Den online operaguide om DER FREISCHÜTZ

Sammen med Wagners “Meistersinger von Nürnberg” anses Freischütz for at være den tyske nationalopera par excellence. Von Weber viser sig som en genial teaterdramatiker og skaber af store melodier, og med dette værk har han ydet et afgørende bidrag til forvandlingen af den tyske romantik. Få operaer har bidraget med så mange melodier til den tyske sangarv som Freischütz. Webers største styrke (og han havde mange) er hans inspiration til melodier.

 

 

 

 

Indhold

Synopsis

Kommentar

Akt I (Max’ forførelse)

Akt II (Spinning-scene, Glen-scene)

Akt III (Prøveskud og finale)

Højdepunkter

Ouverture

Durch die Wälder, durch die Auen

Leise, leise, leise, fromme Weise

Glen scene

Und ob die Wolken verhülle

Jägerchor

 

 

Anbefaling af indspilning

Indspilningsanbefaling

 

 

 

Premiere

Berlin, 1821

Libretto

Johann Friedrich Kind, baseret på historier fra Apels spøgelsesbog.

Hovedroller

Kuno, arvelig skovfoged (baryton) - Agathe, hans datter (sopran) - Ännchen, en ung slægtning (sopran) - Kaspar, en jægerdreng (baryton) - Max, en jægerdreng, Agathes forlovede (tenor)

Anbefaling af indspilning

EMI med Rudolf Schock, Elisabeth Grümmer, Lisa Otto, Karl Christian Kohn bliver dirigeret af Joseph Keilberth og koret fra Deutsche Oper Berlin og Berliner Philharmonikerne eller DG med Peter Schreier, Gundula Janowitz, Edith Mathis, Theo Adam bliver dirigeret af Carlos Kleiber og Staatskapelle Dresden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Historierne i spøgelsesbogen

Librettoen er baseret på historierne fra Apels spøgelsesbog. Weber slugte bogstaveligt talt bogen og besluttede tidligt at bruge historiesamlingen som materiale til en opera. Han gav Johann Friedrich Kind, en forfatter og tidligere klassekammerat af Apel, til opgave at skrive en libretto.

 

 

En opera af singspiel-genren

Freischütz hører til genren Singspiel. Det tysksprogede singspiel stammer helt tilbage fra det 18. århundrede. Den er videreudviklet i det 19. århundrede med det lysende triumvirat af de tre nøgleoperaer i Singspiel. Det drejer sig om de tre operaer “Tryllefløjten” af Mozart, Beethovens “Fidelio” og “Freischütz” af Carl Maria von Weber. Forskellen til den italienske opera er ofte tydeliggjort ved Singspiel’s brug af talte dialoger i forhold til den italienske operas recitativer og Biedermeier’s sanglige karakter. Biedermeier er en kulturel epoke i den tysktalende verden (undertiden omtalt som den tidlige romantik), hvis karakteristiske træk er kulturens tilbagetrækning i privatsfæren (som ofte diskvalificeres som hjemlig). Schubert er en anden repræsentant for denne epoke.

 

 

Wolf’s glen-scenen: en af de største nyskabelser i operahistorien

Slutningen af anden akt indtager en særstilling. Den såkaldte Wolf’s Glen-scene er et brud med det traditionelle singspiel. Den varer 20 minutter og er holdt uden dialoger. Dengang var det radikalt nyt, og selv i dag er man forbløffet over, hvordan Weber har komponeret nærmest filmiske “special effects” (kirkeklokker, vind, tordenskælv, spøgelser osv.) ind i denne scene. Weber viser sig som en sand musikdramatiker og antyder allerede nu, at han vil udvikle sig videre i retning af Wagner. Den tiltagende effekt fra den første til den syvende kugle har en enorm suggestiv kraft og appellerer stadig på forunderlig vis til vores af biografen forkælede sanser.

Denne scene er en stor udfordring og mulighed for enhver instruktør og er teaterdramatisk set en af de store scener i operahistorien.

 

 

Inspirationen fra det saxonske Schweiz

Det smukke landskab i det saksiske Schweiz omkring Dresden inspirerede Weber og hans librettist Kind til scenerne i Freischütz’. I et blogindlæg har jeg beskrevet hans vigtigste inspirationssteder i Dresden og omegn i rejsebloggen, måske som inspiration til det næste Dresden-ophold (klik på billedet for link)?

Destination Dresden og omegn:

 

 

 

 

Leitmotiver og åbningen

Leitmotiver (eller bedre: erindringsmotiver) er ikke en opfindelse af Richard Wagner eller Carl Maria von Weber. Allerede før Freischütz blev der brugt erindringsmotiver i operaer. Også Weber havde allerede brugt denne teknik i tidligere operaer, og i Freischütz blev den yderligere forstærket.

