RIGOLETTO af Giuseppe Verdi – operaguiden

Synopsis: Rigoletto er desperat over sin skæbne. Med sin deforme, pukkelryggede krop er han dømt til rollen som hofnar.

“Han med dolken, jeg er manden, der håner”, taler Rigoletto ærligt til sig selv. Det er en monolog, af en mand, der er blevet forbitret af sin skæbne – ulykkelig over sin deforme krop og i et erhverv, han hader.
Rigoletto slynger sine ord ud, sparsomt akkompagneret af ophidsede tremolostrenge og to gange afbrudt af forbandelsesmotivet. Først i anden del hører vi en lysning, der introduceres af en fløjte, da han tænker på sin datter. Endelig slutter han igen i stemningen fra begyndelsen. Pari siamo er ikke en arie i konventionel forstand. Verdi stræber efter maksimal differentiering fra personen Duca, rollen med de traditionelle arier. Dette aspekt er en vigtig del af Tinta musicale i Rigoletto.

Vi lytter til denne monolog af Robert Merrill. Han var en af de store barytoner i 50’erne. For ham var det klart, at Rigoletto var den største rolle, der nogensinde er skrevet for en baryton.

Pari siamo – Merrill

Duetten Gilda – Rigoletto

Synopsis: Han tager til sin datter, den eneste håbstråle i hans liv. Ingen ved noget om hans datter. Og Gilda kender ikke engang sin faders navn, for at forhindre at hemmeligheden kan blive opdaget.

Da Rigoletto træder ind i den lukkede verden i sit hjem, skifter Verdi pludselig musikken. Den sprudlende stemning varer dog kun kortvarigt, indtil Gilda spørger om sin afdøde mor.

Figlia! mio padre! … Deh non parlare al misero – Wixell / Gruberova

Synopsis: Rigoletto har forbudt hende at forlade huset, kun et lejlighedsvis besøg i kirken er tilladt. Pludselig dukker hertugen ubemærket op. Han havde fulgt den fremmede ved hendes sidste besøg i kirken og vil nu besøge hende. Han lytter til de to fra et skjulested og bliver overrasket over at opdage, at Rigoletto taler til hende og erfarer, at han er hendes far.

Hør Tito Gobbi og Maria Callas fra den store optagelse fra 1955 i en medrivende duet. Anden halvdel er simpelthen fantastisk, de to stemmer harmonerer perfekt med hinanden.

Ah veglia, o donna (duet) – Callas / Gobbi

E il sol dell’anima – kærlighedsduetten

Synopsis: Pludselig hører Rigoletto en lyd. Hertugen formår at gemme sig hurtigt nok. Rigoletto går hen til døren. Sparafucile står der. Da Rigoletto forlader sin datter, er Gilda ramt af anger over, at hun ikke har fortalt sin far noget om den unge mand, der forfulgte hende under hendes kirkebesøg. I dette øjeblik dukker hertugen op. De bekender deres kærlighed til hinanden. Hertugen udgiver sig for at være en studerende med navnet Gualtier Maldé. De hører støj udefra. Hertugen er nødt til at gå.

Verdi har skrevet hertugens kærlighedserklæring i en høvisk menuet. Men Gilda er ikke en grevinde, hertugen ønsker at vikle den uerfarne Gilda om sin finger. Verdi bruger således musikalske midler til at afsløre hertugens søde dobbeltspil.

Man hører Jussi Björling i denne dueat som en uimodståelig hertug. Hans stemme udstråler varme og lidenskab.

E il sol dell’anima…Addio addio addio Björling / Sayao

I den anden video kan du høre en af de legendariske duetter af Tito Schipa og Amelia Galli-Curci. Det er simpelthen vidunderligt, hvordan de to stemmer passer sammen og synger de store ritardandi.

E il sol dell’anima – Schipa / Galli-Curci

Gildas berømte arie “Caro nome”

Synopsis: Da hertugen skal forlade hendes hus, tænker Gilda på sin elsker Gualtier Maldé.

