Den online operaguide om UN BALLO IN MASCHERA

Efter de musikdramatiske operaer “Macbeth” og “Simon Boccanegra” vendte Verdi tilbage til den belcantiske nummeropera med “Un ballo in maschera”. Med dette værk byder Verdi lytteren på fem geniale partier og storslåede scener. Allerede premieren var en af Verdis mest strålende succeser i hans karriere, og værket begyndte sin triumftog rundt om i verden.

 

 

 

 

 

 

Indhold

Synopsis

Akt I

Akt II

Akt III

Indspilningsanbefaling

Højdepunkter

Re d’abisso

Di tu se fedele

Teco io sto (Kærlighedsduet)

Morro ma prima in grazia

Eri tu che machiavi quell’anima

Forse la soglia attinse… Ma se m’è forza perderti

 

 

 

 

 

 

 

Premiere

Rom, 1859

Libretto

Antonio Somma, basierend auf dem Roman Gustave III ou Le bal masqué (Gustave III eller Det maskerede bal).

Hovedroller

Riccardo, guvernør i Boston (tenor) - Renato, kreoler og Riccardos fortrolige (baryton) - Amelia, hans hustru (sopran) - Ulrica, spåkone (contralto) - Oskar, page (sopran)

Indspilningsanbefaling

EMI, Maria Callas, Giuseppe di Stefano, Ettore Bastiannini og Giulietta Simionato bliver dirigeret af Andrea Gavazzeni og koret og orkesteret fra La Scala, Milano.

 

 

 

 

 

Libretto & Censur

Eugene Scribes roman om mordet på den svenske konge fascinerede Verdi. Emnet var meget aktuelt, for et år før premieren på “Ballo in maschera” blev der begået et attentatforsøg på Napoleon III. Derfor var emnet om et regentmord på en åben scene politisk eksplosivt, og Verdi måtte trække sin version til det napolitanske teater tilbage af censurhensyn. Han flyttede historien til den nu romerske premiere til den ususpekte amerikanske by Boston. Som om det ikke var nok, findes der en tredje version, for Verdi måtte flytte historien til Napoli igen til Paris-versionen. I dag hører man to forskellige versioner med forskellige steder, og hovedpersonerne har forskellige navne alt efter version (Gustav eller Riccardo, henholdsvis Ankerström eller Renato). Boston-versionen er den mest spillede. (Riccardo og Renato)

 

 

Den anden akt

Anden akt udgør den dramatiske kerne i denne opera. Den begynder med en soloarie, udvikler sig til en duet, udvides til en trio med Renatos optræden og slutter som en kvartet med kor.
Intensiteten i den berømte duet “Teco io sto” er allerede blevet sammenlignet med den i Wagners Tristan og anses for at være en af de mest dramatiske duetter nogensinde. Verdi talte også om “sin bedste duet”.

 

 

Rollen som Riccardo

Riccardo er måske Verdis tenorrolle med det bredeste udtryksspektrum. I barkarolen kræver den en let tenorstemme med sikre høje toner, i scener som i “Scherza o follia” den lyriske bel canto-sanger og den dramatiske tenor i anden og sidste akt.
Derudover er rollen fysisk krævende, da tenoren har en enorm scenetilstedeværelse og konstant skal synge mod et dramatisk, højt orkester.

 

 

Den Verdi-bariton

Som mange operaer fra bel canto-æraen handler “Ballo in maschera” om et trekantsforhold, hvor en kvinde står mellem to mænd. Ved siden af tenoren overlader Verdi normalt den anden mandlige stemme til en barytonstemme, som lejlighedsvis endda indtager hovedrollen (f.eks. i Simon Boccanegra, Nabucco eller Rigoletto). Denne stemmetype spiller en vigtig rolle i Verdis værkhistorie.
I denne Verdi-opera er barytonen bæreren af handlingen. I ham foregår hele dramaet – Renato skifter fra guvernørens ven og beskytter til den formodet forrådte ægtemand, senere til fjenden og morderen og til sidst til den angrende og tilgivende. Hans sceniske tilstedeværelse understreger betydningen af hans rolle: som den eneste rolle har han scenisk tilstedeværelse i hver af de fem billeder. For at understrege vigtigheden giver Verdi ham to store arier.

 

 

 

 

 

 

 

 

Synopsis: I guvernørens palads. Soldater og adelsmænd bliver modtaget i audiens, de roser regentens adel. En lille gruppe omkring Tom og Samuel planlægger et angreb på Riccardo ud fra personlige hævnmotiver.

Ouverturen citerer mange musikalske motiver fra operaen, såsom kærlighedsmotivet og kormotivet for de sammensvorne.

Konspirationsmotiv:

Kærlighedsmotiv:

Ouverture – Abbado / Pavarotti

Allerede i begyndelsen af denne opera i “Posa in pace” bruger Verdi et vigtigt stilistisk element i denne opera: kontrasten. Vi hører konspiratorernes hadefulde ord, som kolliderer med hyldest fra hoffets hofmænd.

Posa in pace – Solti

 

 

Renato er den er i hjertet af tragedien

Synopsis: Oscar giver ham listen over deltagerne i maskeballet. Til sin store glæde opdager han Amelia på listen, som han hemmeligt elsker. Hun er hustru til hans bedste ven Renato. Kort efter møder Riccardo ham i publikum, hvor Renato fortæller ham, at en gruppe mænd vil slå ham ihjel.

Du vil høre Renatos første arie sunget af Piero Cappuccili, den førende Verdi-baryton i 80/90’erne.

Alla vita che te arride – Cappuccili

 

Synopsis: En dommer dukker op og vil have en underskrift på en forvisning af spåkonen Ulrica. Man kan ikke beskylde hende for en forbrydelse, men hun er en mistænkelig person. Oscar, Riccardos page, forsvarer hende og hævder, at alle hendes forudsigelser er gået i opfyldelse.

Rollen som Oscar var den eneste gang, Verdi skrev en bukserolle. Han skrev den til en koloratursopran. Det er nok en hyldest til grand opéraen.

Vi hører en fortolkning af Diana Damrau, en af vor tids førende koloratursopraner.

Volta la terrea – Damrau

Synopsis: Riccardo beordrer en øjeblikkelig undersøgelse i eftermiddag. Riccardo selv vil tage dertil forklædt som fisker.

Verdi komponerede denne sprudlende finale i stil med en galop, en reminiscens fra sin tid i Paris, hvor Offenbach et år tidligere havde skrevet sin store galop i Orfeus’ underverden. Verdi opholdt sig i lang tid i den franske hovedstad og komponerede operaen “Les vêpres siciliennes” til Grand Opéra.

Signori oggi d’Ulrica – Pavarotti

 

I spåmandens hule

Synopsis: I spåmandens hule Ulrica. Midt i rummet brænder et bål i en heksekedel. Spåkonen sidder i trance ved kedlen, omgivet af kvinder og mænd.

Rollen som Ulrica minder stærkt om Azucena fra Trovatore. Begge er baseret på Verdis stilistiske virkemiddel Varietà, dvs. den maksimale kontrast i den på hinanden følgende scene. Efter den lysfyldte scene i den høviske modtagelsessal befinder vi os nu i spåmandens mørke hule. Desuden er begge optrædener i begyndelsen af anden akt, begge er gypsy-agtige figurer med samme stemmemæssige omfang, og i sidste ende var det de samme sangere, der brillerede i denne rolle. Her kan nævnes Fedora Barbieri, Fiorenza Cossotto eller Marylin Horne.

Rollen som Ulrica står også for et vigtigt aspekt af forestillingshistorien. I 1955 sang Marian Anderson Ulrica i Verdis “Maskebal” – hun var den første sorte kvinde på MET’s scene. “Øjeblikket”, skriver Rudolf Bing, Met’s daværende direktør, i sine erindringer, “var et af de mest stolte øjeblikke, jeg oplevede på MET. Og: “Metropolitan Operaens bestyrelse var ikke en af de mange organisationer, der lykønskede mig”…

Tremoli i de lave strygere og blege klarinetklange skaber en uhyggelig stemning. Ulrica fremkalder ånderne og synger sig selv ind i trance.

I afspilningslisten finder du to optagelser. Cossottos optagelse er måske den, der er mere vokalbrillant, Barbieris optagelse er den mørkere og mere udtryksfulde.

Re dell’abisso – Cossotto

 

Re dell’abisso, affretati – Barbieri

 

Amelia dukker op ved spåmandens hule

Synopsis: Først vil en sømand fra flåden vide af Ulrica, hvornår hans længe ventede belønning vil komme fra guvernøren. Han har været til søs i 15 år og ventet på sin belønning. Hun læser hans hånd og profeterer belønningen i den nærmeste fremtid. Riccardo skriver hurtigt et papir med forfremmelsen til officer og smider det ubemærket til sømanden. Sømanden finder papiret og er glad for, at profetien går i opfyldelse så hurtigt. Dernæst kommer Amelia, Riccardos hemmelige elskede. Riccardo gemmer sig og overhører hendes samtale. Amelia fortæller hende, at hun er en gift kvinde, der forsøger at glemme en elsket mand. Ulrica fortæller hende, at hun skal plukke en bestemt urt foran kirkegården denne midnat . Dens saft vil dræbe lidenskaben. Riccardo beslutter sig for at følge hende i aften. Amelia forlader hulen.

Amelia er begejstret, hun synger med vibrerende stemme bønnen “Consentimi signore” (Giv mig, o Herre, styrke til at rense mit hjerte) (2:55).

Che v’agita cosi … Consentimi Signore (terzetto) – Callas / di Stefano / Barbieri

Synopsis: I mellemtiden er Riccardos venner ankommet, og Riccardo forklædt som fisker henvender sig til Ulrica. Han spørger om sin fremtid.

Verdi lader den udklædte fisker synge en smuk barkarole. Denne arie “Di tu se fedele” er meget krævende. Dels er den tekniske vanskelighed at nævne, men også at den kræver en lyrisk sang, som skal kunne høres over et stort orkester og kor.

Hør Jussi Björling (nok den bedste Riccardo i indspilningshistorien) med “Di tu se fedele”.

Di tu se fedele – Björling

 

Det tragiske forvarsel

Synopsis: Ulrica ser på sin hånd og er chokeret. Hun ønsker ikke at forudse. Men Riccardo insisterer. Hun profeterer en nært forestående død for ham. Riccardo afviser det som en spøg.

I denne scene hører vi et berømt ensemblestykke, kvintetten “è scherzo o follia”.

Denne produktion fra 1954 var Toscaninis sidste operaindspilning. Toscanini kendte Verdi personligt, og mesteren værdsatte den unge kapelmester meget. Toscanini fortalte, at han stadig kunne huske, da han som lille dreng hørte “Ballo in maschera”, der blev dirigeret personligt af Giuseppe Verdi.

E scherzo od e follia – Toscanini

 

Synopsis: Luksende spørger han spåmanden, hvem morderen bliver. Ulrica profeterer, at han vil dø ved en ven, som vil være den første mand, der vil hilse på ham den dag. Riccardo rækker hånden ud, men ingen griber den. Renato dukker op, og Riccardo hilser grinende på den nyankomne. Riccardo afslører sig som guvernør og forklarer hende, at hendes spådom ikke kan være rigtig, fordi Renato er hans bedste ven. Ulrica advarer ham igen om, at der er forrædere blandt dem. Sømanden dukker op med sine venner, og de roser Riccardo som en venlig hersker.

O figli d’inghilterrra – Fabritiis

 

 

 

 

 

 

Synopsis: Om natten på en forladt mark foran en kirkegård.

Verdi var altid på udkig efter historier, der kunne inspirere ham. Inspirationskilden var ikke så meget plaot, men menneskelige lidenskaber (“soggetti di sentimento”). Dette andet billede i denne opera, der virkelig inspirerede Verdi, må betragtes som en af hans største scener.

 

Synopsis: Amelia optræder.

Med en bævende stemme synger Maria Callas denne passage uforglemmeligt. I Gavazzenis optagelse kan hun vise alle farverne i sin stemme og er på højdepunktet af sin kunst.

Ecco l’orrido campo … – Callas


Kærlighedsbekendelsen – den berømte duet “Teco io sto

Synopsis: Hun ved ikke, at Riccardo fulgte efter hende. Riccardo træder ud og bekender sin brændende kærlighed til hende. Amelia er splittet mellem sin kærlighed til Riccardo og troskabseden til sin mand.

Duetterne mellem Riccardo og Amelia er dramatisk udformet. Musikken til “Teco io sto” kommer ikke til ro, Dissonanser og synkoperinger fører til en ekstatisk kærlighedsscene. Riccardo presser “jeg elsker dig” ud af Amelia. Verdi fortalte senere, at han følte denne scene som et af sine store kompositoriske øjeblikke.

Vi hører denne scene i 3 optagelser, de to første med Jussi Björling.

Björlings version med Zinka Milanov stammer fra en optagelse af en liveopførelse og viser to kunstnere på højeste niveau. Kærlighedsbekendelsen er overvældende og ekstatisk (7:15). Dokumentet stammer fra en filmatisering fra 1956 af to skuespillere, der “synger” playback af Milanov/Björlings optagelse fra 1940.

Teco io sto (1) – Björling/Milanov

 

Optagelsen af duoen Björling med Elisabeth Rethberg er berømt. Det er den eneste optagelse af de to, Rethberg var allerede i efteråret af deres karriere, så lyddokumentet af disse to titaner er så meget desto vigtigere. Passagen “m’ami” (fra 4:45) er går ind under huden. Det er også bemærkelsesværdigt, hvor ubesværet de to glider frem til det høje C, som Björling så holder et par sekunder længere end tyskeren (9:12).

Teco io sto (2) – Björling/Rethberg

 

For Pavarotti var denne duet den største duet i operahistorien, som kun kan sammenlignes med kærlighedsduetten fra Tristan. Domingo udtrykte sig også med lignende ord, idet han citerede passagen “irridiami d’amor”, hvor orkestret bogstaveligt talt eksploderer og al ekstasen bryder ud.

Teco io sto (3) – Pavarotti / Arroyo

 

 

Overraskende nok dukker Renato op

Synopsis: Til deres overraskelse dukker Renato op. Han er fulgt efter sin ven, fordi han har overhørt en samtale mellem konspiratorerne og erfaret, at de vil lægge sig på lur efter ham i nat. Amelia genkender Renato og trækker sit slør over sit ansigt. Renato bønfalder Riccardo om at bringe sig i sikkerhed og tilbyder at føre den ukendte kvinde tilbage til byen. Riccardo går med til det. De bytter frakker, og Riccardo forlader marken. Amelia og Renato er på vej. Men konspiratorerne stopper dem. De tror, at Renato er guvernøren. Da de genkender Renato, vil de vide, hvem den ukendte kvinde er. Renato trækker sit sværd for at forsvare kvindens ære. Amelia ved, at denne kamp vil koste Renato livet, og hun tager sløret af sit ansigt. I vantro genkender de Amelia. Renato er dybt ramt, konspiratorerne håner Renatos rendezvous med sin egen kone. Med mørk stemme annoncerer Renato et møde med konspiratorerne til næste morgen.

Verdi og hans librettist Somma har skabt en stor “colpo di scena”, et dramatisk vendepunkt i handlingen, der munder ud i et stort concertato med solostemmer og kor. Denne kvintet (som måske har været modelleret på hans berømte modstykke “bella figlia d’amore” fra Rigoletto) viser, hvor dramatisk Verdi komponerede sine scener. Her den dybe tragedie for ægteparret og der den buffoneske hån, hvormed konspiratorerne overøser ægtemanden.

Ahimé… seguitemi – di Stefano/Callas

 

 

 

 

 

 

 

Amelias store Aria “Morro ma prima in grazia”

Synopsis: Tilbage i huset annoncerer Renato, at Amelia vil sone sit utroskab med sin død. Amelia sværger, at hendes ægteskab ikke er blevet besudlet. Men Renatos beslutning er truffet. Amelia ønsker at se sin søn en sidste gang.

Amelia’s Aria er et kontemplativt stykke, akkompagneret af en solocello. Efter dramaet i de foregående scener er kontrasten til dette hvilepunkt enorm; hendes stemme går aldrig over mezzoforte, undtagen i de sidste par takter. Sangerne skal vise store følelser. Efter denne store indsats skal den sidste del af denne arie med den gentagne gentagelse af “mai piu vedrà” mestres med vanskelige spring til Bb og Ces.

Vi hører en bevægende, næsten bønsagtig fortolkning med smukt solocello-akkompagnement, sunget af Ljuba Welitsch, en af hendes bedste indspilninger nogensinde.

Morro ma prima in grazia (1) – Welitsch

 

Intim, men ikke desto mindre yderst udtryksfuld er Elisabeth Rethbergs fortolkning. Udover Rosa Ponselle var hun den store sopran i 20’erne.

Morro ma prima in grazia (2) – Rethberg

Vi hører en mere udtryksfuld fortolkning fra Angela Gheorghiu

Morro ma prima in grazia (3) – Gheorghiu

 

Kesting sætter stor pris på Milanovs fortolkning: “Scenen på henrettelsesstedet bliver en stemmemæssigt perfekt og dramatisk suggestiv transformation af en stærkt ophidset sindstilstand til en lydlig form… Det er en sang, som – bortset fra Maria Callas – ikke er opnået af nogen sangerinde i de samlede optagelser.”

Morro ma prima in grazia (4) – Milanov

 

Renatos beslutning om hævn

Synopsis: Renato imødekommer hendes sidste ønske. Alene på værelset bryder Renato sammen. Han beslutter sig for, at han vil skåne Amelia, men at Riccardo skal betale for sit skammelige forræderi.

Til den karakteristiske “Verdi-bariton” har Verdi skrevet mange store arier fulde af melankoli og smerte. “Eri tu” er en af de største arier af sin art.

Hør “Eri tu” i den italienske baryton Ettore Bastianninis fantastiske fortolkning, som virkelig går ind under huden på dig!

Eri tu che macchiavi quell’anima – Bastiannini

 

Synopsis: Samuel og Tom dukker op, og Renato fortæller dem, at han ved alt om deres sammensværgelse. Han ønsker at slutte sig til dem og være den, der dræber ham. Hver af dem kræver denne ret for sig selv, så de vil lade loddet bestemme. Tom skriver 3 navne ned og smider dem i en vase. Da Amelia kommer, vil Renato have hende til at trække lod. Forfærdet trækker Amelia lod, hvor Renatos navn står skrevet. Nogen banker på døren. Oscar dukker op og overbringer invitationen til maskeballet om aftenen. De sammensvorne beslutter sig for at dræbe guvernøren i aften.

 

Ah di che fulgor, che musiche – Hernandez / Rodriguez


Riccardos store arie

Synopsis: Riccardo er i sit arbejdsværelse. Han har besluttet at sende Renato og hans kone til England for at beskytte Amelia mod utroskab. Han vil sige farvel til hende om aftenen og skriver dekretet.

Med denne berømte arie stiller Verdi tenoren over for en vanskelig opgave. Der kræves både åndet pianissimo og fuld forte, stemmen kræver lave toner, men har også dramatiske, lange, højtskrevne passager og går op til højt Bb.

Udover Duca i Rigoletto var Riccardo Pavarottis yndlingsrolle i Verdi-operaerne. Riccardos er måske Verdis tenorrolle med den bredeste vifte af udtryk og farver.

Forse la soglia attinse… Ma se m’è forza perderti – Pavarotti

 

Domingo sang Riccardo for første gang i 1967. På grund af en sangerindes sygdom blev en planlagt Aida aflyst med kort varsel og erstattet af en Ballo. Domingo blev spurgt, og han sagde spontant ja, selv om han ikke kendte rollen endnu. Han lærte rollen på kun 3 dage “med hjælp fra sin kone og optagelserne af Gigli”.

Forse la soglia attinse… Ma se m’è forza perderti – Domingo

 

Synopsis: Oscar dukker op og overbringer en besked fra en ukendt kvinde. Hun advarer Riccardo om et attentatforsøg under maskeballet. Riccardo går til teatret, hvor maskeballet allerede er begyndt. Der taler Renato med Oscar og får af ham at vide, hvordan guvernøren er klædt ud.

Denne rolle minder umiddelbart om Mozarts Cherubino. Verdi satte stor pris på Mozart, og der er skrevet meget om dette forhold.

Oskar er en figur fra opéra comique, en letbenet rolle med en lidt naiv munterhed. Så meget desto mere dramatisk er det, at han til sidst (uden at vide det) giver snigmorderen det tip, i hvilket kostume guvernøren kan findes. Og til sidst dør guvernøren sågar i Oskars arme.

Vi hører og ser et uddrag med Sumi Jo fra en opsætning fra Salzburg-festivalen. Herbert von Karajan døde i ugerne under forberedelserne til denne produktion og blev erstattet af Georg Solti. Karajan værdsatte Sumi Jo’s sanglige evner højt.

Saper vorreste – Sumi Jo

Synopsis: Riccardo og Amelia mødes. Amelia beder ham om at forlade ballet med det samme. De bekender deres kærlighed igen, og Riccardo overrækker hende dekretet om, at hun skal rejse til England med sin mand i morgen. Rørte tager de afsked med hinanden.

Mens dramaet udspiller sig, lader Verdi en menuet spille bag scenen, hvilket betyder en parallel til Mozarts værk, hvor forskellige musikgrupper spiller samtidig, som vi kender det fra sidste akt af “Don Giovanni”. De to begejstrede ord danner en fængslende kontrast til den høviske dansemusik og understreger dermed dramaet.

Ah! Perché Qui! Fuggite- T’amo, Si, T’amo – Callas/diStefano

 

Synopsis: Renato holdt øje med dem. Han springer på Riccardo og dræber ham med en dolk. Soldater angriber Renato. Den døende Riccardo beordrer, at Renato skal løslades. Amelia viser Renato afskedsdekretet, og det går op for ham, at Amelias ære er forblevet uantastet. Riccardo tilgiver ham og falder død om.

Verdi giver altid sine positive figurer, der dør, et stort farvel. Riccardo får således en smuk dødsscene med en stor cantilena og en smertefuld melodi.

ah perche qui…ella è pura (finale) – Callas/di Stefano

 

 

 

 

Anbefaling af optagelser

 

EMI med Maria Callas og Giuseppe di Stefano under ledelse af Andrea Gavazzeni og koret og orkesteret fra La Scala di Milano.

 

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til UN BALLO IN MASCHERA af Giuseppe Verdi.

   

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *