en perfekt kammermusikkvartet.

Du kan høre denne passage med to forskellige stemmekombinationer.

Versionen fra liveoptagelsen fra 1953 med Furtwängler er en af de store indspilninger af Fidelio. Den kendte tyske kritiker Joachim Kaiser kommenterer: “Hvis man lytter til Wilhelm Furtwänglers Fidelio-indspilning fra 1953 og hører kvartetten i første akt, fangekorets udslukning, duetten mellem Leonore og Rocco, den uhyrlige begyndelse af anden akt og den knusende dramatiske kvartet i anden akt, så forstår man, hvad storhed er”. (“Kaiser, 100 mesterværker af musik”).

Mir ist so wunderbar (1) – Jurinac / Mödl / Frick / Schock / Furtwängler

Og en anden vidunderlig fortolkning fra Bernsteins optagelse

Mir ist so wunderbar (2) – Janowitz / Kollo / Popp / Dallapozza

 

Synopsis: For Rocco er velstand grundlaget for ægteskabelig lykke …

På dette tidspunkt er der en klassisk singspiel aria. Vi ved, at Beethoven studerede Mozarts Tryllefløjte, minder denne arie ikke om Papageno? Dette stykke bliver nogle gange udeladt og beskyldt for at være for let. Med urette, for stykket er dramatisk med til at vise fængselsbetjentens forvandling fra en opportunistisk, småborgerlig embedsmand til en ansvarlig person, der nægter Pizarros ordre om at dræbe.

Hat man nicht auch Gold beineben – Pape

 

 

Synopsis: Rocco lader Fidelio ledsage ham til den højsikrede del af fængslet, hvor Leonore tror, at hendes mand befinder sig.

Gut Söhnchen gut – Norman / Moll / Coburn

Pizarros udseende

Synopsis: Pizarro, guvernøren for statsfængslet, er en politisk fjende af Florestan, og han har på egen hånd låst ham inde i fængslets højsikkerhedsområde. Han går i panik, fordi ministeren har bebudet en inspektion, der vil afsløre den ulovligt tilbageholdte Florestan. Han beslutter, at Florestan skal dø.

Med Pizarros optræden skifter musikken brat. Orkestret starter med en dramatisk akkord og bliver til et raseri, der ledsager guvernørens vilde råb. Er det et tilfælde, at Beethoven skrev Pizarros raseri i samme toneart som Mozart skrev “Nattens dronning”?

Ha welch ein Augenblick – Berry

 

 

Synopsis: Han beordrer Rocco til at dræbe fangen. Men fangevogteren nægter. Pizarro beordrer Rocco til at grave en grav, han vil selv udføre mordet.

Jetzt, alter hat es Eile – Berry / Greindl

“Abscheulicher!… Komm, Hoffnung” med Christa Ludwig og Lotte Lehmann

Synopsis: Leonore overhørte samtalen og må nu skynde sig.

Leonores store arie består af tre dele: Recitativ, Cavatina, Cabaletta. I denne form beskrives Leonores grundlæggende følelser – forargelse, håb, ekstase. Den musik, som Beethoven skrev til den, udfolder en ekspressivitet gennem sit chokerende og samtidig rørende udtryk. Det er en syv minutter lang parforcepræstation af sangeren, der kræver både den højeste dramatiske udtryksfuldhed og den mest intime lyrik.

Vi hører først Lotte Lehmann. Walter Legge, århundredets producer, beskriver hendes præstation af Leonore som den største præstation ikke kun i hendes karriere. Ingen anden sangerinde har nået Lehmann igen i denne rolle.

Abscheulicher !… Komm, Hoffnung (1) – Lehmann

 

Hvad sagde Christa Ludwig om sin fortolkning: “Jeg kunne ikke synge Fidelio på en meget dramatisk måde, men jeg spillede den svage kvinde, der forsøger at redde sin mand”. For Christa Ludwig var denne rolle en stor udfordring. Hun var ikke en højdramatisk sopran. Hun indrømmede i et interview om Leonoren-arien: “I slutningen af arien var jeg altid glad, når jeg havde nået tonen, dette høje B. Efter hver “Fidelio”-opførelse var jeg hæs. Det tog mig altid tre dage at bruge stemmen igen.”

Abscheulicher !… Komm, Hoffnung (2) – Ludwig

Fangekoret

Synopsis: I håb om at se Florestan, lader hun fangerne gå en tur i gården. Men hun kan ikke opdage ham.

I fangekoret hører vi allerede idyllen fra Pastoralen, som Beethoven komponerer kun to år senere. Det er en genistreg, at Beethoven komponerede fangekoret med så intim musik. Ikke underligt, at Verdi fyrre år senere følte sig inspireret til at komponere endnu et berømt fangekor.

O welche Lust (Gefangenenchor) – Bernstein

 

Synopsis: Fangerne bliver ført tilbage til deres celler.

