SAMSON ET DALILA af Camille Saint-Saens – operaguide og Handling

Online operaguide og synopsis til Saint-Saens’ SAMSON ET DALILA

Samson et Dalila er et af de 5 største værker i den franske operalitteratur. Tre udødelige arier for mezzosopran, den overvældende Bacchanale, en attraktiv tenorrolle og de store kor efterlader varige indtryk. Anden akt viser de største følelser og lidenskaber.

 

 

 

 

Indhold

♪ Kommentar

♪ Akt I

♪ Akt II

♪ Akt III

 

Højdepunkter

♪ L’as-tu donc oublié … Malheureux, taisez-vous!

♪ C’est toi que sa bouche invective

♪ Maudite à jamais soit a race

♪ Hymne de joie, hymne de délivrance

Je viens célébrer la victoire (Terzetto)

♪ Danse des Prêtresses de Dagon (Ballet)

♪ Printemps qui commence

♪ Amour! viens aider ma faiblesse

♪ Il faut, pour assouvir ma haine (Hate-duet)

♪ Mon coeur s’ouvre à ta voix

♪ Vois Ma Misère, Hélas ! Vois Ma Détresse ! (Løbebåndsarie)

♪ Bacchanale (Ballet)

 

 

Indspilningsanbefaling

♪ Indspilningsanbefaling

 

 

 

Premiere

Weimar, 1877

Libretto

Ferdinand Lemaire, baseret på den bibelske historie om Samson og Dalila fra Dommernes Bog.

Hovedrollerne

Dalila, Filisternes ypperstepræstinde (mezzosopran) - Abimelech, Satrap af Gaza (bas) - Højpræst, Filisternes præst (bas) - Samson, Hebræernes dommer (tenor)

Indspilningsanbefaling

DG, Placido Domingo, Waltraud Meier, Alain Fondary bliver dirigeret af Myung-Whun Chung og orkesteret og koret fra Opéra-Bastille, Paris.

 

 

 

 

 

Den vanskelige historie om oprindelsen

Oprindeligt havde Saint-Saens og digteren Ferdinand Lemaire planer om at sætte den bibelske historie om Samson og Dalila i musik som et oratorium. Lemaire foreslog senere at lave en opera ud af det spændende stof. Efter indledende tøven begyndte den 24-årige Saint-Saens i 1859 at skrive det første stykke af operaen. Sætningen i musik gik meget langsomt, og først 8 år senere viste han nogle venner i en privat kreds de første komponerede scener, som reagerede yderst tilbageholdende. Set i bakspejlet er dette ikke overraskende, da dette bibelske tema stod i stærk kontrast til den dengang dominerende grand opéra af Meyerbeer og Offenbachs opéra comique. Saint-Saens besluttede ikke desto mindre at arbejde videre, men kunne ikke overtale en fransk scene til at opføre det færdige værk. Han var en komponist, der blev miskrediteret som “wagnerianer”. Yderligere tre år senere lovede hans ven og mentor Franz Liszt at opføre værket på sin hofopera i Weimar. Men udbruddet af den fransk-preussiske krig forpurrede planen. Det lykkedes Saint-Saens at få en koncertopførelse af første akt til et fransk teater, men kritikken af melodi og harmoni var ødelæggende. I 1877 kunne Liszt holde sit løfte, han vovede at uropføre operaen i Weimar i tysk oversættelse. Opførelsen blev en triumf for den nu 42-årige, som også i Paris blev noteret med et stolt opsvulmet bryst af patriotisme. Der skulle dog gå yderligere 13 år, før en fransk premiere fandt sted i Rouen.

 

Den bibelske og historiske baggrund

Interesserede vil i dette afsnit finde en kort beskrivelse af baggrunden, men kendskab til den er ikke nødvendigt for at forstå operaen.

Historien om Samson og Dalila er hentet fra den hebraiske bibel, den såkaldte Tanach, som i vid udstrækning (39 ud af 46 bøger) svarer til det kristne Gamle Testamente. Skrifterne er grupperet i 3 dele, de to første dele er ordnet kronologisk. Den første del (den såkaldte Torah) beskriver profeten Moses’ historie, den anden del (de såkaldte Nevi’im) de andre profeters og det jødiske folks historie i tiden efter Moses. Fra denne del stammer historien om Samson og Delila, nærmere bestemt fra Dommernes Bog. Dommerne på den tid var ikke kun retsdommere, men også politiske og militære ledere. Bag alle dommernes historier i denne bog lå altid den samme dramaturgiske rækkefølge: først jødernes frafald fra Gud Jahve, dernæst undertrykkelse fra fremmede folkeslag, efterfulgt af råbet om hjælp til Jahve og til sidst dommernes redning. Samson var en af de vigtigste dommere, og hans fysiske kræfter var ekstraordinære.

