LES CONTES D’HOFFMANN (Hoffmanns eventyr) af Jacques Offenbach – operaguiden og Handling

Online-operaguiden om LES CONTES D’HOFFMANN

Interessante fakta og gode YouTube-videoer om Jacques Offenbachs “LES CONTES D’HOFFMANN”. Højdepunkter er “Il était une fois à la cour d’Eisenach” med Placido Domingo, “Les oiseaux dans la charmille” med Joan Sutherland og Barcarolle.

 

 

Indhold

♪ Synopsis

♪ Prolog (værtshusscene)

♪ Akt I (Olympia-scene)

♪ Akt II (Giulietta-scene)

♪ Akt III (Antonia-scenen)

♪ Epilog (Tavernescene)

♪ Indspilningsanbefaling

Højdepunkter

♪ Il était une fois à Eisenach (Ballade fra Kleinzach)

♪ Les oiseaux de la charmille (Olympia)

♪ Elle a fui la tourterelle (Antonia)

♪ Belle nuit, o nuit d’amour (Barcarolle)

♪ Amis! Amour tendre et rêveur

♪ Scintille o diamant (Diamantarie)

♪ Helas mon coeur s’égare (Septett)

♪ C’est une chanson d’amour

♪ Adieu! Je ne veux pas te suivre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Librettoen og dens tilblivelseshistorie

De to dramatikere og librettister Jules Barbier og Michel Carré skrev i 1851 stykket “Hoffmans fortællinger”, hvis kerne består af tre fortællinger af E.T.A. Hoffmann (“Sandmanden”, “Rådgiver Krespel” og “Eventyret om nytårsaften”). Efter Carrés død i 1871 udarbejdede Barbier en libretto til en anden komponist, som velvilligt overlod den til Hoffmann, da denne viste interesse. Den libretto, som Barbier skabte, er af høj kaliber, handlingen er varieret og giver gode teaterinstruktører masser af muligheder for at gøre forestillingen til et strålende højdepunkt.

Denne operas tilblivelse er meget dramatisk. Offenbach vidste, at hans ca. 100 operetter ville falde i glemmebogen. Med operaen “Les Contes d’Hoffmann” ønskede han at stræbe efter den højeste anerkendelse og efterlade verden et værk af høj kvalitet, der holder længe. Hans problem var, at hans helbred ikke ville tillade ham at færdiggøre operaen for evigt. Han begyndte at komponere allerede i midten af 70’erne, men det gik kun meget langsomt fremad. Han var nødt til at skrive mange lejlighedsvise værker på grund af sin uheldige økonomiske situation, på trods af sit dårlige helbred. Desværre for ham gik det teater, hvor premieren skulle finde sted, konkurs et par måneder før den planlagte dato. Datoerne faldt bort, og sangerne var allerede booket op igen. Offenbach måtte derfor planlægge premieren på Opéra-Comique, hvor der imidlertid herskede helt andre og strenge love for, hvordan en opera skulle være for at blive opført. Det betød, at hele operaen måtte skrives om. Desuden var Offenbachs helbred alvorligt svækket, og han måtte arbejde meget i sin seng. Offenbach døde fire måneder før premieren, og væsentlige dele af operaen var stadig ufærdige.

 

 

Det ufærdige værk – de mange versioner

Offenbach var i stand til at komponere en stor del af musikken i et klaverpartitur med sangstemmer. De største uklarheder og mangler var i Giulietta-akten og epilogen. Familien bestilte komponisten Ernest Guiraud til at færdiggøre værket, som færdigkomponerede det med alle spørgsmålstegn og orkestrerede det klar til uropførelsen. Ved premieren besluttede teaterdirektør Carvalho imidlertid at udelade Giulietta-akten. I den efterfølgende opsætning blev kun en torso af denne akt sat på scenen, og der var også uenighed om den korrekte rækkefølge af akterne. Desuden var der to versioner, med talte dialoger og recitativer og … og … og … og. Denne forvirrede situation førte til, at der findes utallige versioner af dette værk. Det betyder, at det plot, der anvendes i denne operaguide, kun er et blandt mange mulige.