Allerede i ouverturen hører vi de vigtigste motiver. I ouverturafsnittet nedenfor finder du de tilsvarende musikalske eksempler. Denne ouverture bærer den særlige omstændighed, at Weber bevidst skrev den efter hele kompositionsprocessen. Han kaldte den musikalske udvikling i præludiet for “Freischütz in nuce”. Faktisk kan handlingen i Freischütz rekonstrueres med rækkefølgen af erindringsmotiverne, eller med andre ord: den er operaens “ledelsesresumé” for den hurtige lytter.

 

 

Indflydelsen på Wagner

Wagner talte selv om betydningen af Freischütz’ indflydelse på hans arbejde. Wagner nævnte udtrykkeligt Fidelio og Freischütz som grundlaget for den tyske opera. Han havde så stor respekt for Webers musik, at han personligt var involveret i overførslen af de dødelige rester fra London til Tyskland.

Webers aktive deltagelse i skabelsen af librettoen og den betydning, han tillagde instruktør og scenemaleri, vidner om Webers stræben efter et Gesamtkunstwerk (totalkunstværk). Ikke mindst scenen med ulvens kløft gjorde et dybt indtryk på Wagner. For første gang i en opera var naturen ikke længere en ren kulisse. Morgenstemninger, tordenvejrsscener og mystiske kløfter påvirkede personerne, og skoven blev et symbol på den romantiske forvandling, der mange år senere inspirerede Wagner til at søge litterært stof til sine operaer i den tyske middelalders sagaer.

 

 

Den sensationelle succes ved premieren

Premieren fandt sted i 1821 i Berlin, fire år efter at værket var påbegyndt. Weber var kapelmester ved den kongelige saksiske opera og dirigerede værket. Spændingen før premieren var stor, Weber havde rørt op på reklametrommerne i Berlin og skruet forventningerne i vejret. Det blev en sensationel succes, og Weber fik sit største øjeblik i sin karriere.

Med operaen ramte von Weber en nerve i tiden. Efter Napoleonskrigene var der sket en opvågnen af den tyske nationalbevidsthed, og teaterledelsen havde symbolsk placeret premieren på 18. juni, årsdagen for slaget ved Waterloo.

Værket spredte sig hurtigt i hele Tyskland, og dets betydning for udviklingen af den tyske opera blev hurtigt anerkendt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den store åbning

Ouverture til Freischütz er med rette blevet berømt. Den er et pragteksemplar af den tyske romantik. Von Weber præsenterer mange af operaens melodier og lader den spøgelsesagtige ulveklintmusik passere forbi. Weber var en dygtig kappellmeister og forstod at skabe atmosfære. Den mørke tone fra de dybe strygere og de dybe horn skaber en uhyggelig stemning, som forstærkes af mystiske paukeslag.

Som beskrevet i den indledende tekst hører vi fra præludiet dramaets handling og vigtige erindringsmotiver i denne opera:

Præludiet begynder med et truende motiv, der bebuder den kommende katastrofe:

 

Jægermotivet introducerer lytteren til jægernes ubekymrede verden, i hvis atmosfære musikken udspiller sig.

 

Jægermotivets major bliver til en minor og beskriver faren ved det dæmoniske:

 

Den følgende passage viser kærlighedsmotivet, “modgiften” mod det dæmoniske, tilbage i Es-dur:

De næste minutter beskriver det godes kamp mod det onde (kærlighedsmotiv og dæmonmotiv). Til sidst lyder kærlighedsmotivet i strålende C-dur: det gode har vundet.

Vorspiel – Kleiber

Synopsis: Et skud er affyret. Landmanden Kilian har vundet skyttekonkurrencen. Folket jubler ham til. Max bliver hånet af landsbyboerne, fordi han, jægeren, ikke har vundet skyttekonkurrencen.

Vittoria…schaut der Herr mich an als König – Kleiber / Leib

 

Legenden om skydeprøven

Synopsis: Da det næsten kommer til en tvist, kommer arvefogeden for at mægle. Han er far til Agathe, der er den, som er den, Max vil giftes med. Men Kuno har en betingelse: Max skal bestå prøveskuddet. Det er en tradition påbudt af prinsen, at kandidater til arveskoven skal bestå denne prøve. Max er desperat, for i et par uger har han ikke været heldig med at skyde. Han er bange for, at en fremmed magt har magt over ham.

Et smukt stykke i to stemmer med tenor og kor.

O lass Hoffnung dich beleben – Poell

 

Synopsis: Festen begynder med at landsbyboerne danser en sprudlende vals. Men Max er desperat, frygten for at fejle i prøveskuddet og frygten for, at fremmede magter har taget overhånd, griber ham.

 

O diese Sonne – Schreier/Kleiber


Den store Lied “Durch die Wälder durch die Auen”

Synopsis: Max tænker på sine succeser og sin tidligere lykke.