Jødernes hovedmodstandere, filisterne, var sandsynligvis indvandrede søfarende folkeslag fra det nordlige Middelhavsområde (muligvis Kreta). De blev hjemmehørende i Palæstina og gav regionen sit navn. Jøderne forsøgte at erobre områderne i det nuværende Israel, men området omkring Gaza kunne i lang tid holdes af filisterne.

 

Den musik til “Samson et Dalila”

“Samson et Dalila” er den eneste af Saint-Saens’ 16 operaer, der er kommet på repertoiret. Saint-Saens var en uhyre veluddannet og dygtig musiker, han blev tidligt anerkendt som et vidunderbarn sammenlignet medMozart, hans tekniske og kompositoriske ressourcer gav ham mulighed for at give alle sine operaer deres egen stil. Denne strategi gav ikke pote i sidste ende, for næsten alle hans operaer blev glemt, Berlioz sagde hånligt “Han ved alt, men mangler uerfarenhed” (Han ved alt, men mangler uerfarenhed).

Hvad gør musikken i “Samson et Dalila” til noget særligt?

Brugen af tilbagevendende motiver er slående. “Leitmotiv” ville være det forkerte ord, for de er snarere melodier og har “blot” en hukommelsesfunktion, så de er ikke videreudviklet i wagneriansk forstand. Ikke desto mindre var Saint-Saens berygtet i Frankrig som “wagnerianer”, hvilket i de turbulente tider under de fransk-tyske krige var tæt på en kunstnerisk dødsdom.

Et andet karakteristisk træk ved værket er, at første og tredje akt har en stærk oratoriekarakter med statiske religiøse scener og kor og gør brug af mange “gamle” former som fugaer og gregorianske koraler. Koret fik en meget vigtig rolle ved den oprindelige planlægning af værket som et oratorium. I første og tredje akt spiller det endda en hovedrolle, idet det skifter mellem solo- og korstemmer.

Sidst men ikke mindst er de mange orientalismer også et kendetegn for denne opera. Det er Saint-Saens fortjent, at han behandler dette aspekt med stor mesterlighed. Saint-Saens tilbragte ofte vintermånederne i Algier, hvor han lavede nogle studier til “Samson et Dalila”. Et fint indblik i dette finder du i kommentaren til Bacchanalen i tredje akt længere nede.

 

 

En af de store mezzo-sopranroller

Saint-Saens skrev ikke mindre end tre store, udødelige arier til rollen som Dalila (Amour, viens aider ma faiblesse; Mon coeur ouvre à ta voix; Printemps qui commence). Da Saint-Saens begyndte at komponere i 1859, ønskede han at skrive denne rolle til den berømte mezzosopran Pauline Viardot-García, en af det 19. århundredes store sangere, som på det tidspunkt var fyrre år gammel. Men da han færdiggjorde værket i 1877, kom rollen for sent til hende.

 

 

 

 

 

 

Synopsis: En offentlig plads i byen Gaza i Palæstina, tolv hundrede år før Kristus. Det hebraiske folk beder til Gud om at høre dem i den nød, som filisternes besættelse medfører.

Koret indledes med et kort præludium. Dets begyndelse er meget usædvanlig, man hører tre blæsertoner efter hinanden, de skulle nok efterligne lyden af et historisk instrument. Efter bølgende violinlyde, som minder nogle lyttere om præludiet til Rhineguldet, begynder koret med kirkelige klange. Efter ca. 7 minutter begynder den store fuga “Nous avons vu nos cités reversées”. Lytteren forestiller sig, at han befinder sig i et oratorium.

Dieu d’Israël ! Ecoute la prière – Chung

Samson giver folket deres tro tilbage

Synopsis: Samson er blandt dem og henvender sig til dem med opfordringen om at gøre modstand. Folkemængden vil ikke følge ham, da de mangler tro og våben. Men det lykkes Samson at styrke deres tro på Gud og deres modstand mod filisterne.

Samson overbeviser sit folk med en stor gestus. Den begejstrede folkemængde reagerer i et smukt korstykke, der ledes tostemmigt og ledsages af et flerstrenget orkesterakkompagnement.

