TACEA LA NOTTE – en aria fra operaen Il Trovatore

Online-operaguide om Verdis aria TACEA LA NOTTE

Læs interessante fakta og hør gode YouTube-videoer om den berømte aria “Tacea la notte”.

Hvis du vil høre mere om operaen Il Trovatore, så klik på linket til operaens portræt

Ariaen – synopsis og baggrund

Synopsis: Manrico er troubadour og forelsker sig i paladsdamen Leonora, som bor ved Conte di Lunas hof. Leonora gengælder følelserne og synger om sin kærlighed til den mystiske troubadour, der er trådt ind i hendes liv. Hun venter på troubadouren i haven sammen med Ines.
Denne scene består af to arier. Arien “Tace la notte” begynder lyrisk og roligt i slottets natlige haver, hvorefter den hentyder til Leonoras kærlighedsfølelser for den mystiske troubadour og slutter i ekstatiske passager. I den umiddelbart efterfølgende Caballetta “di tale amor che dirsi” skal sangeren synge en krævende romantisk caballetta med koloraturer.

Background:

Tacea la notte:

Verdis tonesprog bringer os ind i en natlig scene af en afsidesliggende have, romantisk oplyst af et flimrende fuldmånelys. I begyndelsen skal sangeren tage den natlige stemning op og tegne den i teksten beskrevne stemning med sin stemme. Det begynder med et blidt og let “notte placida” (fredelig nat) og fortsætter med et bredere “ciel sereno” (klar himmel) til et glødende “la luna viso argenteo” (månens sølvfarvede ansigt). En fermate på Muto fører over til B-stemmen, “Dolci s’udiro e flebili”, der synges med stor følelse (de søde sørgmodige lyde fra en lut). Dette motiv gentages igen med start i “e versi” i pianissimo og slutter i et højt B i “melanconici”. Denne A/B-del gentages igen. Men nu handler denne A-del ikke længere om natten og månen, men om hende, den mystiske troubadour og deres følelser. Denne del synges med stor følelse, og Cavatinaen slutter med en stor og ekstatisk kadence.
Di tale amor che dirsi:

I første del var det en kontemplativ, bredtflydende stemning, der var i forgrunden. I denne caballetta skifter den til en hurtig koloraturarie. Stykket udgør en stor udfordring for sangeren. Det virtuose stykke skal synges med perfekt legato for at bevare sin elegance, uden at koloraturen mister sin glans.

Arien – teksten til TACEA LA NOTTE

Stille var den rolige nat
og smuk med klar himmel
Månen viste sit sølvfarvede ansigt
glad og fuld…
Når den lyder i luften
Indtil da var lyden så stum,
Sød og blød hørte man
Akkorderne på en lut,
Og melankolske vers sang en troubadour

Vers om bøn og ydmyghed
Som en mand, der beder til Gud
I dem blev et navn gentaget
… mit navn!
Jeg løb til bjerget i utålmodighed….
Det var ham! Han var sig selv!
Glæde jeg følte med englene
Er forbeholdt englene alene!
Til mit hjerte, til mit ekstatiske blik
jorden syntes at være en himmel.

Arien – teksten til DI TALE AMOR CHE DIRSI

Di tale amor, che dirsi
mal può dalla parola,
d’amor che intendo io sola,
il cor s’inebriò.
Il mio destino compiersi
non può che a lui dappresso…
S’io non vivrò per esso, per esso,

Af en sådan kærlighed,
der næppe kan beskrives med ord,
Af en kærlighed, som kun jeg forstår,
Hjertet var beruset.

Min skæbne er opfyldt
Kan kun opfyldes gennem ham…
Hvis jeg ikke lever for ham, for ham,
 

Skrevet for en “dramatisk koloratursopran”

Rollen som Leonora er skrevet til en dramatisk koloratursopran. Den dramatiske koloratursopran skal have både koloraturegenskaber og evnen til at beherske dramatisk udtryk med en større vokalvolumen. Hvis denne stemme også kan synge lyriske partier, så kan det ske, at den “dramatiske koloratursopran” kan synge et bredt repertoire.

Kendte fortolkninger af “Tacea la notte” og “Di tale amor”

Vi hører denne scene fra fire sopraner. Vi begynder medLeontyne Price< /a> Det er den rolle, som Price er blevet en stjerne med: Efter en succesfuld optræden i Verona med Franco Corelli som Manrico blev hun inviteret til Met af Rudolf Bing, den daværende direktør for Met. Trovatore i sæsonen 60/61 betød Met-debut for både Corelli og Price. For Price endte det med en uforglemmelig triumfalsk succes. Det sidste bifald ved forestillingen i januar 1961 varede 40 minutter. En af de længste i Met’s historie.

< strong> Tacea la notte placida. Di tale amor (1) – Pris

Leonora var også en af Callas’ glamourøse roller. Hør hende i Tacea la notte. De smukke lange buer og rigdommen i deres klangfarve er imponerende.

< strong> Tacea la notte placida. Di tale amor (2) – Callas

I den tredje version hører vi Zinka Milanov. Kesting skrev begejstret om hendes Leonora: “Buerne i den første aria (Tacea la notte), den ekstreme Tessitura i den anden fra fjerde akt og de svævende Pianissimi i dødsscenen kan næppe høres smukkere end fra den jugoslaviske”.

< strong> Tacea la notte placida. Di tale amor (3) – Milanov

Tag dig god tid til Régine Crespins fortolkning. Steane skriver: “Man skal have tid til at finde smag for Crespins sang. Den franske sangerinde har ikke blot, som de fleste galliske sopraner, lidt eddike i det høje register; hendes stemme er heller ikke smuk i sædvanlig forstand, ikke ren i emissionen, ikke fuld i klangudviklingen. Stemmen udstråler klangmagi, når den tages tilbage i klaveret eller pianissimo. effekten er “sublim”.

< strong> Tacea la notte placida. Di tale amor (4) – Crespin

Rosa Ponselle var en af de fremragende sopraner i guldalderen. Kush kaldte hende “den ægte primadonna fra Metropolitan Opera, hvor hun fejrede ufattelige triumfer”. “Man skal tilbage til Ponselle for at finde den gamle sandhed bekræftet, at fortolkningen først kan begynde efter den tekniske beherskelse af musikken. Hun behersker musikken, og dette tekniske overskud omsættes til udtryk. I cabalettaen efter Tacea la notte synger hun et utroligt klaver d-dur.” ( Kesting) Hør denne optagelse af Tacea la notte med Rosa Ponselle.

Tace la notte…di tale amor (5) – Ponselle

< h2> Lilian Nordica med arien Tacea la notte

Nordica var en af de store sopraner efter århundredeskiftet og optrådte ofte som partner med Caruso. En stor sangerinde må have været den engelske kvinde Lillian Nordica. En smuk optagelse af “Tacea la notte” fra 1906 bekræfter dette. På trods af den dårlige lydkvalitet er det en stor fornøjelse at lytte og vidner om den store vokale kvalitet. Nordica havde et begivenhedsrigt liv. “Karrieren for den 1857 fødte blev overskygget af mange alvorlige personlige skuffelser. Hendes anden mand holdt hendes penge uskadelig, og hendes tredje mand bragte hendes formue igennem med dårlige spekulationer. Kort før hun ville gifte sig for fjerde gang, strandede hendes skib på Java-kysten på vej hjem fra Australien. Hun blev reddet, men døde snart på et hospital i Batavia” (Kesting). Læs her hele anekdoten.

Tacea la notte – Nordica

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til arien “Tacea la notte” og “Di tale amor che dirsi” fra operaen Il trovatore.