Leb wohl du warmes Sonnenlicht

 

 

 

 

 

En svær tenorstemme

Synopsis: Florestan sidder i fangehullet under elendige forhold. Han drømmer om Leonore, som vil forløse ham som engel.

Fangekælderscenen begynder med en mørk indledning og dramatiske akkorder. Florestans opførelse “Gott welch dunkel hier” er en af de mest udfordrende stemmer for tenorer. I fangekælderen synger han om sandhedens kærlighed, og han hallucinerer Leonore som en frihedens engel. Ifølge partituret skal Florestan prise englen i ariens anden del “med begejstring grænsende til vanvid, men dog med ro”.

Lad Jonas Kaufmann, den berømte tyske tenor, komme til orde: “Florestan er en kort rolle, men på grund af den store scene i anden akt er det en af de mest krævende roller i mit fag. Mange tenorer har savnet deres vej ind i den delikate sidste rolle. Det er ikke det fysiske forfald, der skal høres her, men den desperate mands sindstilstand, hans ekstatiske vision om frelse og befrielse. På samme måde er den første tone i denne scene, “Gud”, der kommer fra ingenting og bliver stadig stærkere og mere påtrængende, den plagede sjæls skrig, den tone, der kræver den største vokaltekniske kontrol. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har arbejdet på dette crescendo.” Lyt til Jonas Kaufmann.

Gott welch dunkel hier (1) – Kaufmann / Welser-Möst

 

Jon Vickers i en anden fortolkning

Gott welch dunkel hier (2) – Vickers / Klemperer

 

Synopsis: Rocco tager Fidelio på sin side og forklarer Pizarros mission for ham. De to går ind i Florestans celle. Da Rocco låser cellen op, genkender Leonore sin mand og bliver dybt bevæget. Florestan genkender hende ikke og er taknemmelig for det stykke brød, som Leonore rækker ham.

Udover Jon Vickers er det lykkedes Christa Ludwig at lave en stor Leonore i indspilningen med Klemperer. Fischer i “große Stimmen”: “Men hendes Leonore var også et unikt, ugennemførligt højdepunkt. Christa Ludwig var 33 år gammel, på toppen af sine vokale evner, intet syntes uopnåeligt for hende, og alle, der kender denne optagelse, vil bekræfte, at der siden Lotte Lehmanns dage ikke har været en fortolker af denne enorme rolle, som var i stand til at formidle Beethovens glødende menneskelighed til lytteren på en så uforfalsket og direkte måde”.

Euch werde Lohn in besseren Welten – Klemperer / Vickers / Ludwig

 

Det opgør med to dramatiske drejninger

Synopsis: Leonore og Rocco graver graven. Da den er færdig, ringer Rocco til Pizarro. Han dukker op med et våben i hånden for at dræbe Florestan. Leonore kaster sig ind imellem med en pistol i hånden, klar til at dræbe guvernøren. En trompet lyder og annoncerer ministerens ankomst. Pizarro har tabt og flygter.

Denne scene er af et enormt drama. Da Leonore griber ind, intensiveres dramaet endnu en gang. Orkestret pisker sangerne, og med et skingert skrig hører vi Leonores “Dræb først hans kone!” Afmaskeringen af Leonore er en stor “Colpa di scena”. Da de to retter deres våben mod hinanden, stiger ekstasen endnu en gang, indtil med fanfarens opråb og dermed annonceringen af ministerens ankomst den anden “Colpo di scena” finder sted, og scenen tager en ny drejning. En scene, der søger sit modstykke i operalitteraturen!

Er sterbe! – Ludwig / Berry / Greindl

Den duet “O namenlose Freude”

Synopsis: Florestan genkender Leonore, og de falder i hinandens arme.

Beethoven har skrevet en duet, der svinger mellem intimitet og ekstase.

Hør denne passage med Martha Mödl og Wolfgang Windgassen fra den omtalte 53-indspilning med Furtwängler.

O namenlose Freude (1) – Furtwängler / Mödl / Windgassen

 

Den anden version er også værd at høre:

O namenlose Freude (2) – Vickers / Ludwig / Klemperer

 

Gustav Mahler begyndte at indsætte Leonore-ouverture nr. 3 som et intermezzo på dette tidspunkt.

 

Det sidste kor for ægtefælleskærlighed

Synopsis: Ministeren giver frihed til politiske fanger.

Det afsluttende kor, sangen om ægtefælleskærlighed, antyder allerede koret i 9. symfoni. Dette stykke udstråler en hypnotisk kraft, som er enestående i operaens historie.

Wer ein holdes Weib errungen – Ludwig/King / Klemperer

 

Anbefaling af optagelse

EMI med Christa Ludwig, Jon Vickers og Gottlob Frick under ledelse af Otto Klemperer og Philharmonia kor og orkester.

Som alternativ kan også anbefales indspilningen med Gundula Janowitz og Rene Kollo under ledelse af Leonard Bernstein (DG).

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide om FIDELIO af Ludwig van Beethoven