Singspiel var folkets genre. Operaer som Freischütz er romantiske stykker fra Biedermeier-tiden, hvor eventyrstof var populært. Freischütz-stykkerne er således mere sange end arier, i den forstand at de er udformet mere enkelt og udtrykker mere indre følelser end ariens ofte ekspressive dramatik. Lad os lytte til “Durch die Wälder, durch die Auen”, en af de berømte sange fra denne opera.

Arien er meget forskelligartet og består af forskellige passager: kærlighed, sorg og bitterhed skal udtrykkes på troværdig vis. Den begynder dramatisk, og efter en kort, men smuk overgang af klarinetten begynder den smukke melodi. En mørk tremolo fører ind i den tredje mørke og langsomme del, som igen kræver tenorens dramatiske kvaliteter.

Lyt først til Jonas Kaufmann i en smukt arrangeret fortolkning. Kaufmann er ikke kun en mester i Puccini-arien, men også en begavet sangsanger. Også i de dramatiske partier brillerer han med sin mørke stemme.

Durch die Wälder, durch die Auen (1) – Jonas Kaufmann

 

Richard Tauber behersker både de høje og lave registre i denne arie med en stor stemmemæssig rigdom.

Durch die Wälder durch die Auen (2) – Tauber

 

Kaspar forfører Max til at sælge sin sjæl

Synopsis: Kaspar, en jæger, tvinger Max til at drikke med ham. Kaspar håner Max.

Hier im irdischen Jammertal

Synopsis: Max ønsker at rejse, men bliver, da Kaspar fortæller ham, at Kaspar kan hjælpe ham. Han giver Max en riffel og lader ham skyde en fjern ørn. Faktisk møder Max fuglen, og Kaspar hævder, at han har skudt med en “Freikugle”. Max ved, at man sælger sin sjæl til djævelen i bytte for kuglerne. Max vil have kuglerne, og Kaspar fortæller ham, at denne nat kan man få kuglerne i ulvens kløft. Kaspar triumferer, han har fundet et offer.

Denne aria af Kaspar er ikke et traditionelt mesterværk, men den kræver meget stemmekraft, for store dele af stykket er skrevet i fortissimo, jo mere skal stykket gøres interessant for ikke at synke ned i grovhed.

Schweig, schweig, damit dich niemand warnt – Terfel

 

 

 

 

 

 

 

 

Synopsis: I skovmandsgården sidder de unge kvinder ved spinderiet. Agathe venter på Max. Hun er bekymret. Da billedet af forfaderen Kuno falder ned, får hun en mørk fornemmelse.

Lyt til duetten i den berømte Keilberth-indspilning.

Schelm, halt fest (Duett) – Grümmer / Otto

 

Synopsis: Ännchen forsøger at opmuntre Agathe med en sang.

Kommt ein schlanker Bursch gegangen – Streich

Den store romantiske Lied “Leise, leise fromme Weise”

Synopsis: Det er nat, Agathe kan ikke sove. Hun beder i den måneskinede nat om, at Max snart må vende tilbage.

Agathe indleder en sang, der hører til de største skatte, som den tyske romantik har frembragt. Det er en intim bøn i en måneskinnet nat. Den slutter i den ekstatiske musik fra ouverturen, da Max endelig kommer hjem.

Arien kræver sopranen: krystalklare toner i første del og lyriske, men kraftfulde linjer i anden del. En langsom indledning stemmer os ind på stemningen i fuldmånenatten. Agathe længes efter Max. Med en varm stemme besjælet af kærlighed synger Agathe den smukke kantilene “Leise, leise” (Blidt, blidt, blidt, ren sang”)”. Sangerinden skal gøre denne sang til en bøn med den tillid, men også den tilbageholdenhed, som en bøn kræver. Den skal synges i perfekt legato.

I anden del bliver tonen mere påtrængende. Hornblæsere annoncerer Max’ ankomst. Stykket ændrer sig til et agitato: en recitativfase indledes med “han er det”. Arien slutter med det triumferende tema.

Elisabeth Schwarzkopfs fortolkning er af en overvældende intensitet og alligevel intimitet.

Wie nahte mir der Schlummer … Leise, leise, fromme Weise – Schwarzkopf

 

Elisabeth Grümmer havde en varm, intim stemme. Så Agathe var en af hendes paraderoller. Følgelig er hendes fortolkning rørende og sjælfuld, smuk.

Wie nahte mir der Schlummer … Leise, leise, fromme Weise – Grümmer

 

Den tredje optagelse er en af de store stemmer fra tyverne. Anita Rethberg var den fremragende sangerinde sammen med Rosa Ponselle. Optagelsen af denne aria er et af de største lyddokumenter af denne sangerinde.

