Online operaguide og synopsis til Nicolai’s DE LYSTIGE KONER I WINDSOR

Nicolais komedie kombinerer elementer fra italiensk opera buffa og tidlig tysk romantik. Ouverture, drikkesang, smukke ensembler og månekoret inspirerer stadig den dag i dag og gør den til hovedværk i det tyske singspiel fra Biedermeier-tiden.

 

 

 

Indhold

Kommentar

Akt I

Akt II

Akt III

 

Højdepunkter

Ouverture

Nein, das ist doch wirklich zu keck

Eure Tochter … Wenn Eure Seele je empfunden<

Nun eilt herbei … Frohsinn und Laune

Als Büblein klein an der Mutter Brust Falstaffs drikkesang

Horch, die Lerche singt im Hain Fentons serenade

Fenton! …. Muss ich Dir noch einmal sagen

Bestürmen denn die lästigen … O solche Freuer wie die zwei, hahaha! Quartett

Wer klopft? Quartett

O süsser Mond Moon Choir

So hat denn der Schwank der fröhlichen Nacht vereinet auf immer der Liebenden Hände final terzetto

 

 

Indspilningsanbefaling

Indspilningsanbefaling

 

 

 

Premiere

Berlin, 1849

Libretto

Salomon Hermann Mosenthal baseret på Shakespeares De lystige koner i Windsor

Hovedrollerne

Sir John Falstaff, forarmet landadelmand (bas) - Mr. Fluth, borger i Windsor (baryton) - Mrs. Fluth, hans kone (sopran) - Anna, datter af Fluths (sopran) - Mrs. Reich, Frau Fluths nabo og veninde (mezzosopran) - Mr. Reich, hendes mand (bas) - Fenton, fattig studerende (tenor) - Dr. Cajus, akademiker fra Frankrig (bas) - Junker Spärlich, velhavende adelsmand (tenor)

Recording Recommendation

EMI, Gottlob Frick, Fritz Wunderlich, Edith Mathis, Kieth Engen, Ernst Gutstein, Ruth-Margret Pütz, Gisela Litz, bliver dirigeret af Robert Heger og koret og orkesteret fra den bayerske statsopera

 

 

 

 

Nærheden til den italienske opera

Otto Nicolai tilbragte fjorten år af sit liv i Italien, de fleste af dem som organist ved det preussiske legationskapel i Rom. Da den 23-årige ankom til Rom, var han skeptisk over for italiensk musik og kritiserede dens manglende dybde. Han var især irriteret over teatrenes måde at vise et sammensurium af numre fra forskellige operaer på én aften for at tilfredsstille teatergængernes underholdningsbehov. Han blev mere og mere inspireret af den italienske operamusiks store følelsesmæssige virkning og tog undervisning hos italienske mestre. Nicolai skrev fire af sine fem operaer til Italien og opnåede stor succes der, men kun hans femte, den tyske komedie “De lystige koner i Windsor”, bliver stadig opført i dag. I 1842 forlod han Belpaese i retning af Wien. Der skrev han operaen et stykke tid efter sin tid i Italien, men nærheden til den italienske musik kan mærkes overalt.

 

 

Libretto

Som Hofkapellmeister i Wien fik han tilbudt at skrive en opera til Wien. Nicolai mistede efterfølgende meget tid, fordi han ikke kunne finde en god historie til den planlagte komedie. Da han havde besluttet sig for Shakespeares komedie, forlod hans librettist Hoffmeister Wien uden at have færdiggjort tekstbogen. Så fristen gik ud, og han mistede retten til en forestilling på hoftheatret. Nicolai arbejdede ufortrødent videre og bestilte Salomon Hermann Mosenthal, en ukendt 24-årig litterat, til at færdiggøre librettoen. Få år senere skulle han blive internationalt kendt med “Deborah”.
Shakespeares original fra 1600, “De lystige koner i Windsor”, blev sat i musik flere gange før Nicolai, men ingen af kompositionerne kunne sætte sig igennem. Nicolai havde stor indflydelse på librettoen. Han havde til hensigt at koncentrere handlingen om kvindernes intriger, opgav Shakespeares første akt og reducerede dermed Falstaff-figuren til en buffo-rolle.