Vi lytter i rollen som Samson Placido Domingo. Han er måske den største Samson i indspilningshistorien. Rollen er skræddersyet til hans stemme, den er komponeret i det midterste register og kræver stor udholdenhed. Hans rige og overdådige stemme og hans udholdenhed lader Samsons kraft og skønhed blomstre.

L’as-tu donc oublié … Malheureux, taisez-vous! – Domingo

 

 

Abimelech håner jødernes Gud

Synopsis: Abimelech dukker op, efterfulgt af filistinske ankomster og soldater. Han håner slavernes kujonagtige og magtesløse Gud, som blev underlagt deres gud Dagon, der førte deres filisterhær ind i det sejrrige slag mod jøderne.

Saint-Saens viser sine sympatier med sin musik. Abimelechs musik er stiliseret og mærkeligt orkestreret, dybe blæsere og strygere tegner en arrogant og selvglad filisternes leder.

Qui donc élève ici la voix? – Thau

Samson slår filisternes leder ihjel

Synopsis: Samson rejser sig og proklamerer de hebraiske guders og det jødiske folks hævn over undertrykkerne. Euforisk stemmer folket ind. Abimelek trækker sit sværd og styrter mod Samson for at slå ham ihjel. Samson river sit sværd væk og slår ham ned.

Med en højtidelig hymne “Israel, rompe ta chaine” (“Israel, bryd dine lænker”) begejstrer Samson masserne, og de synger med på hymnen.

C’est toi que sa bouche invective – Domingo

Den dramatiske fremtræden af ypperstepræsten

Synopsis: Vagterne trækker sig tilbage. Overpræsten dukker op og skælder ud på deres fejhed. Jøderne flygter og starter et oprør. Overpræsten forbander det oprørske folk og deres leder Samson.

Saint-Saens tegner en dramatisk fremtræden af ypperstepræsten. De dybe strygere spiller et militært motiv, som bliver et af operaens vigtige ledemotiver.

Seigneur ! la troupe furieuse … Maudite à jamais soit a race – Weikl

Synopsis: En ny dag begynder. Jøderne kunne besejre undertrykkerne og fejre deres befrielse.

En smuk musik beskriver solopgangen. Derefter hører vi de gamle hebræeres fromme sang i stil med en gregoriansk sang eller en salmesang fra en synagoge.

Hymne de joie, hymne de délivrance – Barenboim

Det himmelske kor af præstinderne

Synopsis: Portene til Dagon-templet åbnes. Dalila dukker op, ledsaget af præstinderne.

Koret af de filistinske præstinder beskriver naturens skønhed og renhed. Musikken er sød og uskyldig og står i kontrast til hebræernes arkaiske kor, som fra den foregående scene.

Voici le printemps nous portant des fleurs – Davis

Den gamle hebræer advarer Samson mod Delilas forførelse – den store trio

Synopsis: Dalila vender sig til Samson, der med fascination betragter ceremonien. Forførende omfavner hun ham og hylder ham. Trods advarsler fra en gammel hebræer kan Samson ikke modstå Dalilas fristelser.

Samsons musikalske reaktion på Dalilas optræden er kromatiske trin, som viser hans usikkerhed. Mere og mere indstiller han sig på Dalilas sangstemme og kommer ind i hendes understrøm. Uafhængigt heraf fuldender bassen denne smukke polyfone trio, som ender i en smuk eufori.

Je viens célébrer la victoire – Ludwig / King / Kogel

Trioen blev berømt i tyverne med en legendarisk indspilning af Enrico Caruso.

Je viens célébrer la victoire – Caruso / Homer /Journet

Præstindernes dans

Synopsis: Priesterinnen tanzen mit Blumengirlanden für Samson.

Musikken fortryller med sensuelle orientalismer.

Danse des Prêtresses de Dagon

Synopsis: Egen gang fremmaner Dalila sin kærlighed og længsel efter helten. Forførende går hun ind ad trappen til templet og lader den ophidsede Samson blive tilbage.

I denne forestillingsarie hører vi ikke den onde Dalila, der er opslugt af hævn, men den unge og ærlige kvinde, der synger om naturens skønhed. Saint-Saens skriver et smukt akkompagnement med lange akkorder, der afslører orgelkomponisten.

Vi hører Maria Callas, som får de smukke farver i denne arie til at lyde.

Printemps qui commence – Callas

Shirley Verretts fortolkning er overdådig, et let vibrato giver stemmen et sensuelt og erotisk præg.