Wie nahte mir der Schlummer … Leise, leise, fromme Weise – Rethberg

 

Synopsis: Endelig kommer Max hjem. Men i stedet for trofæet har han den døde ørn i hånden. Han hævder, at han endnu en gang skal af sted for at hente en hjort, som han har skudt i Wolf Glen. Agathe forsøger at holde ham tilbage, men Max forlader huset.

En smuk trio udfolder sig

Wie? Var? Entsetzen! – Grümmer / Streich / Hopf

 

 

Den berømte Wolf Glene-scene og von Webers “Special effects”

Synopsis: Kaspar er ved at tegne en cirkel det med sten. Usynlige ånder synger lovsang om den kommende offergave. Kaspar kalder Samiel, djævelen, til sig. Han vil give ham Max som bytte for at forlænge sit eget liv. Han ønsker at kaste kuglerne for Max, hvis syvende tilhører det onde. Max dukker op og hjælper med at kaste kuglerne i en dæmonisk ceremoni. For hver kugle bliver stormen større, indtil Samiel dukker op ved den syvende kugle, og spøgen har pludselig en ende.


Max’ vej til den vilde ulvekløft er ikke kun passagen ind i en vild dal, men også passagen ind i hans urolige indre.

Se scenen i en filmatisering fra tresserne.

Wolfschluchtszene – Frick / Kozub

 

 

 

 

 

 

Entracte – Kleiber


Bryllupsdagen begynder med den bedende sang af Agathe

Synopsis: Det er morgenen på bryllupsdagen. Agathe er pyntet som brud. Hun har haft et mareridt, og hun udtrykker sin tillid til Gud.

Denne arie ledsaget af en solocello udstråler den højtidelige atmosfære af den gryende bryllupsdag. Anden del er bønnerig. Hun synger om sin tillid til Gud, som beskytter hende. Von Weber var en troende mand, så han komponerede denne passage intimt, og den skal synges med et næsten barnligt udtryk. Stykket slutter med den smukke stemning fra første del.

I denne arie hører man Gundula Janowitz. Hendes stemme var vidunderligt klar, næsten helt uden vibrato. Denne egenskab gør, at denne aries bønnerigdom virker overnaturlig smuk. En fejlfri renhed kendetegner denne fortolkning.

Und ob die Wolke verhülle – Janowitz

En anden version med den smukke Schwarzkopf pianissimo.

Und ob die Wolke verhülle – Schwarzkopf

Synopsis: Ännchen forsøger at skræmme de pinefulde tanker fra sit mareridt væk.

Ännchen er en typisk soubrette-rolle, en let sopran med en komisk rolle. Denne arie er en koloraturarie sunget i en livlig version af Lisa Otto fra Keilberth-indspilningen.

Trübe Augen – Otto

 

Synopsis: Brudepigerne kommer med brudekransen. Til alles rædsel er der ikke nogen krans i kurven, men et kranie.

De unge kvinder synger en runddans, der har fundet vej ind i folkesangen.

Wir winden Dir den Jungfernkranz – Kleiber

Von Webers uendelige inspirerende strøm af melodier: det berømte Jägerchor

Synopsis: Prins Ottokar og Kuno sidder ved et bord i et romantisk landskab og lytter til jægerkoret.

Fra få operaer er der gået så mange melodier ind i folkesangen som fra Freischütz. Webers største styrke (og han havde mange) er hans inspiration til melodier.

Was gleicht wohl auf Erden (Jägerchor) – Kleiber

 

Synopsis: I nærvær af prinsen er det tid til et prøveskud. Max skal skyde på en hvid due. Da tager sigte, dukker Agathe op og råber, Max skyder og rammer forbi duen. Kaspar og Agathe falder til jorden. Alle tror, at Max har skudt sin brud. Men Kaspar blev dræbt. Han forbander himlen og Samiel, der dør. Prinsen får Kaspars lig smidt i ulvens kløft. Max bekender sin synd. En eremit beder Max om tilgivelse, og Max får et prøveår, hvorefter han må gifte sig med Agathe. Stykket slutter med et afsluttende kor.

Se og hør finalen i den filmatiserede udgave fra Hamburg Operaen. (1:40:35).

Finale (ab: 1:40:35) – Kozub / Saunders / Sotin / Mathis / Krause

 

 

Anbefaling af optagelser

 

EMI med Rudolf Schock, Elisabeth Grümmer, Lisa Otto, Karl Christian Kohn bliver dirigeret af Joseph Keilberth og koret fra Deutsche Oper Berlin og Berliner Philharmonikerne

eller

DG med Peter Schreier, Gundula Janowitz, Edith Mathis, Theo Adam bliver dirigeret af Carlos Kleiber og Staatskapelle Dresden.

 

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til DER FREISCHÜTZ af Carl Maria von Weber.

 

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *