IN FERNEM LAND – en arie fra operaen Lohengrin

Den online operaguide til Wagners aria IN FERNEM LAND

Læs interessante fakta og hør gode Youtube-videoer om den berømte aria “IN FERNEM LAND”.

Hvis du vil høre mere om operaen LOHENGRIN, så klik på linket til operaens portræt

Ariaen – synopsis & baggrund

 
Synopsis: Den tyske kong Heinrich er kommet til Brabant. Han ønsker at forpligte denne del af sit rige til at tjene mod de ungarske angribere. Elsa er blevet anklaget for at have dræbt sin bror. Nu skal kongen dømme foran hoftræet. Elsa får mulighed for at forsvare sig selv i retten. Men i stedet for at forsvare sig selv fortæller Elsa om sin sorg over sin brors død og om en drøm om, at der vil dukke en ridder op, som vil kæmpe for hende og bevise hendes uskyld. Lohengrin dukker op og lover at kæmpe for hende, men kun på betingelse af, at hun aldrig spørger ham om hans navn eller oprindelse. Efter en intrige af Ortruds og Telramunds stiller Elsa ham spørgsmålet på bryllupsnatten. Fortryllelsen er brudt, og Lohengrin erklærer højtideligt sin oprindelse for alle. Han er en ridder af den hellige gral, som er kommet fra Montsalvat Slot. Hans far er Parzival. Han selv er hans ridder, kaldet Lohengrin. Han er sendt af Gralen for at bekæmpe ondskab og beskytte dyd.
 

I lighed med Tannhäuser med den romerske fortælling i sidste akt skal tenoren synge sin vigtigste del i slutningen af operaen. Det betyder, at sangeren skal have tilstrækkelig stemmekraft til at bringe dette afsnit til et højdepunkt på aftenen. I Lohengrin er opgaven “lettere” end i Tannhäuser, da gralsfortællingen (“In fernem Land”) og hans afsked (“Mein lieber Schwan”) er lyriske stykker med næsten bel canto-karakter, mens den romerske fortælling kræver en dramatisk stemme.

Lohengrins historie foregår i et højtideligt, afmålt tempo. Stemmen skal være værdig, men alligevel let, strålende og mystisk, langt fra det patetiske og heroiske. Stykket indledes af orkestret. Et flimrende A-dur kan høres i pianissimo. Tenoren begynder ubesværet, på en ubetonet tone.

Intensiteten er stigende. Lohengrin synger stolt om gralen “ein Gefäss von wunderthätgem Segen” (“deri er et fartøj af vidunderlig velsignelse”).

Med højtidelig stemme besynger han det årlige mirakel: “Alljährlich naht vom Himmel eine Taube um neu zu stärken seine Wunderkraft. Es heisst der Gral” (“hvert år stiger en due ned fra himlen for at styrke sin vidunderlige kraft. Det kaldes gralen”). Et smukt blødt forte i A skinner over violinernes summende klang.

Den høje tessitura i den følgende passage holder dramaet og højtideligheden højt. Det er en krævende passage for tenoren, som skal holde stemmekraften høj uden at overanstrenge sin stemme.

Til sidst afslører Lohengrin sit navn. Nu ændrer stemmen sig, den bliver storslået, herlig og heroisk, på ingen måde hul, men ædel. Det er operaens højdepunkt og nøgle.

Gralsberetningen slutter med en højtidelig orkesterfinale.

Arien – teksten til IN FERNEM LAND

 
In fernem Land, unnahbar euren Schritten,
Liegt eine Burg, die Montsalvat genannt;
Ein lichter Tempel stehet dort inmitten,
So kostbar, als auf Erden nichts bekannt;
Drin ein Gefäß von wundertät’gem Segen
Wird dort als höchstes Heiligtum bewacht:
Es ward, daß sein der Menschen reinste pflegen,
Herab von einer Engelschar gebracht;

Alljährlich naht vom Himmel eine taube,
Um neu zu stärken seine Wunderkraft:
Es heißt der Gral, und selig reinster Glaube
Erteilt durch ihn sich seiner Ritterschaft.

Wer nun dem Gral zu dienen ist erkoren,
Den rüstet er mit überird’scher Macht;
An dem ist jedes bösen Trug verloren,
Wenn ihn er sieht, weicht dem des Todes Nacht.

Selbst wer von ihm in ferne Land’ entsendet,
Zum Streiter für der Tugend recht ernannt,
Dem wird nicht seine heil’ge Kraft entwendet,
Bleibt als sein Ritter dort er unerkannt.
So hehrer Art doch ist des Grales Segen,
Enthüllt – muß er des Laien Auge fliehn;
Des Ritters drum sollt Zweifel ihr nicht hegen,
Erkennt ihr ihn – dann muß er von euch ziehn.
Nun hört, wie ich verbotner Frage lohne!
Vom Gral ward ich zu euch daher gesandt:
Mein Vater Parzival bærer seine Krone,
Sein Ritter ich – bin Lohengrin genannt.