Printemps qui commence – Verrett

 

 

 

 

 

Dalilas store bøn til kærlighedens Gud

Synopsis: Dalila ved, at Samson længes efter hende og ønsker at se ham som en slave ved hendes fødder. Indtil videre kunne han slippe væk igen og igen.

En rastløs indledning viser Dalilas uro, hævn er hendes mål. Udfordringen i denne arie er at bevare den smukke bøn til Kærlighedsguden feminin på trods af den hævngerrige tekst (“han er min slave”; “hæld giften i hans årer”) og ariens dybe og mørke tonalområde.

Ingen kunne gøre bønnen så insisterende som Maria Callas.

Samson, recherchant ma présence … Amour! viens aider ma faiblesse! – Maria Callas

 

 

Højpræsten dukker op

Synopsis: Overpræsten dukker op og formaner hende til at afsløre hemmeligheden bag Samsons styrke.

Ypperstepræsten dukker op, ledsaget af sin ledemotiv.

J’ai gravi la montagne!!! … Notre sort t’est connu – Meier / Ramey

Den brændende had-duet

Synopsis: Dalila fortæller, at han allerede er flygtet fra hendes spørgsmål tre gange, men hun tror på at besejre ham denne nat. Højpræsten lover hende rigdom, men Dalila afstår, stilningen af hendes had er hendes belønning nok. Sammen sværger de hævn over Samson, og ypperstepræsten forlader stedet.

En stor, klassisk had-duet, der er fyldt med lidenskab og ild og slutter med et fælles hævnløfte.

Il faut, pour assouvir ma haine – Meier / Ramey

Synopsis: Dalila er ikke sikker på, om hendes fortryllelse stadig virker på Samson.

Saint-Saens skrev en fin og kort arie.

Se pourrait-il que sur son coeur

 

 

Samson virker fuld af tvivl

Synopsis: Samson optræder. Han er fuld af tvivl, han er kommet for at sige sin sidste afsked og samtidig elsker han hende. Dalila forfører ham, men Samson afviser hende.

Samsons optræden viser hans usikkerhed. Under hendes optræden skifter musikken til dur, og snart forsøger hun at vinde Samson for sig med lange dolce sungne replikker (Samson, ô toi! Mon bien aimé, pourquoi), og stykket udvikler sig til en lidenskabelig duet.

En ces lieux, malgré moi, m’ont ramené mes pas – Domingo / Meier

Synopsis: Salila forsøger at vække medlidenhed, men Samson vil forblive stærk. Alligevel bekender han sin kærlighed til hende.

Qu’importe à mon coeur désolé

 

 

Den store forførelsesscene – Mon coeur s’ouvre à ta voix

Synopsis: Dalila ser nu sin chance og lover ham ekstase. Samson overgiver sig.

Saint-Saens har skrevet ikke mindre end tre store, udødelige arier til rollen som Dalila. Denne aria er en af de smukkeste og mest forførende arier fra hele operarepertoiret.

Dalila ønsker at forføre Samson af statslige årsager, men man fornemmer, at der ligger mere bag hendes forførende løfter. Hun er måske ikke forelsket i Samson, men hun har stadig følelser for ham. Hun forsøger at forføre Samson med sin varme, erotiske stemme. Orkestrets akkompagnement er delikat, til tider legende og helt uden messing- og slagtøjsinstrumenter.

Saint-Saens’ udtryksmarkeringer er “dolcissimo e cantabile”. Hendes stemme kan ikke desto mindre være strålende. Stemmen og orkestret stråler i et lysende dur. Orkestret spiller svulmende og aftagende akkorder, der efterligner en blød, bølgende brise, en allegori for skønhed og forførelse.

Men Dalila har endnu ikke nået sit endelige mål. Hun skal finde Samsons hemmelighed. Sødt beder hun Samson om at tale til hende for at tørre sine tårer. Arien er skrevet i en behagelig tessitura, hvor sangerinden kan præsentere sine smukkeste farver. Tonen bliver mere presserende, og hun synger to gange det ekstatiske “versez moi l’ivresse” (“fyld mig med henrykkelse”), hvormed hun ønsker at vinde Samson. En smuk klarinetpassage tager temaet smertefuldt sødt op. Til sidst overgiver Samson sig, stykket bliver til en duet, og han smækker sig flere gange “Dalila, je t’aime”.

Vi hører denne arie i to fortolkninger.

Se et flot klip fra en tv-version med Shirley Verrett.

Mon coeur s’ouvre à ta voix – Verrett

 

Elina Garanca har en forførende, ret lys mezzo-sopran, som stråler smukt i denne arie.

Mon coeur s’ouvre à ta voix – Garanca

 

 

Dalila afslører hemmeligheden

Synopsis: Samson forsøger smigrende at lokke Dalila hans hemmelighed ud af ham, men Samson stiller spørgsmålstegn ved hendes intentioner. Tiltalt truer hun med at begå selvmord. Samson følger hende nu ind i soveværelset. Lidt senere tilkalder hun vagterne, som anholder Samson. Triumferende holder hun op med Samsons fletning, som hun har klippet af.

Mais ! non ! que dis-je ? hélas, la triste Dalila (Dalila, Samson)

 

 

SAMSON ET DALILA ACT III

 

Samsons store møllestensscene

Synopsis: I fangehullerne i Gaza. Samson sidder ved en møllesten. Med tabet af sit hår har hans kræfter forladt ham. Filisterne har brændt hans øjne ud, og han må udføre slavearbejde. Udefra hører han klager fra hebræerne, der har mistet deres frihed på grund af Samson, som forrådte dem for en kvinde. Samson bønfalder Gud om hjælp, han er parat til at ofre sit liv for det.

Håb og tragedie bestemmer scenen, hvor Samson vender møllestenen i fangehullet.

Vois Ma Misère, Hélas ! Vois Ma Détresse ! – Domingo

 

Georges Thill var nok den bedste franske tenor i det forrige århundrede. Dette uddrag er en af hans bedste indspilninger.

Vois Ma Misère, Hélas ! Vois Ma Détresse ! – Thill

Synopsis: Overstepræsten er i templet sammen med filisterne. Dalila optræder højtideligt sammen med præstinderne.

Igen et himmelsk kvindekor, der synger om den uberørte natur.

L’aube Qui Blanchit Déjà Les Coteaux

 

 

Den berømte Bacchanale – orientalske klange

Synopsis: En orgiastisk dans åbner sejrsceremonien.

Saint-Saens skrev med Bacchanale en ballet som et udfoldet erotisk maleri. Tilskyndet af den energiske musik begynder gæsterne deres ekstatiske dans.

Musikken er skrevet i phrygisk dur (Jihaz), en skala, der ofte anvendes i orientalsk musik. Balletten begynder med en indledning af oboen. Saint-Saens efterlignede et halvt dusin gamle arabiske instrumenter i Bacchanale (og i hele operaen). Oboens indledning minder om lyden af en shawm, harpen efterligner en qunan, og pizzicato strygerne efterligner en oude, en lutelignende guitar med foldet hals, der plukkes med et plekter.

I en anden del bliver musikken valsagtig europæisk, for derefter at vende tilbage til den orientalske verden fra første del.

Bacchanalen minder i det fjerne om Venusbergscenen fra Tannhäuser og har sikkert også været en inspiration for Strauss’ “Dansen med de syv slør” fra Salome.

Hør og se en stor Bacchanale i en opsætning fra Met.

Bacchanale – Levine

Synopsis: Den blinde Samson bliver ført ind i hallen af et barn, hans ydmygelse skal blive til et skuespil for filisterne. Triumferende og hånende kræver Dalila, at Samson gentager sit kærlighedsønske.

Laisse-moi prendre ta main – Borodina / Cura

Synopsis: Overpræsten gør grin med Samsons Gud. Samson opfordrer sin gud til at straffe de blasfemiske personer eller give ham sin magt tilbage, hvilket får filisterne til at grine.

Dette stykke blev en blanding af forskellige stilarter. Vi kan høre kirkekor, fugaer, komiske passager og hymner, stilarternes vilkårlighed svarer til vilkårligheden og overfladiskheden i filisternes religion.

Gloire à Dagon vainqueur – Domingo / Fondary / Meier

 

 

Det endelige “coup de théatre”

Synopsis: De kræver, at Samson knæler for Dagon midt i templet. Samson beder barnet om at lede ham hen til søjlerne. Han bønfalder Jehova om at give ham sin styrke tilbage. Da han når dertil, river han søjlerne ned, og templet styrter sammen og knuser ham selv og hans fjender.

Guidez Ses Pas Vers Le Milieu Du Temple

 

 

Anbefaling af optagelser

DG, Placido Domingo, Waltraud Meier, Alain Fondary under ledelse af Myung-Whun Chung og orkesteret og koret fra opéra-bastille, Paris.

 

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide om SAMSON ET DELILA af Camille Saint-Saens.