ASILE HEREDITAIRE (O MUTO ASIL DEL PIANTO) – en arie fra operaen Guillaume Tell

Læs interessante fakta og hør gode YouTube-videoer om Rossinis berømte arie “ASILE HEREDITAIRE (O MUTO ASIL DEL PIANTO)”.

Hvis du vil læse og høre mere om GUILLAUME TELL, kan du klikke på dette link til operaens portræt

Arien ASILE HEREDITAIRE (O MUTO ASIL DEL PIANTO) – Synopsis & Baggrund

 
Synopsis: Indbyggerne i Schweiz lever under de habsburgske herskeres trældom. Den schweiziske Arnold er ulykkeligt forelsket i den habsburgske prinsesse Matilde. Han er desperat, fordi hans landsmænd foragter ham for det, og han tør ikke fri til hende. Tell forsøger at vinde ham over for den schweiziske sag og erfarer hans oprigtige begejstring, men Arnold er splittet af sin kærlighed til Matilde og fædrelandet. Arnoldo mødes i hemmelighed med Matilde. Han er desperat, for klasseforskellen står mellem de to. Matilde kan overbevise ham om, at han ved at få succes på den europæiske slagmark kan opnå retten til at gifte sig med hende. Da de aftaler at mødes den følgende dag, hører de Tell og Fuerst nærme sig. Matilde forsvinder hurtigt, men Tell lægger mærke til skyggen af personen, hvilket vækker hans mistanke. Arnold bekender sin kærlighed til Matilde og fortæller dem, at han vil kæmpe for Habsburgs flag i fremmede lande. De to meddeler den frygtelige nyhed, at Arnolds far er blevet dræbt af undertrykkerne. Arnold er knust, og sammen sværger de at tage kampen op mod habsburgerne. Matilde og Arnold mødes næste morgen ved et fjerntliggende kapel. Arnoldo forklarer hende, at hans ære krævede, at han skulle kæmpe for sit fædreland. Matilde er forfærdet og erfarer, at Gessler har fået Arnolds far dræbt, og at hendes drøm om at gifte sig med Arnold ikke vil gå i opfyldelse. I mellemtiden er Tell blevet arresteret og dømt til døden, fordi han nægtede at anerkende Gesslers styre. Arnold befinder sig i sin fars hytte. Han mindes ham og tager afsked med stedet fra sin barndom. Han er klar til at dø for den schweiziske sag.< /blockquote>
 

Arnoldos lyriske arie i kombination med den efterfølgende cabaletta er et af de vanskeligste tenorstykker i operarepertoiret. Inden vi beskæftiger os med arien i detaljer, er det værd at se på denne operas enestående historiske betydning for udviklingen af tenorrepertoiret.

Den berømte “do in petto” – fødslen af den heroiske tenor

Rollen som Arnold er uden tvivl en af de vanskeligste tenorroller på operarepertoiret. Den operafolkede forfatter James Joyce bemærkede engang: “Jeg gennemgik partituret til Guillaume Tell og opdagede, at tenoren synger 456 g’er, 93 a’er, 92 as’er, 54 b’er, 15 b’er, 19 c’er og to skarpe c’er.”

Den første forestilling blev afholdt af Adolphe Nourrit. Han var sin tids førende tenor og ubestrideligt en stor sanger. Han havde problemer med denne rolle, og fra den tredje opførelse siges han at have udeladt arien “Asile héréditaire” (“O muto asil”) og den efterfølgende Caballetta. Otte år senere sang hans rival Gilbert Duprez som Arnold det første dokumenterede høje C fra den fulde bryststemme (“do in petto”) i stedet for falsetstemmen. Rossini var chokeret og frastødt. Han sammenlignede tonen “med skriget fra en kapon, hvis hals er skåret over”.

Efter denne begivenhed var intet mere som før, publikum var begejstret, og den følgende generation af komponister vendte op og ned på den fremherskende sangstil, den heroiske tenor med den skingre stemme var født. Selv Nourrit tog til Italien for at lære den nye stil. Da hans kone besøgte ham i Italien, konstaterede hun, at han havde ødelagt sin stemme.

Rossini skrev arien til den franske Grand Opéra. Den italienske version synges lige så ofte, så der findes to sprogligt forskellige versioner af denne opera. Derfor finder du lydeksempler med to forskellige tekstvarianter.

Arien begynder med et kort hornmotiv, som repræsenterer mindet om Arnolds ungdom.

Allerede få takter efter tenorens indtræden skal han synge et udsat B-dur med endnu et to takter senere.

Rossini komponerer afskedssmerten med en gentagen forøgelse af sætningen “J’appelle en vain”.

Arien slutter med et højt C.

Arien fortsætter med den berygtede caballetta “Amis, amis, secondez ma vengeance” (Corriam! Voliam! S’affretti lo scempio), som er spækket med yderligere 6 høje C’er, hvoraf nogle skal holdes over halvanden takt for at udtrykke Arnoldos ekstase.

Arien – teksten til ASILE HEREDITAIRE (O MUTO ASIL DEL PIANTO)< /strong>