GLÜCK, DAS MIR VERBLIEB – en aria fra operaen The dead city

Online-operaguiden til Erich Korngolds aria GLÜCK, DAS MIR VERBLIEB

Læs interessante fakta og hør gode YouTube-videoer om Korngolds berømte aria “GLÜCK, DAS MIR VERBLIEB”.

Hvis du vil læse og høre mere om THE DEAD CITY, kan du klikke på dette link til operaens portræt

Arien GLÜCK, DAS MIR VERBLIEB – synopsis og baggrund

Synopsis: I Pauls dystre lejlighed i Brugge. Husholdersken Brigitta tager imod Pauls gamle ven Frank, der er hastet forbi. De ser på det dekorerede billede af Pauls afdøde hustru, foran hvilken en hårfletning af Marie er udstillet som et relikvie. Brigitta fortæller ham om Pauls mærkelige tilstand. Paul kommer tilbage til sin lejlighed og er glad for at se sin ven Frank. Paul fremstår slet ikke for Frank, som Brigitta havde beskrevet ham. Næsten ekstatisk fortæller han om et møde, han havde med sin imaginære kone i sine arme under en af sine ensomme gåture. Han så en kvinde, der lignede hans Marie. Næste dag talte han til hende, hendes stemme var som Maries, Gud havde givet hende tilbage til ham. Frank forsøger at forklare ham, at han var faldet ind i vrangforestillingen om “drømmen om at vende tilbage”. Men Frank vil ikke vide noget om det. Klokken ringer, Paul venter allerede Marietta. Han ser på billedet af sin kone og er glad for, at Gud har givet hende tilbage til ham! Marietta kommer ind, og Paul er fascineret af hende, som ligner hans Marie så bedragerisk meget. Da han giver hende et tørklæde, og hun kaster det over sig, råber han ekstatisk “Marie! Marietta er en danserinde, som er på gennemrejse under et engagement i Brugge. Da hun ser en lut i lejligheden, synger hun gladeligt en sang for Paul. Paul er rørt, det er præcis den samme sang, som Marie plejede at synge.
Background: Dette stykke er Korngolds mest berømte nogensinde. Det er et nostalgisk solostykke (som bliver til en duet) midt i et psykodrama. Det har den funktion at gøre forholdet mellem Paul og Marietta følelsesladet for lytteren, for at skabe maksimal kontrast til det efterfølgende drama, der går så langt som til Pauls mord på Marietta. Stykkets karakter er sanglig eller endog operetteagtig. Det er holdt i en A-B-A-form, hvor B-delen kun består af en kort dialog.

Allerede i begyndelsen glitrer orkestret, der med glockenspiel, celesta og harpe har en typisk senromantisk farve. Celestaens klokker fremkalder en romantisk, næsten barnligt naiv stemning:

Marietta sætter ind, skriver Korngold “meget langsomt, simpelthen med følelse”.

Stykket er stort set skrevet i høj tessitura for at lade spændingen mellem de to blive følt. Ved ordet “Abend” (aften) går stemmen over til det høje B-dur i klaver:

Kort efter kommer Pauls stemme til, fuld af melankoli og tristhed:

Mod slutningen af A-stemmen, når Paul synger “Ich hört es oft” (Jeg har ofte hørt det), hører vi en mesterlig passage, som Paul synger over en dominant syvende akkord, der udtrykker uendelig melankoli…

… og i stedet for at opløse den i dur skifter Korngold kortvarigt musikken i mol, som straks stiger op til D-dur, hvor han lader os svælge i glæde i musikken i de sidste takter af A-stykket (der begynder med “schönsten”):

Arien – teksten til GLÜCK, DAS MIR VERBLIEB

Glück, das mir verblieb,
Rück zu mir, mein treues Lieb.
Abend sinkt im Haag
Bist mir Licht und Tag.
Bange pochet Herz an Herz.
Hoffnung schwingt sich himmelwärts.

PAUL
(wie verloren)
Wie wahr, ein traurig Lied.

MARIETTA
Das Lied vom treuen Lieb,
Das sterben muß.

(wird aufmerksam)

Hvad har De?

PAUL
Ich kenne das Lied.
Ich hört es oft in jungen,
In Schöneren Tagen…
Es hat noch eine Strophe,
Weiß ich sie noch?

(er setzt mechanisch fort. Sie spielt die Laute und fällt
ein. Die Strahlen der untergehenden Sonne überfluten
begge.)

Naht auch Sorge trüb,
Rück zu mir, mein treues Lieb.
Neig dein blaß Gesicht,
Sterben trennt uns nicht.
Mußt du einmal von mir gehn,
Glaub, es gibt ein Auferstehn.

Glæde, det forblev for mig,
Tilbage til mig, min trofaste kærlighed.
Aftenen falder i Haag
Jeg er lys og dag.
Bange skubber hjerte til hjerte.
Håbet svinger sig mod himlen.

PAUL
(som tabt)
Hvor sandt, en sørgelig sang.

MARIETTA
Sangen om den trofaste kærlighed,
Det skal dø.

(bliver opmærksom)

Hvad har du?

PAUL
Jeg kender denne sang.
Jeg hører det ofte hos drenge,
I skønnere dage …
Den har stadig en strofe,
Kan jeg stadig huske hende?

(Han fortsætter mekanisk.) Hun spiller på lut og falder
den. Den nedgående sols stråler oversvømmer
både.)

Sømmen er også bekymrende uklar,
Tilbage til mig, min trofaste kærlighed.
Vip dit blege ansigt,
Døden adskiller os ikke fra hinanden.
Skal du nogensinde gå fra mig,
Tro på, at der er en genopblomstring.
 

Berømte fortolkninger af GLÜCK, DAS MIR VERBLIEB

Vi hører først duetten i den oprindelige besætning for sopran og tenor.

Første i indspilningen med Jonas Kaufmann og Julia Leiter. Kaufmann debuterede i 2019 i rollen som Paul.

Glück, das mir verblieb – Kaufmann / Leiter

Den næste version med drømmeparret fra tyverne, Richard Tauber og Lotte Lehmann. Du kan høre mere fra Lotte Lehmann nedenfor. Erich Korngold kaldte Richard Tauber for “den ideelle Paul”.

Glück, das mir verblieb – Lehmann / Tauber

De følgende indspilninger er soloudgaver for sopran:

En himmelsk version af Elisabeth Schwarzkopf, som er kendetegnet ved det langsomme tempo. Længslen i hendes stemme, der er hæs af spænding, smækker sig i bedste forstand.

Glück, das mir verblieb – Schwarzkopf

Maria Jeritza debuterede i New York i rollen som Marietta og indledte sin verdenskarriere med denne rolle.

Glück, das mir verblieb – Jeritza

Lotte Lehmann var den store rival til Jeritza. Ved flere lejligheder optrådte de to sammen, og Lehmann sagde, at Jeritza også slog hende i ribbenene på scenen for at få hende til at se bedre ud. I duellen mellem de to sangerinder i denne arie kommer Lehmann langt bedre ud, man hører kun “Abend” “aften” med det høje B-dur, som Lehmann klatrer smukt op (0:34), mens Jeritza går uden om den høje tone (se ovenfor).

Glück, das mir verblieb – Lehmann

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til sangen “GLÜCK, DAS MIR VERBLIEB” fra operaen “Den døde by” af Erich Korngold.