UNIS DÈS LA PLUS TENDRE ENFANCE – en aria fra operaen Iphigenie en tauride

Online-operaguiden til Glucks aria UNIS DÈS LA PLUS TENDRE ENFANCE

Læs interessante fakta og hør gode YouTube-videoer om den berømte aria “UNIS DÈS LA PLUS TENDRE ENFANCE “.

Hvis du vil høre mere om operaen Iphigenie en tauride, kan du klikke på linket til operetteportrættet

Ariaen – synopsis og baggrund

Background: Fem år før Gluck skrev “Iphigenie en tauride”, flyttede han i 1772 til Paris og nød beskyttelse fra Marie Antoinette, datter af den østrigske kejser, som talte samme sprog som den tyske Gluck. Den senere franske dronning havde modtaget sangundervisning af Gluck i sin wieneriske ungdom og var (som 18-årig hustru til Dauphin Ludwig) allerede hans protektor på Glucks parisiske Iphigenie in Aulis.

Den sangkultur, som Gluck mødte i Paris, må have været forfærdelig. Marie-Antoinette hentede Gluck ind for at lære pariserne at synge. Selv den 22-årige Mozart, som var i Paris i 1778, var ikke særlig smigret af sangen i Paris: “Sang! – oimè! – Hvis bare ingen franskmænd sang italienske arier. Jeg ville stadig tilgive hende hendes franske tuderi, men at ødelægge god musik er uudholdeligt … De synger ikke, de skriger af alle lunger.” Gluck var også meget irriteret over den franske sangkunst. Til sin Orfeus fra Paris sagde han bl.a: “Utroligt, hr., De skriger altid, når De skal synge, og hvis De skal skrige bare én gang, når De aldrig når det!”

Reformen af operaen, som Gluck havde påbegyndt 17 år tidligere med “Orfeo ed Eurydice”, berørte ikke kun den dramatiske udformning, men også sangstemmerne. Gluck undlod i vid udstrækning at bruge ornamenter, og de melodiske linjer blev mere ligetil. Rollerne i hans operaer var ikke de groteske og skabelonagtige operaer fra den italienske opera, men ædle karakterer af kød og blod.

Synopsis: Agamemnon, der ledede grækerne mod trojanerne, blev tvunget til at ofre sin datter Iphigenia til gudinden Diana for at give sin hær gunstige vinde. Han gjorde modstand, men Iphigenia var villig til at ofre sig selv i Aulis. Diana, der var rørt over hendes sublimitet, tog Iphigenia og gjorde hende i hemmelighed til præstinde på øen Tauris. Agamemnons kone Klytaemnestra dræber sin mand som hævn for tabet af sin datter. Orest, der er rasende over mordet på sin elskede far, dræber sin mor. Da Orest spurgte oraklet, hvordan han kunne sone modermordet, sendte oraklet ham til Tauris uden at fortælle ham om sin søster. Orest er nu på vej til øen sammen med sin trofaste ven Pylades. Der bliver de to arresteret af herskeren Thoas’ soldater og sat i en celle. Der venter de to venner på den død, der venter dem. Orest er chokeret over, at han har ført sin ven i døden. Men Pylades vil ikke høre om det, han er stolt af at dø sammen med sin ven. Nostalgisk mindes han det venskab, der har varet siden deres barndomsdage.
Arien begynder i klaver og i en intim stemning. Orkestret åbner ømt med smertefuldt søde sekstenter:

Kantilenen skal synges legato. Den bevæger sig i et snævert toneområde og har ingen udtryksmæssige spring. For at bevare ariens spænding er sangeren tvunget til at give farve og liv til hver enkelt frase.

Længslen efter at blive forenet i døden skal synges fornemt og fører til et højt Gis på “réunir”.

Midterdelen fører tilbage til den ømme stemning fra begyndelsen:

Det fører til et højdepunkt, “La mort même est une faveur” (Døden selv er en fordel), som gentages i et højere register og skal tegne den trøstende smerte, som vejen ud af døden får de to til at opleve.

Det elegiske stykke slutter trøstende.

Alt i alt byder arien ikke på store tekniske vanskeligheder, jo mere krævende er det at fortolke tragedien med de to med stemmen på en passende måde

Skrevet for en “lyrisk tenor”

Rollen som Pylades er skrevet for en lyrisk tenor. Den lyriske tenor har en blød, smeltende stemme. Stemmen skal være fyldig og smidig i den melodiske skabelse. Han kan nemt nå de høje toner og skabe en smuk klang. Den lyriske tenor skal kunne synge både intime stykker og mere spændende stykker overbevisende.

< h2>< strong>Arien – teksten til UNIS DÈS LA PLUS TENDRE ENFANCE

Forenet siden den yngste barndom
Vi har kun samme ønske:
Ah! mon cour applaudit d’avance
Au coup qui va nous réunir!
Le sort nous fait périr ensemble,
N’en accuse point la rigueur;
La mort même est une faveur,
puisque le tombeau nous rassemble.

Forenet siden vores ømmeste barndom,
vi havde kun et og samme ønske.
Ah! Mit hjerte klapper på forhånd
det slag, der vil genforene os!
Skæbnen foreskriver, at vi skal gå under sammen:
ikke irettesætte dens hårdhed.
Døden er i sig selv en tjeneste,
da graven forener os.

< h2> Berømte fortolkninger af UNIS DÈS LA PLUS TENDRE ENFANCE

Vi hører denne arie i tre fortolkninger.

Fritz Wunderlich var i stand til at give denne arie den glans, den har brug for. Pylades’ smerte og selvtillid får en vidunderlig ædelhed og intensitet. Den er sunget på tysk (fra Glucks senere bearbejdning til Wien).

Nur einen Wunsch, nur ein Verlangen (1) – Wunderlich

Georges Till’s (1897-1984) stemme har en helt særlig charme. Lidt vibrato, en klarhed i stemmen og en udsøgt tone lader arien fremstå i det smukkeste lys. Især hans franske diktion er naturlig og beviser, at sproget egner sig til at synge, selv om mange sangere gør nogle stykker svært udholdelige med deres unaturlige og dårlige udtale.

Unis dès la plus tendre enfance (2) – Thill

Svenskeren Gedda blev anset for at være den bedste “franske” sanger i sin generation.

Unis dès la plus tendre enfance (3) – Gedda

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til arien “UNIS DÈS LA PLUS TENDRE ENFANCE” fra operaen Iphigenie en tauride af Christoph Willibald Gluck

111