Denne arie er sunget af en piges ekstase over sin første kærlighed. Den kræver sårbarhed og skønhed i stedet for ydre pragt. Gilda er en ung kvinde i en alder af 16-18 år. Arien indledes af to fløjter. Sangerens stemme skal frembringe fløjtens glød og klangfarve. Arien stiller de højeste krav. Den er spækket med mange koloraturer og ornamenter og når to gange op i det høje C.

Vi hører to fortolkninger

Edita Gruberova blev berømt som koloratursopran med rollen som Nattens dronning. Vi hører en sangerinde, der kan trænge ind i de højeste sfærer med sin stemme og mestrer de morderiske udsmykninger.

Caro nome / Gruberova

For mange var Callas en uovervindelig Gilda. Hendes “Caro nome” er fantastisk. Hendes teknik er fænomenal, hør bare hendes perfekte triller. Hendes fortolkning er dramatisk og bevægende og bringer store følelser ind i arien.

Caro nome / Callas

Erførelsen af Gilda

Synopsis: I mellemtiden er der dukket hoffolk op under ledelse af Marullo og Ceprano. De møder Rigoletto. De gemmer sig bag masker. Kun Marullo afslører sig over for Rigoletto. De foreslår at kidnappe grevinde Ceprano for sjov. Rigoletto slutter sig gladeligt til dem og får en maske. Uden at han opdager det, bliver der bundet et klæde om hans øjne. Han skal holde stigen for kidnapperen. Mens Rigoletto venter på, at hofmændene vender tilbage, kidnapper de hans formodede elskerinde. Da kidnapperne er langt væk, river Rigoletto masken af hans hoved. Forfærdet må han indse, at hans datter Gilda er blevet kidnappet.

Zitti, Zitti

Parmi veder le lagrime – endnu en stor aria af hertugen

Synopsis: I hertugens palads. Hertugen har indset, at Gilda er blevet kidnappet. Han han han har forelsket sig i Gilda og sværger hævn.

Selv hertugen bliver sentimental, hans arie “parmi veder le lagrime” er næsten øm. Men det er en arie fra en indbildsk mand: Da hertugen overvejer, hvordan Gilda kan have kaldt Gualtiers navn under kidnapningen, stopper orkestret et øjeblik, og hertugen kan synge hans alias-navn langsomt og næsten ømt (i eksemplet efter 3:05 minutter). Således danner denne arie et spændingsfelt for sangeren mellem virkelige følelser (følelserne af en forpasset romance) og en selvmedlidenhed hos en selvcentreret person.

Ella mi fu rapita… Parmi veder le lagrime – Pavarotti

Synopsis: Hofmænd dukker op og fortæller triumferende hertugen om kidnapningen af Rigolettos elskerinde. Hertugen erkender, at det er hans elsker. Hun bliver båret ind i paladset. Hertugen får hende bragt ind i sit værelse.

Sjældent har man i en Scena ed Aria tegnet så kontrastfuldt på en karakter i en Scena ed Aria. Hvor Duca i Cavatinaen sang tabets smerte (“Parmi veder le lagrime”), er han nu klar til hensynsløst at tilfredsstille sin lyst. Ducaen er således en af de største moralske skurke i Verdis operalitteratur.

Denne arie har smukke linjer og har en høj tessitura og slutter endda med et højt D. Hvis tenoren ikke kan synge denne tone, synges han normalt en eller to oktaver lavere.

Hør denne aria i 1971-optagelsen af Pavarotti og Bonynge, hvor Pavarotti endda synger det høje D.

Possente amor mi chiama – Pavarotti

Alfredo Kraus en meget elegant tenor, som også sang de højeste toner. Hans høje D er en veritabel trompet.

Possente amor mi chiama – Kraus

Rigolettos optræden – den store arie “Cortigiani vil razza dannata”

Synopsis: Rigoletto dukker op i paladset, han har mistanke om, at Gilda må være der. Han bliver hånet af hoffolkene og skjuler sin smerte.

Ved Rigolettos optræden spiller violinerne et prikket motiv, der synes at efterligne den pukkelryggede narres gangart. Med “Laralara” tager Rigoletto dette motiv op. Men den falske munterhed indeholder den tragiske komponent i barokoperaens lamento-motiv (mindre karakter, faldende tone, kort pause).

Povero Rigoletto – Wixell

Synopsis: Rigoletto opdager, at hoffolkene har overgivet hans datter til greven. Han anklager dem for at have solgt en fars helligste eje.

Denne arie er en medrivende anklage. Den kræver en udtryksfuld stemme med stor volumen og storslåede farver. Arien skifter fra anklage (“modbydelig race”) til bøn (“giv hende tilbage”) til patos (“døtrenes ære”) og smiger. Vi hører spændingen med hurtige halvtoner i orkestret. De lavere strygeinstrumenter (bratsch, cello og kontrabas) spiller ottendedelsnoter på første og tredje slag, som efterligner rigolettoens ophidsede hjerterytme. Den sidste del af arien “tutto, tutto al mondo” er en af de smukkeste barytonmelodier, der nogensinde er skrevet.

Vi hører en stor Gobbi fra Serafin-indspilningen.

Cortigiani, vil razza dannata – Gobbi

Optagelsen med Tita Ruffos kraftfulde stemme fra en optagelse fra 1908 er imponerende.

Cortigiani, vil razza dannata – Ruffo

Gildas tabte ære

Synopsis: Gilda dukker op og må tilstå over for sin far, at hun har mistet sin ære. Hun fortæller historien om Gualtier Maldé.

Gilda er i vildrede, og oboen påtager sig opgaven at introducere en smertefuld melodi. Da Gilda synger melodien, fornemmer man fra første tone, at Gilda ikke længere er den unge, sorgløse kvinde fra første akt, men at hun er blevet nedsænket i en smertefuld, nøgtern verden som følge af voldtægten. Med ømme ord forsøger hendes far at trøste hende.

Hør en imponerende fortælling af Maria Callas, som får Gildas smerte til at føles.

Tutte le feste al tempio – Callas

En anden fortolkning af Joan Sutherland i Bonynge-optagelsen fra 1971

Tutte le feste al tempio – Sutherland

Den store duet “Si, vendetta, tremenda vendetta”

Synopsis: Vagter dukker op. Greven af Monterone bliver ført til fangehullet. Ved hans syn sværger Rigoletto hævn over hertugen. Gilda beder forgæves sin far om tilgivelse.

Verdi har skrevet en medrivende duet til denne scene. Den hævnkrævende hadesang står i kontrast til Gildas formildende indskud.

Igen en stor, imponerende præstation af Maria Callas og Tito Gobbi med et klimaks til sidst, der giver gåsehud…

Si, vendetta, tremenda vendetta – Callas / Gobbi

Tredje akt betragtes som operaens musikalske højdepunkt, hvor kontrasterne støder sammen og fører til en katastrofe. Især kvartetten “Bella figlia dell’amore”, som allerede blev beundret af samtiden, og det overvældende sceneri i kroen ved floden er højdepunkter i hele operalitteraturen.

La donna è mobile – måske den mest berømte arie overhovedet

Synopsis: Rigoletto fører sin datter Gilda til en tarvelig kro ved en flod. Rigoletto og Gilda nærmer sig huset og kigger ind gennem et hul i væggen. Sparafucile sidder ved et bord. Sparafuciles søster Maddalena har lokket hertugen ind. De to ser, hvordan hertugen går ind i rummet for at tilbringe en nat med Maddalena.

Der er en interessant historie til denne berømte arie. Da Verdi komponerede arien, var han tydeligvis klar over, hvor populær den ville blive, og hvilken effekt den ville have på publikum. Så han holdt denne arie hemmelig i lang tid. For at forhindre, at melodien skulle sive igennem før premieren, fik tenoren og orkestret selv først arien i de sidste timer, kort før opførelsen. Den blev en sensation, og alle nynnede den, da de forlod salen.

Igen valgte Verdi menuettens rytme. Hertugens personlighed og intentioner forbliver fastlåst på forførelsens tema. Arien skal synges let og må ikke degenerere til et vulgært stykke. Denne del slutter normalt med et strålende højt B, selv om Verdi komponerede dette en oktav lavere. Men ingen tenor kan tillade sig at slutte med det lave B, publikums bedømmelse ville være ødelæggende.

Vi hører 2 fortolkninger. Lad os starte med den uforlignelige “la donna è mobile” af Pavarotti. Med charme, lethed og elegance.

La donna è mobile – Pavarotti

Domingo sang sjældent rollen som hertugen. Som baritonal tenor var Rigolettos tessitura for høj for ham. Men hans fortolkning af “la donna è mobile” fra Giulinis indspilning er overbevisende.

La donna è mobile – Domingo

“Bella figlia d’amore” – måske den mest berømte kvartet overhovedet

Synopsis: Mens hertugen gør kur til Maddalena, må Gilda indse, at hertugen konstant forråder hende

Denne berømte kvartet er skrevet på en meget usædvanlig måde. Mens kvartetter normalt fungerer med melodiske linjer, er det i denne kvartet kun tenorstemmen, der har en egentlig melodi. Det mesterlige er, at stemmerne er skrevet helt uafhængigt af hinanden, men alligevel er de sammenvævet: Maddalena kvidrer lejlighedsvis sekstendedele, Gilda synger smukke melodiske stykker, og Rigoletto deklamerer. Den effekt, som Verdi skaber, er revolutionerende og fantastisk.

Det gælder også den fantastiske scenografi, som Verdi/Piave beskriver i detaljer. Rigoletto og Gilda er udenfor i mørket, mens Maddalena og hertugen er indenfor i det oplyste rum.

Jeg har medtaget tre fortolkninger, begyndende med den legendariske Caruso indspilning. Et fantastisk dokument fra operaens gyldne æra.

Bella figlia d’amore – Caruso / Galli-Curci / Perini / de Luca

Bella figlia d’amore – Pavarotti / Gruberova / Wixell / Vergara

Bella figlia d’amore – di Stefano / Gobbi / Callas / Lazzarini

Den store tordenvejrsscene – Gilda ofrer sig

Synopsis: Rigoletto sender sin datter hjem med ordre om at flygte til Verona forklædt med mandetøj. Rigoletto bliver i huset for at arrangere handlen med Sparafucile. Hertugen går op på sit værelse. I mellemtiden er Gilda i hemmelighed vendt tilbage i mandetøj. Hun aflytter Sparafucile’s samtale med Maddalena. De to diskuterer mordplanen. Maddalena ønsker, at den ukendte bliver skånet. Sparafucile vil have pengene. De bliver enige om, at de vil dræbe en fremmed og putte ham i en sæk, hvis der dukker nogen op, ellers må gæsten dø. Gilda erkender situationen og ønsker at ofre sig selv. Hun går ind i kroen, og Sparafucile stikker den ukendte ned.

Endnu en af Verdis nyskabende idéer venter os i denne scene. Hule uhyggeligt klingende akkorder lyder i orkestret, og et usynligt mandskor nynner kromatiske sekvenser og skaber lyden af en vind, der blæser gennem træerne ved flodbredden.

En spændende terzetto venter os i denne scene.

Ah piu non ragiono – Gruberova – Furlanetto – Vergara

Rigolettos tragiske opdagelse

Synopsis: Rigoletto nærmer sig kroen med en båd for at hente posen med hertugens lig. Han betaler Sparafucile og tager af sted med båden. Da han er ved at smide sækken i floden, hører han pludselig hertugens stemme på afstand. Han skærer sækken op. Til sin rædsel må han indse, at hans datters lig ligger i sækken. Gilda er døende og beder sin far om tilgivelse. Da hun dør, råber Rigoletto: “Ah, det er forbandelsen”.

Verdi lader aldrig sine elskede karakterer dø uden trøstende melodier, så Gilda siger farvel til sin far med æteriske toner.

Lassu in cielo – Gruberova / Wixell

Og endelig endnu en vidunderlig døende scene med Gobbi og Callas.

Lassu in cielo – Callas / Gobbi

Anbefaling af optagelser

DECCA med Sherill Milnes, Luciano Pavarotti og Joan Sutherland under ledelse af Richard Bonynge og London Symphony Orchestra and Chorus

eller

EMI med Tito Gobbi, Maria Callas og Giuseppe di Stefano under ledelse af Tullio Serafin og Coro e orchestra del teatro alla Scala.

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til RIGOLETTO af Giuseppe Verdi