 

 

Musik

I programmatiske skrifter talte Nicolai for en forening af tysk dybde og italiensk lethed. Han var en beundrer af Mozart, som var den sidste, der formåede at forene det bedste fra begge verdener.
Stykkerne heri indeholder mange elementer fra den italienske opera buffa (parlando-stil, Belcanto koloraturarier, Rossini-lignende crescendo-ensembler) samt fra det tyske singspiel (talte dialoger, drikkevise, tyske romantiske spøgelsesscener). Resultatet er et ægte cross-over-værk, som Nicolai kaldte “en komisk-fantastisk opera”, hvilket rammende beskriver dens hybride oprindelse.

 

Premiere og anmeldelse

I 1847 accepterede Nicolai stillingen som kongelig kapelmester i Berlin og fik mulighed for at præsentere en del af operaen i en hofkoncert. Responsen var så positiv, at kongen beordrede en opførelse af værket, som dog blev forsinket på grund af den revolutionære udvikling. I 1849 var tiden kommet, og Nicolai opnåede hurtigt succes. Tre måneder senere døde Nicolai af en hjerneblødning i en alder af 39 år, og værket blev efterfølgende tøvende opført i andre byer. Lidt efter lidt fandt det vej ind på de tysktalende teatres repertoire. Også uden for Tyskland voksede dets popularitet, og det blev efterfølgende oversat til 20 sprog. Med 68’ernes omvæltninger faldt operaen ud af tidsånden og er siden kun blevet opført lejlighedsvis.

 

 

 

 

 

 

 

Synopsis: I den lille by Windsor mellem nabofamilierne Reichs og Fluths huse.

En medrivende ouverture, som ofte høres i koncertsalen, leder lytteren ind i handlingen. Det er et tableau af romantiske, intime scener og muntre, svingende billeder. Den begynder med det romantiske tema fra skovscenen i tredje akt.

Ouvertüre – Kleiber


Synopsis: Fru Fluth har modtaget et kærlighedsbrev fra Falstaff. Men hun overvejer ikke engang at svare på den fede arrogante mands tilnærmelser. Da hun går hen til sin nabo for at fortælle hende om det, ser hun hende vifte med et brev. De bemærker, at brevene er nøjagtig ens. Forargede beslutter de to veninder sig for at give den herre en lærestreg.

Fru Fluth tager ikke bladet fra munden, når hun beskriver Falstaff. I italiensk parlando-stil beskriver hun ham i den recitativistiske begyndelse som en “fed fyr”, “gammel slange” og “ruffian”. Midterdelen viser en smuk kadence af de to stemmer og slutter med en fejende stretta.

Nein, das ist doch wirklich zu keck – Youngquist / Wells


Fenton ønsker at overbevise Annas far

Synopsis: De to veninders mænd mødes på vej til kroen. Fluth er plaget af sin konstante jalousi og tror, at hans kone gør øje med andre mænd. Reich har andre bekymringer, tre unge mænd bejler til hans datter Anna. Han vil gerne have den enfoldige, men velhavende Sparsely til at gifte sig med hende, mens hans kone foretrækker den franske akademiker Dr. Caius. Den pengeløse Fenton er også forelsket i den unge kvinde. Han forsøger desperat at overbevise Reich om, at han skal få lov til at gifte sig med sin datter.

Nicolai komponerede en melodisk inspireret kort arie til Fenton efterfulgt af en duet, hvor Fentons henrykte melodi står i kontrast til Reichs stilfærdige rytme.

Eure Tochter … Wenn Eure Seele je empfunden – Wunderlich / Engen



Mrs Fluth træffer en beslutning

Synopsis: Fru Fluth er ophidset, mændene mener, at kvinder er lette ofre. Hun beslutter sig for at give ridderen en lærestreg.

Til denne forestilling valgte Nicolai den klassiske italienske scena ed aria-form (langsom) Cavatina – (hurtig) Cabaletta og Stretta. Fru Fluth er ærligt ophidset, allerede i den recitativ-lignende indledning synger hun et højt C i en virtuos arpeggio. Herefter må sangerinden svinge mellem alvorlig indignation og snu list, til sidst forråder hun sig selv med sin latter (“John Falstaff, ah! Jeg elsker dig! Hahaha!”) og annoncerer planen om at smadre den fede ridder. Derefter bliver det sanglige stykke til en bravouraarie fuld af koloraturer.

I den første optagelse hører vi Lucia Popp, en af efterkrigstidens store koloratursopraner.

Nun eilt herbei … Frohsinn und Laune – Popp

 

Edith Mathis, en af Popps samtidige, er også overbevisende i sin optagelse. Hun var en anerkendt Mozart-sangerinde med en smidig, lyrisk stemme, der var noget lettere og mere pigeglad end Popps.

Nun eilt herbei … Frohsinn und Laune – Mathis

 

 

Falstaffs “storslåede” fremtoning

Synopsis: De to kvinder aftalte, at Frau Reich i al hemmelighed skulle sende et brev til hr. Fluth og informere ham om deres møde. Falstaff begiver sig af sted til Frau Fluth. Da han ankommer der, tøver han ikke et sekund og går i gang med at erobre hende. Det banker på døren, og fru Reich er på døren som aftalt. Åndedrætsløst fortæller hun, at hr. Fluth er på vej til huset og vil se forførerens blod. Den selvsikre kavaler bliver pludselig afdæmpet og accepterer villigt, at de to damer lægger ham i den medfølgende vasketøjskurv. Hr. Fluth skynder sig ind og begynder at lede efter ægteskabsbryderen.

Med Falstaffs første optræden tegner Nicolai et vidunderligt billede af den wanna-be ridderlige elsker. I begyndelsen ledsager Nicolai hans optræden med pompøse messingklange, der minder om Händel. Derefter synger Falstaff med pompøse tonespring og latterlige koloraturer, der modsiger den fede gourmets stædighed.

So hab ich Dich errungen – Frick / Coertse

Synopsis: Hr. Fluth styrter ind og begynder at lede efter den utro.

Heri, heri! – Karl Schmitt-Walter

Synopsis: Mens Fluth gennemsøger huset, og tjenerne bærer vasketøjskurven ud, hygger de to kvinder sig. Da han vender tomhændet tilbage, spiller fru Fluth den uretmæssigt mistænkte kvinde, truer med at lade sig skille fra ham og gøre ham til grin i byen.

Finalen begynder med en komisk malapropisme af en tragisk-dramatisk sang, og akten afsluttes med et svingende ensemble.

Ach einst in jenen Tagen – Moerse

 

 

 

 

 

Falstaffs drikkesang

Synopsis: Efter at vasketøjet og Falstaff er blevet smidt i floden, dukker Falstaff op på kroen, hvor han sætter sig ned med sine kammerater. De oplyser ham, at der er kommet et brev fra fru Fluth. Falstaffs humør bliver pludselig bedre, da han hører, at hun inviterer ham til et nyt møde. Glad synger han en lille sang.

Drikkesangen er et af de mest berømte stykker. Den begynder med et overdrevent florom i orkestret for at annoncere sangens “vægtige” indhold:

Sluk nu den brændende flamme,
Drinking is not a shame.

Drikkesangen begynder i en simpel 4/8 takt, men snart skifter Nicolai gentagne gange taktslag, måske for at satirisere det svajende efter at have drukket.

Vi hører den tyske bas Gottlob Frick i denne rolle. Falstaff var en af hans yndlingsroller, og i denne arie kan vi beundre hans stemmes imponerende spændvidde, som med sin kraftfulde stemme kunne synge både de laveste og højeste toner i storslåede farver.

Als Büblein klein an der Mutter Brust – Frick

Den “Italienske Duet” af Falstaff og Fluth

Synopsis: Hr. Fluth sidder også i kroen, han mistænker Falstaff for at stå bag hele historien og vil gerne til bunds i sagen. Han udgiver sig for at være hr. Bach og giver Falstaff en pint. Da de begynder at snakke, fortæller Bach, at han er ulykkeligt forelsket i en fru Fluth og ønsker at spørge den erfarne elsker til råds. Den smigrede Falstaff griner og taler om hende. Bach lægger en pose guld på bordet og beder Falstaff om at forføre hende, for herefter kan den dydige kvinde ikke længere afvise ham bagefter. Falstaff tager gladeligt imod ordren fra den påståede tåbe og praler med episoden dagen før, hvor han måtte gemme sig i en vasketøjskurv. Bach koger af raseri og brister næsten, da han hører, at der allerede er planlagt et andet stævnemøde. Nu triumferer begge, Falstaff med forventning – og Fluth med hævnens glæde.

Efter en tung og stilfærdig recitativ begyndelse udvikler stykket sig til en livlig duet i italiensk stil. Man hører behagelige blæsere, der minder om de fnisende fagotter i Don Giovanni. I koret “welche Hoffnung, welche Freude” (“hvilket håb, hvilken glæde”) bruger Nicolai et demisemiquavers parlando (som er meget vanskeligere på konsonantrigt tysk), der minder om Rossini.

In einem Waschkorb? Ja, Sir Bach, nun denkt Euch nur! – Frick / Braun



Fentons smukke serenade

Synopsis: I haven bag Reichs’ hus. Junker Spärlich vil opføre en serenade for Anna, da han bliver forstyrret af Dr. Cajus, der har planer om det samme. Fenton har også fået samme idé. Da han dukker op, gemmer hans to rivaler sig og lytter til ham.

Med fuglesang i orkestret synger Fenton en romantisk serenade. Denne arie vil nok for evigt blive forbundet med Fritz Wunderlich, som med sin stemmes smeltning og sin ægte musikalitet gjorde denne serenade ikke til et sentimentalt melodrama, men til en sjælfuld romantik.

Horch, die Lerche singt im Hain – Wunderlich


Synopsis: Anna dukker op og er desperat over, at hendes forældre ikke godkender hendes kærlighed til Fenton.

Ledsaget af en soloviolin synger Fenton og Anna en smuk duet, som efter de elskendes indledende tvivl bliver til en unison duetkadence af kærlighedsløftet kun akkompagneret af violinen.

Fenton! …. Muss ich Dir noch einmal sagen – Wunderlich / Mathis



Synopsis: Hun gør grin med de to elskende, som bliver vrede og sværger hævn i deres skjulested.

Nicolai komponerede en lytteværdig kvartet med en slutkanon, der minder om Rossini.

Bestürmen denn die lästigen … O solche Freuer wie die zwei, hahaha! – Schreier / Donath



Den rasende finale i anden akt

Synopsis:Falstaff tager til stævnemøde hos fru Fluth. Snart banker fru Reich på døren og meddeler, at Fluth er sammen med sin mand, og at de er ved at dukke op, han er rasende, fordi han har hørt om vasketøjskurvens historie. Da det nu er umuligt at flygte, må Falstaff modvilligt kaste sig i en gammel dames tøj. Nu dukker Fluth op og truer sin kone. Der bliver banket på. To unge mænd dukker op for at samle vasketøjet op, Fluth hopper triumferende op på vasketøjskurven. Men der er ingen forfører i kurven, fru Fluth griner hånligt af sin mand, der er sprængfyldt af raseri. Igen banker det på. Udenfor står Caius, Spärlich og Reich. Sammen vil de gennemsøge huset. Fru Fluth opfordrer fru Reich til at føre den gamle kvinde ud af huset. Fluth er oprørt over at se den gamle kvinde i huset og jager hende ud.

Falstaffs efterligning af den gamle kvindes stemme er ren komedie og minder om Don Magnifico fra Rossinis Cenerentola. Slutningen af akten er komponeret i form af et turbulent ensemble i virtuos Rossini-stil. Kvartetten “Schärft die Augen! schärft die Ohren” (“Skærp øjnene! skærp ørerne!”), der er komponeret i en spektakulær crescendo-stil, som også ville passe til en Rossini-komedie, afslutter anden akt rasende.

Wer klopft?

 

 

 

 

 

 

Synopsis: Anna sidder ved frokostbordet med sine forældre og ægteparret Fluth. De to kvinder har opløst maskeraden, og Fluth-parret har forsonet sig. Nu vil de sammen spille den fede ridder et sidste trick. De vil lokke ham forklædt som jæger ind i en natlig skov og skræmme ham maskeret som uhyggelige skikkelser.

Akkompagneret af mørke horn, dybe fløjter og lyse piccolofløjter synger Frau Reich den grusomme ballade om jægeren.

Vom Jæger Herne die Mär ist alt – Schwarz

Annas brevscene

Synopsis: Uafhængigt af hinanden ønsker hr. og fru Reich, at Anna skal gifte sig med deres yndlings-svigersøn den aften. Fru Reich ønsker, at Anna skal klæde sig rødt, så Caius, der er klædt i grønt, genkender hende, og hr. Reich ønsker, at hun skal klæde sig grønt, så Spärlich, der er klædt i rødt, genkender hende i forklædning. Anna indser straks, at hun kan bruge gemmeleget til sin fordel, og hun skriver et brev til Fenton.

Efter et recitativ udvikler sig en smuk soubrette-arie.

Wohl denn, gefasst ist der Schluss – Mathis



Det drømmeagtige månekor

Synopsis: Skoven ved Windsor, månen står op.

Dette romantiske stykke for blandet kor blev et af de mest populære stykker i dette værk.

O süsser Mond

 

Falstaff møder de to kvinder i skoven

Synopsis: Falstaff, med et stort gevir på hatten, optræder klædt som jæger. Til hans overraskelse er ikke kun fru Fluth til stede, men også fru Reich. Han tilskriver dette sine forførelseskræfter og lokker de to kvinder i sin fælde.

Falstaffs synger en melodi, som vi kender fra ouverturen, og den ledsages af fnisende messingindslag. Da han møder damerne, udvikler sig en komisk terzetto med charmerende, operetteagtige musikalske effekter, indtil en trommehvirvel annoncerer den forestående “katastrofe”.

Die Glocke schlug schon Mitternacht – Frick, Coertse, Rössel

Elverne dukker op

Synopsis: Da støjen bliver hørbar, forsvinder kvinderne og efterlader Falstaff, omgivet af nisser og spøgelser. Han vakler af skræk og falder om bag et egetræ.

Ihr Elfen, weiss und rot und grau


Synopsis: Ikke langt derfra mødes Anna med Fenton.

En smuk duet i en fortryllet atmosfære ledsaget af kor venter lytteren.

Die Menschheit schläft – Mathis / Wunderlich

Insekternes kor

Synopsis: Reich har henvendt sig til Falstaff som jægeren Herne og truer ham med døden fra myg og hvepse, fordi han har forstyrret spøgelserne. Andre forklædte indbyggere i Windsor dukker op klædt ud som nisser og danser rundt om den forskrækkede Falstaff og stikker ham. Tiltrukket af larmen mødes også den rødklædte Caius og den grønklædte Sparsely. De tager gladeligt hinanden i hånden, idet de hver især tror, at de har Anna med sig.

Mücken, Wespen Fliegenchor

Synopsis: Dansen omkring Falstaff bliver endnu vildere.

Fasst ihn, Geister, nach der Reih’



Synopsis: Nu kommer de to kvinder tilbage og afslører maskeraden. Caius og Spärlich har også genkendt gemmelegetøjet. Annas forældre giver hende velsignelsen til sit bryllup med Fenton.

Operaen slutter med en trio af kvindestemmer, der proklamerer alle deltageres forsoning, kun Falstaff er fortsat afdæmpet.

So hat denn der Schwank der fröhlichen Nacht vereinet auf immer der Liebenden Hände

 

 

 

Anbefaling af optagelser

EMI, Gottlob Frick, Fritz Wunderlich, Edith Mathis, Kieth Engen, Ernst Gutstein, Ruth-Margret Pütz, Gisela Litz, under ledelse af Robert Heger og koret og orkesteret fra den bayerske statsopera

 

 

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide om “DE LYSTIGE KONER I WINDSOR” af Otto Nicolai

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *