Online operaguide og synopsis til Leonard Bernsteins CANDIDE
Denne operette af Leonard Bernstein er en absolut perle. Hvert af stykkerne har en fantastisk humor, lidenskab og musikalitet. Det er både komedie og samfundskritik. Det var ouverturen, der gjorde den berømt. Man skal næsten tilbage til Rossini for at finde en ouverture, der fanger komedien i handlingen så perfekt.
Indhold
♪ Synopsis
♪ Akt I (Westfalia, Auto-da-fe, Paris, Cadiz)
Akt II (Montevideo, jesuitterne, Eldorado, Surinam, Venedig)
Anbefaling af indspilning
Højdepunkter
Glitter og være bøsse (Jewel Aria)
Roles and Synopsis of CANDIDE
CANDIDE Act I
Bernsteins Candide følger Voltaires novelle “Candide eller optimismen” (fransk: “Candide ou l’optimisme”) fra 1755 ganske tæt. For at forstå Bernsteins Candide er det værd at tage et kort kig på den filosofiske debat, der fik Voltaire til at skrive Candide, for i anden omgang at reflektere den med Bernsteins livsvirkelighed.
Voltaire og Leibnitz – Filosoffernes strid
Voltaire skildrer hovedpersonen Candide som en naiv ung mand, der er opdraget til optimisme, og som må forlade sit vante hjem og sin elskerinde. Hans vej fører ham rundt i verden, og han oplever den ene groteske katastrofe efter den anden. Kun langsomt går det op for ham, at hans naive, optimistiske menneskesyn – hans tro på den bedste af alle mulige verdener – ikke kan stå mål med virkeligheden.
Voltaire skrev Candide som en modsigelse af Leibnitz’ tese, der postulerede virkeligheden som “den bedste af alle mulige verdener”, idet han hævdede, at Gud kunne tænke mange mulige verdener, men kun ville have den bedste.
Voltaires kritik af de herskende institutioner
For Voltaire, der var påvirket af katastroferne i Syvårskrigen og jordskælvet i Lissabon, var dette et naivt, utopisk synspunkt, der blev fremmet af institutioner som kirken eller adelen, som således forsøgte at manipulere befolkningen til deres fordel. Han synes at have ramt hovedet på sømmet med dette, da Vatikanet satte værket på indekset kort efter dets udgivelse.
Bernsteins kritik af Mc Carthyismen
200 år senere var kritikens adressat ikke længere kirken. Candide er et værk, der er skrevet under indflydelse af Mc Carthy-æraen i halvtredserne i USA. Folk, der blev mistænkt for kommunistiske aktiviteter, blev slæbt og afhørt for parlamentariske undersøgelsesudvalg (f.eks. House Committee on Un-American Activities) og dermed stigmatiseret. Mange kunstnere blev ramt, som led under boykot og de facto forbud mod deres erhverv, fordi teatrene var bange for repressalier, når de hyrede dem. De to hovedforfattere til dette værk, komponisten Bernstein og librettisten Hellman samt mange af deres venner var personligt mål for voldsom forfølgelse fra tribunalerne. Candide var en hjertesag for dem begge. Bernstein ledsagede uropførelsen i 1957 med en artikel i New York Times, hvori han anklagede Amerikas puritanske snobberi, dets dobbeltmoral og de inkvisitoriske angreb på individet.
Hellman adapterer Voltaires roman
Voltaires Candide var ret beskeden i omfang med sine knap 90 sider, men indholdet var ganske imponerende. Næsten på hver side befinder Candide sig et nyt sted og skal igennem et nyt eventyr. Lillian Hellman overtog i det store og hele Candides historie. Hun væltede nogle eventyr fra historien om og genopfandt nogle af dem (f.eks. auto-da-fé’en eller kasino-scenen).
Værkets vanskelige historie
Efter uropførelsen i 1956 gennemgik værket en kompliceret 35-årig historie med revisioner, der kan sammenlignes med Verdis lidelseshistorie om sit værk Don Carlo. For at forstå kompleksiteten i den oprindelige Candide fra 1956 bør følgende detalje nævnes: For at yde værkets rigdom af historier retfærdighed befolkede 81 forskellige rollefigurer premiereversionen af Bernsteins Candide! Det er ikke underligt, at skabelsesprocessen var ekstremt kompleks og får Hellmanns påstand om, at hun måtte skrive 7 forskellige manuskriptversioner til at virke troværdig.
Publikumsresponsen på Broadway var moderat, og Candide blev aflyst efter kun 73 forestillinger. Værket led under den forvirrende handling, teksternes barske alvor og den overdrevne længde (det bestod af over 30 numre!). I de følgende tre årtier ændrede forskellige personer værket, indtil Leonard Bernstein personligt skrev den “endelige, reviderede version” i 1988, forenklet og med en munter tekst.
De mange fædre til værket
Mens Bernstein var den eneste komponist af værket (bortset fra den person, der hjalp ham med orkestreringen), har omkring et dusin personer i årenes løb bidraget med tekster, herunder Bernstein selv. Først og fremmest Lillian Hellman, som fik ideen og skrev manuskriptet. På Broadway var det almindeligt, at manuskript og tekst blev skrevet af forskellige personer. På grund af tidspresset og de mange manuskriptvariationer blev en lang række forfattere konsulteret allerede i forbindelse med den første version, hvor Richard Wilbur havde broderparten.
Lillian Hellman
Lillian Hellman var en blændende personlighed. Hun tog til Europa i 1936, hvor hun var korrespondent for den spanske borgerkrig og mødte Ernest Hemingway, som hun ledsagede i en periode. Med sin oprejst holdning i Mc Carthy-tribunalerne blev hun betragtet som en rollemodel mod Mc Carthy-tidens intolerance (kilde: Wikipedia). Hun beskrev senere Candide-perioden som sin mest forfærdelige teateroplevelse og nægtede at deltage i de senere revisioner og forbød andre at bruge hendes tekstmoduler. Hun var en vanskelig person, og det var nok ikke tilfældigt, at Bernstein først skrev den endelige udgave af Candide efter hendes død i 1984.
Candide: Musical, opera, operette eller endda operaparodi?
Musikverdenen er ikke enig om, hvilken genre værket hører til. Bernstein selv beskrev værket som en operette. Mens Westside Story med sin jazzede musik og mange dansescener snarere er et stykke af Broadway- eller musicalgenren, er Candide baseret på “mere sofistikerede”, mere klassiske former som mazurkaer, gavotter osv., og hovedrollerne er musikalsk så krævende, at de skal besættes med uddannede operasangere.
Men lad os komme ned til selve musikken.
Den berømte ouverture
Bernsteins vittige og musikalsk sprudlende ouverture er et af de mest spillede stykker af amerikanske klassiske komponister. I stil med Rossini citerer den mange af operaens temaer, som vi vil møde i stykker som “The Best of All Possible Worlds”, “Battle Music”, “Oh, Happy We” og “Glitter and Be Gay”.
Vi vil høre dem i den fortolkning, der ledes af komponisten selv.
Ouverture – Bernstein
Synopsis: På slottet Torden-ten-Tronk i det tilbagestående Westfalen. Her bor candide, baronens uægte søn, sammen med sin familie. Han er en munter og enkel sjæl og er forelsket i sin halvsøster Cunegonde, der er afhængig af luksus, og som gengælder hans følelser. Familien lever et lykkeligt og ubekymret liv på slottet.
Det første stykke optræder i kjole af en munter gavotte. Teksten er fantastisk, hver af de fire hovedpersoner beskrives mig et par linjer rammende, og stykket slutter med et svingende ensemble og et højt C af Cunegonde.
Livet er sandelig lykke – Hadley / Anderson / Ollmann / della Jones
Husfilosoffens credo: Vi lever i den bedste af alle verdener
Synopsis: Dr. Pangloss, husets filosof, lærte familien at være lykkelig, da man lever i den bedste af alle mulige verdener. Han fjerner enhver tvivl om, at der kan være modgang i livet, han kan endda få gode ting ud af ting som krig.
Pangloss’ ræsonnement om, at krig har sine gode sider, er som følger:
Krig! Selvom krig kan synes en blodig forbandelse
Er den en velsignelse omvendt
Når kanon brøler
Både rige og fattige
Ved fare er forenet!
Den bedste o fall mulige verden – Hadley/Anderson/Ollmann/Bernstein
Den charmerende duet mellem Cunegonde og Candide
Synopsis: Candide og Cunegonde mødes i parken og drømmer om deres fremtid. Men deres forventninger divergerer. Cunegonde har luksus og smykker i tankerne, Candide drømmer om et simpelt liv på en gård med mange børn. Men begge har travlt med deres egne drømme, og de genkender ikke den dybe grøft.
Bernstein arbejdede også på sin West Side Story i disse år. Denne sang var oprindeligt komponeret til en duet af Tony og Maria, men blev droppet, mens de hat at lave klip. Bernstein hadede at skrive til skraldespanden og brugte (heldigvis) sangen til Candide.
Denne duet “oh happy we” blev en af de store perler i dette værk. Bernstein elskede skæve takter, i dette stykke bruger han et 7/4-takt, som skaber et dejligt svævende mellem 4/4- og ¾-takt.
Snart når vi føler, at vi kan tillade os det… Oh happy we – Hadley/Anderson/Bernstein
Candide taber Cunegonde
Synopsis: Familien forbyder det upassende ægteskab og jager Candide væk. Han er dybt bedrøvet over, at han må forlade Cunegonde. Men han vil gerne se fremad, Pangloss har lært ham optimisme, han tror på skæbnen, som tilbyder ham den bedste af alle mulige verdener.
Min verden er støv nu…Det må være sådan – Hadley
Med sin alvorlige musik minder Candides figur direkte om Mozarts tenorroller som Don Ottavio eller Belmonte. Ligesom Mozarts figurer kommer en alvorlig person ind i en tragisk komedie. Ligesom Mozart er det opera serias figur, der ufrivilligt kommer ind i en opera buffa. Det er Candides tragedie, at hans elskerinde ikke er et alter ego som Konstanze eller Donna Anna, men kun en snedigt luksuriøs Cunegonde.
Hans families frygtelige skæbne
Synopsis: Westfalen er ramt af en krig. Candide er tvunget til at blive rekrutteret. Han bliver tortureret efter et forsøg på desertering, men det lykkes ham at vende tilbage til slottet i andet forsøg. Der finder han sin familie død i ruinerne af slottet. Cunegonde blev voldtaget af soldaterne flere gange før hendes død. Candide tager afsked med sin døde elskerinde.
Vi hører Jerry Hadley igen i Candides klagesang. Han var en lyrisk tenor, der mest sang Mozart og Donizetti. Han blev opdaget i 1980’erne. Joan Sutherland og Richard Bonynge støttede ham, og Bernstein arbejdede gentagne gange med ham. Hans liv sluttede tragisk med et selvmord i 2007.
Cunegonde
Pangloss sygdom
Synopsis: Ensomt vandrer Candide videre og møder overraskende Pangloss. Hans lærer kunne redde sig selv fra de plyndrende hære, men syfilis har ramt ham hårdt. Men filosoffen ser det som noget positivt, for kun den, der kender smerte, kan nyde de glæder, som sygdommen har bragt ham.
Dette stykke kaldes også for syfilissangen. Det er en fantastisk sang med en vittig tekst og en smuk melodi i koret. Nogle mennesker lytter til denne musik med Gilbert & Sullivan i ørerne.
Dear Boy – Allen
Auto-da-fé – en nøglescene i værket
Synopsis: De møder en købmand, som tager dem med til Lissabon. Da de ankommer dertil, bryder en gigantisk vulkan ud. Heldigvis er de to ikke blandt de tredive tusinde døde. Men skæbnen rammer dem, da Pangloss spreder sin kætterske filosofi. De bliver arresteret af inkvisitionen og ført til auto-da-fé. Pangloss henviser til sin kønssygdom, der forbyder ham at blive henrettet. Han bliver dømt til døden på bålet og dør. Candide slipper billigt og får kun piskeslag.
Auto-da-fé-scenen findes ikke i Voltaires roman, og alligevel er det en nøglescene i Bernsteins værk. Forfatterne sætter åbent lighedstegn mellem inkvisitionsretten og domstolene i Mc Carthys heksejagt. Ligesom Voltaire var Bernsteins reaktion på uretfærdigheden satire, for kun på denne måde var det muligt at fordøje det, der var sket.
Denne scene er også et vidnesbyrd om Bernsteins kærlighed til den europæiske opera, Verdis Don Carlo sender sine hilsner.
Auto-da-fe – Bernstein
Synopsis: Candide begynder at tvivle på sin optimisme. Men selvkritisk ser han fejlen i sig selv.
Min mester sagde mig…det må være mig
I Paris
Synopsis: I Paris.
Den såkaldte Parisian Waltz er en mazurka og en hyldest til Chopin. Det er et orkesterstykke med et smukt intermezzo med soloviolin og fløjte. Den spilles nogle gange senere som guvernørvalsen.
Paris Waltz – Bernstein
Glitter og Gay – Cunegondes store arie
Synopsis: Der bor en kurtisane, som holdes af to elskere, ærkebiskoppen af Paris og en rig jødisk købmand. Det er Cunegonde. Hun foragter sit liv, men hun elsker den luksus, det byder på.
Selv om titelrollen tilhører Candides mandlige rolle, er det Cunegonde, der synger den mest berømte arie. Den blev efterfølgende et showpiece for koloratursopraner. Bernstein kaldte Candide for en Valentinsbillet til europæisk opera. Denne arie af Cunegonde, som handler om luksus og smykker, foregår ikke tilfældigt i Paris, for den er en åbenlys parodi på Gounods “Smykke-arie” fra hans mesterværk Faust.
Dette stykke er en aria for koloratursopran. Det er et sopranstykke med ambitionen om en operaarie. Den stiller fortolkeren over for nogle vanskeligheder. For det første har arien en stor spændvidde – tre høje Eb’er skal synges! – og for det andet er nogle af de udsmykkede skalaer ekstremt indviklede. Desuden skal det hele synges med tilsyneladende lethed og humor – vi er trods alt i en komedie.
Barbara Cook var den første Cunegonde. Castingholdet havde derefter store problemer med at finde en egnet person, der kunne klare de høje toner. Bernstein udvalgte hende personligt og coachede hende til denne vanskelige rolle. Hun sammenlignede sangen af dette stykke med en atletisk rekord. På indspilningen mærker man ikke længere sliddet, glæden ved at synge i dette stykke smitter af på en.
Glitter and be gay – Cook
Du hører en anden fortolkning af Scarlett Strallen. Hun får Royal Albert Hall til at koge.
Glitter and be gay – Strallen
Candide møder den udøde Cunegonde
Synopsis: Ved et tilfælde havner Candide også i Paris, hvor han til sin forbavselse møder Cunegonde. De to er glade for at have hinanden igen.
Dette stykke er også en kærlig parodi på den europæiske bel canto-tradition, hvor de to synger arpeggier i tertser og sekstendedele (se f.eks. i passagen 2:27 i nedenstående optagelse). Teksterne fra de to ulige personer er sprudlende af vid og højere nonsens:
Hvilken tortur, oh hvilken smerte
Holland, Portugal og Spanien
Bernstein begejstrer lytteren med en sprudlende vals i refrænet af denne duet.
Du var død, du ved. Åh er det sandt, Cunegonde
Den gamle dame dukker op
Synopsis: De bliver forstyrret af den gamle dame, Cunegondes’ ledsager. Hun annoncerer ankomsten af Cunegondes elskere. I et anfald slår Candide dem begge ihjel. Kardinalen bliver begravet i den store katedral. Jøden lander i den nærmeste kloak. Cunegonde, Candide og den gamle dame flygter. På deres flugt bliver de bestjålet. For at tjene deres middag i Cadiz synger den gamle dame en sang om sin ulykkelige fortid.
Dette yderligere fantastiske stykke er en flamenco. Den gamle dame taler om sin oprindelse fra Rovno Gobernia. Dette er ikke en geografisk angivelse Voltaires, men en idé fra Bernstein. Rovno Gobernia var fødestedet for hans far, som emigrerede fra Rusland. Teksten til dette stykke er skrevet af Bernstein selv. En anekdote fortæller, at han ikke kunne finde et rim på Rovno Gobernia, da han skrev teksten, og at han klagede til sin (spansktalende kone) Felicia over det. Da den gamle dame synger spansk i denne flamenco, fandt Felicia spontant på det morsomme vers “me muero me sale una hernia” (Jeg er ved at dø og får et brok).
Vi hører dette stykke i en vidunderlig fortolkning af Christa Ludwig.
Jeg er ikke født i det solrige Hispania … Jeg er så let assimileret (1) – Christa Ludwig
En anden version af La Pune, vidunderligt komisk.
Jeg er ikke født i det solrige hispanien … Jeg er så let assimileret (2) – La Pune
Synopsis: Candide er fortsat optimist. På flugt fra politiet i Paris bliver Candide hyret af jesuitterne til deres kamp i Sydamerika. De to kvinder ledsager ham på overfarten til Montevideo.
Handlingen slutter med en smuk kvartet.
En gang til må vi gå igen
CANDIDE Act II
Næste stop: Montevideo
Synopsis: Maximilian og Paquette er på mirakuløs vis kommet i live igen og blev taget til Montevideo som slaver. Maximilian blev klædt ud som kvinde, og guvernøren i Montevideo forelskede sig i ham. Da han opdager sin fejltagelse, møder han den nyankomne Cunegonde og gør tilnærmelser til hende.
Dette stykke er også kendt som guvernørens serenade. Det er et smukt stykke på bedste Broadway-manér.
Digtere har sagt…My love – Burt
Intrigen om den gamle dame
Synopsis: Den gamle dame snyder Candide for, at det franske politi stadig er efter ham. Han flygter ud i junglen, og den gamle dame sætter Cunegonde sammen med guvernøren.
Vi er kvinder – Chenoweth/LuPone
Candide møder gamle venner i junglen
Synopsis: Candide er sammen med halvblodet Cacambo på vej til jesuitternes lejr midt i junglen. Der lever Paquette som abbedisse og Maximilian som jesuitterpræst.
Kom hedninge fra Amerika (Pilgrimsprocession) – Bernstein
Synopsis: Candide fortæller dem glædeligt, at Cunegonde også stadig er i live, og at de har planer om at blive gift. Da Maximilian kalder ægteskabet for upassende, stikker Candide ham ned og flygter fra jesuitternes lejr.
Cunegonde sidder og keder sig i guvernørpaladset
Synopsis: I mellemtiden er der gået 3 år. Cunegonde og den gamle dame bor kedsommeligt i guvernørens luksuspalads. Cunegonde klager til guvernøren over, at han for længe siden har lovet at gifte sig med hende.
Candide finder Eldoradoet
Synopsis: På sin flugt gennem junglen støder Candide på et forunderligt land. Det er Eldorado, et land hvor ædelsten ligger rundt omkring på jorden, og alle har det godt. Men Candide ønsker ikke at blive uden sin Cunegonde. Han vil bare tage nogle ædelstene med sig for at købe Cunegonde fri.
Balladen om Eldorado er skrevet i den sjældne 5/8 taktart.
Op et muslingebjerg (Ballade om Eldorado)
Candide møder en pessimist
Synopsis: Fordi han frygter at blive arresteret, sender han sin ledsager Cacambo til Cunegonde. Han ønsker at møde dem i Venedig. På vej til Venedig kommer Candide forbi Surinam, hvor han møder pessimisten Martin, der udnævner grådighed og ondskab som menneskehedens drivkræfter.
Vi hører i denne fortolkning Adolph Green, en livslang nær ven af Bernstein og kunstnerisk kollega.
Fri vilje. Menneskeheden. Kærlighed. … Ord, ord, ord, ord – Adolph Green
Den bizarre redning af Candides fra havsnød
Synopsis: Der køber han et sejlskib af en hollandsk svindler for at krydse havet. Han føler sig nu igen fuld af lykke i denne den bedste af alle mulige verdener. Men lykken varer kun kort tid, for skibet synker snart. Candide bliver reddet af en tømmerflåde, der bliver roet af 4 konger og styret af Pangloss.
Hvad er musikalsk mere oplagt end en barcarolle, når det drejer sig om Venedig?
Kongernes barcarolle – Hadley / Green / Bayley / Jenkins / Benson / Stuart / Treleaven
I Venedig på kasinoet
Synopsis: Flåden tager til Venedig, hvor kongerne straks går på kasino. Der bliver Cunegonde og den gamle dame ansat til at animere spillerne og snyde dem. Maximilian er på mirakuløs vis også i byen og er dens korrupte politichef.
Endnu et højdepunkt venter lytteren, nemlig den valsesmukke “What’s the use”.
Jeg har altid været snu og klog…What’s the use – LuPone/Olsen/Herrera/McElroy
Synopsis: Pangloss brød banken på roulettespillet. Cunegonde er ikke interesseret i Candide, hun og den gamle dame hopper på Pangloss for at få glæde af pengene.
Dette stykke hedder “Venice Gavotte”. Det er et smukt, men musikalsk ret komplekst stykke med kontrapunkt (i videoen fra 3:10), som kombinerer de 2 temaer fra første del.
I’ve got troubles, as I’ve said (Venice Gavotte) – Hadley/Anderson/Ludwig/Green
Candides Desillusion
Synopsis: Candide er desillusioneret. Har rigdom altid været vigtigere for Cunegonde end kærlighed?
Moralen i historien
Synopsis: I dagevis siger de ikke et ord. Med de resterende penge køber de en lille gård. På et tidspunkt bliver Cunegonde og Candide forsonet igen. Selv om kærligheden ikke længere blomstrer som før, vil de giftes. For livet er hverken godt eller skidt.
Voltaire afslutter Candide og Cunegondes odyssé på deres lavest mulige fællesnævner, nemlig begrænsningen til det fælles banale husarbejde. Voltaires morale i historien “il faut cultiver son jardin” er resigneret, men på en eller anden måde trøstende. Bernstein har lavet den om til “Make Our Garden Grow”, hvis tekst følger Voltaires model. Men musikken taler et andet sprog, Bernstein komponerede en ekstatisk optimistisk slutning. I sidste ende var Bernstein … en optimist.
Du har været et fjols, og det har jeg også… Make our garden grow.
Indspilningsanbefaling af operetten CANDIDE
DG med Christa Ludwig, Nicolas Gedda, June Anderson, Adolph Green og Jeremy Hadley under ledelse af Leonard Bernstein og London Symphony Orchestra and Chorus
Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide om CANDIDE af Leonard Bernstein.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!