 

 

Interpretation

For at kunne fortolke stykket er det værd at kende et par fakta om E.T.A. Hoffmann. Hoffmann var uddannet embedsmand i det preussiske kejserrige. Men han var også en kunstner, der hele sit liv forsøgte at tjene til føden som kapelmester og som forfatter, men levede delvist under ekstrem fattigdom i Napoleonskrigens år og vendte altid tilbage til sit brødfag. Således genkender vi i handlingen E.T.A. Hoffmanns situation, der svinger mellem det borgerlige livs glæder og bekvemmeligheder (indbegrebet af kvinderne), livets modgang (indbegrebet af Lindorf / Coppélius / Dappertutto / Dr. Mirakel) og stræben som kunstner (indbegrebet af museen Nicklausse). Gudfaderen alkoholen optræder også som en forstyrrende faktor, hvis destruktive virkning (E.T.A. Hoffmann var en alvorlig alkoholiker) bringer den kunstneriske produktivitet i fare (museen i prologen springer ud af et vinfad). Offenbach kunne meget vel forstå Hoffmanns personlige situation, han var vokset op i stor fattigdom, og hans spændingsfelt var altid mellem kunst og handel, hvilket var motivationen for at skabe ægte kunst i de senere år med “Contes d’Hoffmann”.

 

 

Udfordringerne ved at besætte sopranrollen

Offenbach udformede de stemmemæssige krav til den kvindelige hovedrolle forskelligt for hver af de tre midterakter. Olympia er skrevet til en koloratursopran, Antonia til en lyrisk sopran og Giulietta til en dramatisk sopran, men Offenbach ønskede alligevel, at rollen skulle synges af en person, der også skulle kunne danse glimrende. Dette Offenbachs krav kunne kun delvist opfyldes i virkeligheden. På optagelser synges rollen normalt af én person, men i levende opførelser er rollen normalt fordelt på tre personer, hvilket betyder, at det er meget dyrt i forhold til castingen, da der skal besættes tre roller til den kvindelige hovedrolle og tre stand-ins skal stå klar.

Premiere og succes

Aufgrund von Offenbachs Tod wurde das Werk mit zweijähriger Verspätung am 10. Februar 1881 an der Opéra Comique i Paris uraufgeführt. Es wurde triumphal aufgenommen und erreichte im Dezember bereits die 100. Aufführung. Wien und Paris hatten sich um die Erstaufführungsrechte gestritten, so dass das Werk erst im Dezember (mit großem Erfolg) in der österreichischen Hauptstadt gezeigt wurde. Die Wiener Inszenierung stand unter keinem guten Stern und erlangte eine traurige Berühmtheit: In der zweiten Vorstellung forårsakte eine Gasexplosion zu Beginn der Aufführung einen Großbrand. Das Ringtheater brannte bis auf die Grundmauern nieder und kostete mehrere hundert Menschenleben – einer der schwärzesten Tage der Operngeschichte.

 

 

 

 

Synopsis: I Luthers vinkælder. Museen dukker op fra vinfadet.

“Les Contes d’Hoffmann” har ingen ouverture i egentlig forstand. Operaen begynder med et par takter indledende musik og går over i en passage sunget af et skjult kor, hvorefter Nicklausses mezzosopran træder smukt ind over koret.

Glou! glou! glou! glou! je suis le vin – Bonynge

 

Synopsis: Rådmand Lindorf har kunnet opsnappe sedlen fra sangerinden Stella, som var beregnet til hans rival Hoffmann, og har nøglen til hendes omklædningsrum. Han triumferer.

Dans les roles – Bacquier/Bonynge

Balladen om Kleinzack

Synopsis: Hoffmann kommer til vinbaren for at drikke med studerende i pausen i “Don Giovanni”. Han bliver overvåget af Lindorf, hans rival om operasangerinden Stellas gunst. Hoffmann venter på Stella, der synger i “Don Giovanni”. Han drikker med eleverne for at glemme sin sorg og synger Kleinzacks ballade for dem.

En del af charmen ved denne arie kommer fra den tyske ordkløveri med de hårde konsonanter som “cric crac” og “Kleinzack” og orkestrets akavede, stiplede akkompagnement. Balladen er delt i to dele, i første dur-del synger Hoffmann om den finurlige dværg Kleinzack og i anden mol-del vandrer hans tanker væk til Stella, stykket har derfor undertitlen Rêverie.

Du vil høre denne berømte ballade i to fortolkninger.

Først hører du en fantastisk fortolkning af Placido Domingo. Hans stemme på Bonynge-optagelsen lyder utrolig frisk og saftig.

Il était une fois à la cour d’Eisenach (1) – Domingo/Bonynge

 

For det andet hører vi Richard Tauber. Jürgen Kesting skrev om hans Kleinzack: “Stemmen danser gennem musikken, skinner i mange farver og farver de sproglige nuancer. Uimodståelig er bevægelsestimingen, rubato-effekterne. Den elegiske lille episode i mol, hvor Hoffmann indfanges af mindet om tabte kærligheder, giver sangeren mulighed for en ekspansiv og glødende frasering.”

Il était une fois à la cour d’Eisenach (2) – Tauber

 

 

 

 

Hoffmann er forelsket i Olympia

Synopsis: Hoffmann fortæller først historien om Olympia, Spalanzanis livagtige mekaniske dukke. Det er på grund af hende, at han er blevet ansat hos Spalanzani. Hoffmann er forelsket i Olympia. Han betragter hende, mens hun sover.

Denne kærlighedsarie betager med sin romantiske melodi og tenorstemmens udtryksfulde dialog med solohornets solohorn.

Allons! Courage et confiance – Domingo/Bonynge

 

Den anden fortolkning er af Julius Patzak og er udtryksfuld og sanselig. Vibrato og svulster giver en umiddelbar følelse, der griber lytteren.

Ha, wie in meiner Seel – Patzak

Synopsis: Nicklausse advarer ham om den fremmede person, men Hoffmann har intet gehør.

Une poupee aux yeux d’email – Tourangeau

 

 

Synopsis: Hoffmann har købt et par briller af Coppelius og er derfor ikke klar over, at Olympia ikke er en levende kvinde. Spalanzani har inviteret gæster til sin salon for at præsentere hende. De hylder den opfindsomme vært og ønsker at se Olympia.

Non, aucun hôte, vraiment – Bonynge

Olympia – en unik rolle

Synopsis: Spalanzani får Olympia til at danse og synge. Indimellem mister hun momentum, og hun skal trækkes op.

“Les oiseaux dans la charmille” er et af de mest unikke stykker i operalitteraturen. Sangmaskinen Olympia er på scenen i en halv time, og i lang tid siger hun kun “oui”. Til sidst vågner Olympia op og begynder at synge. Det er naturligvis en karikatur af sangerne på Grand Opéra, koloratursangeren skal blot spules op, og hun producerer lyde som en automat.

Arien er virtuos med mange koloraturer, og samtidig skal sangerinden med sin stemme efterligne en dukkes hakkende sang og mekaniske dansende bevægelser, ligesom komponisten genialt havde sat den til toner. Dette er en stor udfordring for sangeren i live-opførelse.

Du kan høre denne aria i tre versioner, først af Joan Sutherland, hvis nattergal-hals gav hende ærestitlen “La Stupenda”.

Les oiseaux dans la charmille (1) – Sutherland

 

Du vil høre endnu en fremragende fortolkning fra Rita Streich.

Les oiseaux dans la charmille (2) – Streich

 

Til sidst en stor komisk realisering i billede og lyd af Patricia Janeckova.

Les oiseaux dans la charmille (3) – Janeckova

 

 

Katastrofen

Synopsis: Da gæsterne begejstret forlader værelset, bliver Hoffmann hos hende og bliver venner med den enstavige dukke. Da gæsterne vender tilbage, danser Hoffmann med hende. Dukken danser hurtigere og hurtigere, kommer ud af kontrol og falder omkuld. Til sidst dukker den rasende Coppélius, der havde bidraget med øjnene, op og ødelægger dukken, fordi Spalanzanis check ikke er dækket. Hoffmann indser, at den elskede ikke var andet end en mekanisk dukke.

Voici les valseurs – Domingo / Sutherland

 

 

 

 

 

 

 

Hoffmann prøver lykken som musiker

Synopsis: I den næste historie har Hoffmann opgivet at være videnskabsmand og er blevet komponist. Han har forelsket sig i sangerinden Antonia. Antonia har arvet sin smukke stemme fra sin mor og elsker at synge. Hun lider imidlertid af en mystisk sygdom, der gør sangen dårligere og fører til døden. Hendes far Crespel vil forbyde hende at synge og er rejst til München for at skjule Antonia for Hoffmann.

Antonias arie synger om hendes ønske om at genforenes med Hoffmann, der ligesom turtelduen (Tourterelle) skal vende tilbage fra sit vinterdomæne. Arien begynder med en paukerrulle, efterfulgt af harpe-lyde (en parodisk kombination). Da Antonia begynder, må hun afbryde arien efter første vers; hun er for svag. Hun prøver igen og begynder med den smukke melodi. Stemmen spiralerer højere og højere, indtil den når frem til et højt C. Anden del gentager første del, men i et lidt hurtigere tempo.

Elle a fui la tourterelle (1) – Netrebko

Synopsis: Tjeneren Frantz skulle passe på Antonia, men han er overbebyrdet og tillader fejlagtigt Hoffmann at se Antonia, da han dukker op.

Offenbach skrev en vittig parodi på Don Giovannis “Notte e giorno faticar” af tjeneren Leporello.

Jour et nuit – Paolis

Synopsis: Hoffmann har komponeret en sang til Antonia. Antonia er splittet mellem sin fars forbud og sit ønske om at synge. Hun synger og forsikrer Hoffmann om sin kærlighed.

C’est und chanson d’amour – Gedda/los Angeles

 

 

Synopsis: Når Hoffmann hører støj, gemmer han sig. Crespel dukker op. Nu ankommer til Crespels rædsel også Dr. Miracle, som allerede var ansvarlig for Antonias mors død ved sin forkerte behandling af hende. Hoffmann overhører deres samtale. Miracle hypnotiserer Crespel og behandler Antonia, som han får til at synge, og forlader huset.

Fra denne scene udvikler sig en spøgelsesagtig terzetto af mandestemmer.

Que veux tu faire – Domingo / Bacquier / Plishka / Sutherland

 

 

Synopsis: Da Mirakel og Crespel er væk, forsøger Hoffmann at overtale Antonia til at gifte sig med ham og opgive at synge. Men Antonia er fanget af hallucinationer efter at være blevet behandlet af Dr. Miracle. Hun hører først sin mors stemme og derefter Dr. Miracles. Miracle tager en violin op i hendes fantasi og akkompagnerer hende med en dæmonisk sang. Da pigens stemme bliver højere og højere, synker hun ned i sofaen til Miracles hånlige latter.

Tu ne chanteras plus – Domingo / Bacquier / Plishka / Sutherland

 

Synopsis: Antonia dør i sin fars arme og synger Hoffmanns kærlighedssang som sin sidste sang.

Offenbach komponerer naturligvis døden som en parodi; Antonias sidste toner er en nattergales triller.

Mon enfant! Ma fille – Domingo / Bacquier / Plishka / Sutherland

 

 

 

 

 

 

 

Barcarolle – en genistreg af Offenbach

Synopsis: Hoffmann fortæller den tredje historie, der foregår i et palads i Venedig, hvor Nicklausse og Giulietta synger om kærligheden.

Offenbach genbrugte denne berømte duet med koralakkompagnement fra operaen “Les fées du Rhin”.

Barcarolle (belle nuit, o nuit d’amour); Caballé/Verrett

Synopsis: Desillusioneret af kærligheden har Hoffmann helliget sig vinens og kvindernes fornøjelser. Han er gæst i Schlemils overdådige venetianske palazzo, hvis elskerinde, den smukke kurtisane Giulietta, er vært for et dekadent orgie.

Offenbach skrev en bravourarie for tenor i form af en drikkevise til scenen.

Amis! Amour tendre et rêveur – Domingo

“scintille diamant” – diamant-arien

Synopsis: Dappertutto nærmer sig Giulietta. Han lover hende en diamant, hvis hun vil tage Hoffmanns spejlbillede fra ham, som hun allerede havde gjort med sin elsker Schlemihl.

Denne berømte arie kaldes også diamantarien.

Scintille diamant – Bacquier/Bonynge

Synopsis: I mellemtiden er Schlemihl vendt tilbage og ser Hoffmann.

“Helas mon coeur s’égare” er et stort ensembleværk for seks stemmer plus kor. Dette smukke stykke er muligvis ikke skrevet af Hoffmann, er dramatisk unødvendigt og er derfor nogle gange udeladt.

Helas mon coeur s’égare (1) – Domingo / Baltsa / div.

 

Synopsis: De to duellerer, og Schlemihl dør. Giulietta lover Hoffmann sin kærlighed, og Hoffmann er fortabt. Han må dog flygte, og Giulietta beder ham om at efterlade sit spejlbillede som pant.

Denne scene udvikler sig til en lidenskabelig duet.

Malheureux…o dieu quel ivresse – Domingo

Synopsis: Niklausse opfordrer ham til at flygte med det samme. Hoffmann ønsker imidlertid at tilbringe natten med Giulietta. Dappertutto giver Hoffmann en trylledrik, der beroliger Niklausse i et par timer. Ved en fejltagelse drikker Giulietta trylledrikken og falder død om.

 

 

 

 

 

Synopsis: Tilbage på Luthers pub: Hoffmann er fuld, Nicklausse forvandler sig tilbage som Muse og giver Hoffmann en kærlighedserklæring. Hoffmann gengælder lidenskabeligt hendes følelser.

Et moi? Moi, la fidèle amie – Domingo / Tourangeau

Synopsis: Da Stella endelig dukker op, ser Hoffmann Olympia, Antonia og Giulietta i Stella og afviser hende. Lindorf udnytter situationen og eskorterer Stella ud. Hoffmann har også mistet sin fjerde kvinde.

Med en stor trio tager Stella og Hoffmann afsked under Lindorfs blik.

Adieu! je ne veux pas te suivre – Domingo / Tourangeau

Anbefaling af optagelse

EMI med Placido Domingo, Joan Sutherland og Gabriel Bacquier bliver dirigeret af Richard Bonynge og orkesteret Orchestre de la Suisse Romande.

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til LES CONTES D’HOFFMANN af Jacques Offenbach