MANON af Jules Massenet – operaguiden og handlingen

Den online operaguide om MANON

Massenets Manon er et af de absolutte højdepunkter i fransk opera. Rollen som Manon er et af de mest imponerende rolleportrætter i operalitteraturen. Oplev den store idérigdom, som Massenet har komponeret i den.

 

 

 

 

Indhold

♪ Synopsis

♪ Kommentar

♪ Akt I (Inn Scene)

♪ Akt II (Lejlighedsscene)

Akt III (Promenadescene, Klosterscene)

Akt IV (Kasino-scene)

Akt V (Dødsscene)

♪ Inspilningsanbefaling

Højdepunkter

♪ Je suis encore étourdie

♪ Adieu, notre petite table

♪ En fermant les yeux (Drømmearie)

♪ Obéissons… Profitons de la jeunesse (Gavotte)

♪ Ah fuyez douce images

♪ N’est-ce plus les mains

 

 

 

 

 

 

Premiere

Paris, 1884

Libretto

Henri Meilhac og Philippe Gille, baseret på romanen Manon Lescaut af Abbé Prévost.

Hovedrollerne

Manon, Ung kvinde (sopran) - Lescaut, Manons fætter (baryton) - Des Grieux, Chevalier fra en adelig familie (baryton) - Des Grieux, greve og far til Chevalier Des Grieux (bas) - Guillot, rigmand (tenor) - De Brétigny, Wealthy Nobleman (baryton)

Recording recommendation

EMI, Victoria De Los Angeles, Henry Legay og Michel Dens under ledelse af Pierre Monteux og koret og orkesteret fra Opéra comique de Paris eller EMI, Angela Gheorghiu, Roberto Alagna og José van Dam under ledelse af Antonio Pappano og koret og orkesteret fra Monnaie de la Monnaie.

 

 

 

 

 

 

 

Librettoen

Forbilledet for Manon var romanen “Manon Lescaut” af Abbé Prévost. Det er værd at tage et kort kig på forfatterens liv. Den 14-årige Antoine, der kom fra en velhavende familie, blev uvenner med sin far efter moderens tidlige død og flygtede i 1711, først til militærtjeneste, derefter til et jesuitterkollegium, hvorefter han igen gik ind i militæret og deltog i den fransk-spanske krig. Han deserterede efterfølgende og søgte tilflugt i et kloster, hvor han indtrådte i benediktinerordenen og modtog de lavere ordener. Selv i ordenen var hans liv uregelmæssigt; bl.a. blev han angrebet for sit forfatterskab, og han blev afsat fra ordenen som 30-årig. Han blev derefter eftersøgt af politiet og flygtede gennem flere europæiske lande. I Haag mødte han den adelige kurtisane Lenki Eckhardt, som inspirerede ham til at skrive Manon. Han opretholdt en overdådig livsstil sammen med hende, hvilket førte dem til London, hvor Prévost blev fængslet for svindel med regninger. Kort sagt er der meget selvbiografisk om Abbé Prévosts berømte liv i historien om Manon Lescaut.

Librettoen til “Manon” er meget tæt på originalen. Af de tre kendte operaer baseret på romanen (Massenet, Puccini, Auber) er Massenets historie tættest på originalen, kun slutningen er ændret.

Med Henri Meilhac og Philippe Gille havde Massenet to geniale og erfarne librettister til sin rådighed. Librettoen fortjener stor ros; rækkefølgen af scener og akter veksler behændigt mellem intime scener og imponerende tableauer. Librettisterne afstod fra uddybninger og holdt handlingen slank, idet hver akt sigter mod et “coup-de-théâtre”, som Massenet effektivt har sat i musik.

 

 

Massenets stilistiske virkemidler

Massenet skrev “Manon” til “Opéra Comique” i Paris og brugte dens stilistiske virkemidler; for eksempel optræder tre grisettes (Guillot og De Brétigny’s burleske veninder). Brugen af forældede musikalske former som den høviske gavotte eller menuetten, der har en karikerende effekt, kan også spores tilbage til teatrets praksis.

Massenet brugte også mange stilistiske virkemidler fra Grand Opéra i Manon. F.eks. anvendes en ballet, den består af fem akter med uafhængige kulisser, og den har en tragisk slutning.

 

 

Musik og ledemotiver

Massenets kompositionsstil er baseret på ømme, flydende melodier. Musikken er altid poetisk og blomstrende. Ledemotiverne indtager en vigtig plads. Han var en glødende Wagner-beundrer, men uden at bruge Wagners teknikker tankeløst. Han brugte forholdsvis mange ledemotiver, især til Manons karakter kan man finde seks ledemotiver til at beskrive hendes karakters blanding mellem melankoli og munterhed og til musikalsk at forme skiftet i hendes skæbne i de fem akter. Du finder nogle musikalske eksempler på ledemotiverne i musikeksemplerne.

 

 

Den rolle som Manon

Opgaven for operaens hovedperson er skræmmende. Manon er den eneste kvindelige hovedperson i denne opera, (næsten) alt drejer sig om hende. Hun synger fem arier, mange duetter og ensemblescener.

Skildringens mangfoldighed stiller hovedpersonen over for en vanskelig opgave. Selv om Manon er et simpelt menneske i positiv forstand, skal hun vise en anden facet i hver akt. I første akt lærer vi en ung, naiv kvinde fra landet at kende. I anden akt er hun den romantiske elskerinde, der bliver lokket af det fashionable liv og kalkuleret dropper sin elsker. I tredje akt er hun den frivolske elskerinde og i fjerde akt forførerinden. Endelig skal hun i sidste akt på troværdig vis skildre forvandlingen til den angrende i dødsscenen.

Denne enorme scenetilstedeværelse – hun er på scenen næsten uafbrudt – og denne mangfoldighed af karakterer i de fem akter er enestående i operalitteraturen og overgås kun af Violetta i Traviata.

 

 

Massenets første verdenssucces

Premieren fandt sted den 19. januar 1884 på Opéra Comique i Paris. Succesen ved de første opførelser var blandet. Marie Heilbronn, den første Manon modtog ovationer, og hun sang rollen omkring 80 gange. Massenet blev beskyldt for wagnerisme, hvilket stadig var et skældsord i Frankrig i 1880’erne. Værket blev hurtigt taget op af mange teatre og ti år senere blev det også genoptaget på Opéra comique med stor succes. Operaen blev en verdenssucces og er siden blevet opført flere 1.000 gange alene på Opéra Comique.

 

 

 

 

Ouverturen citerer en række ledemotiver: Lige i begyndelsen hører vi det strålende tema fra gavotten, som vi vil høre i 3. akt. Det symboliserer Manons stræben efter et liv i luksus:

For det andet hører vi det militære motiv, der præger livet for hendes bror, som skal modtage hende:

Prélude – Pappano

Je suis encore étourdie – et kig på Massenets kompositionsstil

Synopsis: De to velhavende herrer Guillot og von Brétigny hygger sig på en kro med tre unge venner. Lescaut befinder sig også på kroen. Han venter en diligence, hvori hans kusine Manon sidder. Han har fået til opgave af hendes familie at ledsage Manon til et kloster. Diligencen ankommer, og Lescaut hilser på sin 15-årige kusine Manon. Massenet viser Manon i “Je suis encore étourdie” som en ung kvinde, der er imponeret af storbymiljøet og dets charme.

 

Massenet viser Manon i “Je suis encore étourdie” som en ung kvinde, der er imponeret af storbymiljøet og dets charme. Massenet skrev “Avec charme et émotion” i den originale libretto ved de første ord i denne arie. På fransk har ordet “charme” en bredere betydning end på engelsk og tysk. Sangerinden skal give denne forestilling af den 15-årige Manon en ungdommelig sexappeal, “en barnlig kokethed, en uskyld, der er brudt allerede før den første antydning” (Kesting). Vi vil støde på temaet i denne arie gentagne gange, det er motivet om den naive, uskyldige Manon:

Før vi lytter til denne passage, er det værd at fordybe sig i et særligt træk ved Massenets kompositionsstil. “Massenet havde sin helt egen kompositionsteknik – han lærte tekstpassager udenad og gentog dem i en uendelighed, indtil han fandt frem til den perfekte melodi til den individuelle rytme i hver enkelt frase. Man skal lytte til det berømte “Je suis encore tout étourdie” (jeg er stadig helt omtumlet) for at forstå, hvor frit melodien flyder. Nogle linjer, som f.eks. den første, synges kun med åndeløse eller slappe pauser (“Je suis … en-core … tout étour-die … e), andre bliver hastet igennem så hurtigt som muligt, og atter andre giver mulighed for en langvarig tone.” (Abbate / Parker)

Je suis encore étourdie – Gheorghiu

 

Synopsis: I den næste scene ser vi en eftertænksom Manon. Hun ser de tre veninder more sig med de to rige mænd og drømmer for en kort stund om at føre et sådant liv . Men det er kun en chimære, hendes familie har besluttet, at hun skal bo i et kloster.

Restons ici… Voyons, Manon, plus de chimeres!

 

Synopsis: Grieux dukker op. Han henvender sig til Manon og forelsker sig udødeligt i hende i det første øjeblik.

Soloviolinen bærer ømt det lidelsesmotiv, der skiftevis høres i alle stemmegrupper under duetten, indtil det endelig når frem til sangernes stemmer, hvor det romantisk fortoner sig:

Je sais votre nom – Gheorghiu / Alagna

 

Synopsis: Der går kun få minutter, og de to beslutter sig for at tage af sted til Paris.

Ledsaget af passionsmotivet beslutter de to sig for at gå hver til sit.

Lyt til denne smukke duet med Anna Netrebko og Rolando Villazon.

Nous vivrons à Paris – Netrebko / Villazon

 

 

 

 

 

 

Massenet tildeler orkestret en vigtig rolle. Hver akt indledes med orkestermusik. I den smukke optakt til anden akt hører man to hovedledemotiver, som ledsager os gennem hele værket. Des Grieux’ dybe motiv, som spilles af de dybe strygere, møder Manons drilagtige, letbenede motiv, som spilles af violinerne.

I begyndelsen hører vi ledemotivet fra Des Grieux:

Så det legende, flirtende motiv af Manon:

Prélude 2ème acte – Lopez-Cobos

 

 

Brevscenen

Synopsis: Manon og Des Grieux bor i en lille lejlighed i Paris. Des Grieux har skrevet et brev til sin far og beder om hans tilladelse til at gifte sig.

On l’appelle Manon – Gheorghiu / Alagna

 

Manons berømte afskedsarie – Adieu notre petite table

Synopsis: Nogen banker på døren. Manons fætter Lescaut, ledsaget af Brétigny, har fundet dem. Mens Lescaut skændes med Des Grieux, tager Brétigny Manon til side og fortæller hende, at Des Grieux’ far ikke vil acceptere et ægteskab, og at han vil bortføre sin søn i aften. De Brétigny tilbyder hende som et alternativ et liv i luksus. Des Grieux går til posthuset for at sende brevet til sin far. Manon er i dybe tanker. De Brétignys tilbud om et liv som … en dronning er alt for forførende. Hendes beslutning er truffet. Overvældet af nostalgiske følelser siger hun farvel til sin lille lejlighed.

“Adieu notre petite table” er en af Manons berømte arier. Hun beskriver sin indre konflikt mellem sin ærlige kærlighed til Des Grieux og sit ønske om en glamourøs fremtid. I denne scene gennemgår Manon en rutsjebane af følelser. I begyndelsen er hun grebet af sin kærlighed til Des Grieux (mon pauvre chevalier… j’aime), derefter af usikkerhed (je ne suis digne de lui). Men så bliver hun opildnet af løftet om et liv i storbyens luksus, og arien når sit højdepunkt på ordet “beauté” i et højt B. Brétigny-motivet dukker op, og i et par øjeblikke hengiver hun sig til den søde forventning om sin lyse fremtid. Men snart bliver hun overvældet af melankolske følelser af afsked (Adieu notre petite table). Hun indser, at hun køber sin dronningedrøm dyrt, nemlig med tabet af sin kærlighed.

Brede passager af denne arie er skrevet i klaver. Det er oprigtige ord, hvis følelser gentagne gange afspejles i orkestret. Den spanske sangerinde Victoria de los Angeles (1923-2005) anses af mange eksperter for at være den bedste fortolker af rollen som Manon. Kesting forklarer dette på følgende måde: “Victoria de los Angeles var en sangerinde med intime toner for alt det lyriske og stille i musikken. Hendes unikke og umiskendelige klangfarve lå i en pels af fløjl. Stratton taler om “en stemme for ømme halvskygger og blide hentydninger”. Det er de ideelle betingelser for denne intime nøglescene i Manon. Lad os lytte til Victoria de los Angeles i en liveoptagelse, der eksemplarisk dokumenterer det sagte.

Allons! … Adieu, notre petite table (1) – de los Angeles

 

Lad os lytte til denne aria i en anden vidunderlig fortolkning. Maria Callas har aldrig sunget Manon i operahuset. Hør hende i et koncertuddrag.

Allons! … Adieu, notre petite table – Callas

 

Massenets store drømmearie

Synopsis: De besøgende forlader lejligheden, og Des Grieux drømmer om et liv for to. Han drømmer om et sted, hvor han og Manon kan være lykkelige.

Når jeg lukker øjnene, ser jeg langt borte et beskedent fristed,
en lille hytte fortabt midt i skoven!
Under den stille skygge,
De klare og glade vandløb,
i hvilke bladene spejler sig,
Sang med fuglene!
Det er et paradis!
Oh nej, alt der er trist og melankolsk,
fordi en ting mangler
Manon burde være til stede!

Drømmearien er en af de mest berømte arier i det almindelige tenorrepertoire. Den kræver en utrolig finesse og præcision, ikke kun i tonehøjde, men også i resonans og åndedræt. Massenet har forædlet denne delikate klaverarie med et fortryllende orkesterakkompagnement. “Orkesterakkompagnementet betager med sine høje iriserende dæmpede violiner, som Massenet tilføjer endnu mere lysstyrke med fløjte og obo. Den er komponeret uden basser, og tenormelodien er også reserveret, hvilket giver indtryk af, at arien kan tage fart når som helst.” (Abbate).

 

Hør denne arie i en ganske enkelt fantastisk fortolkning af Jussi Björling. Bemærk den vidunderlige og udtryksfulde ritardando omkring kl. 2:00 eller den betagende diminuendo til sidst.

En fermant les yeux (1) – Björling

 

Björling anses af mange for at være den bedste Verdi-tenor i det 20. århundrede. Desværre har han aldrig sunget Manon på scenen.

Det næste du skal høre er en optagelse med en tenor fra vor tid. Jonas Kaufmann, en stor Werther, har også sunget Manon med stor succes. Han giver arien en melankolsk karakter med sin mørke baritonale tenorstemme.

En fermant les yeux (2) – Kaufmann

 

 

To fremragende indspilninger fra de gode gamle dage

Interesserede lyttere finder drømmearien i to andre versioner. De er fantastiske lydvidnesbyrd om to tenorer fra den gyldne æra.

Lad os starte med den legendariske optagelse fra 1902 med Enrico Caruso. Caruso indspillede sine allerførste otte stykker til pladen i Milano. Det betød starten på en stor pladekarriere. Denne aria hører til denne første serie. Han indspillede stykket under den italienske titel “chiudi gli occhi” med klaverakkompagnement. En særlig godbid: han forædlede stykket med en af sine berømte Caruso-synker.

En fermant les yeux (3) – Caruso

 

Hvis du vil høre mere om de legendariske Caruso indspilninger så kan jeg anbefale en podcast med en Caruso anekdote. (https://soundcloud.com/user-259769732/anecdote-011-how-enrico-caruso-made-the-most-expensive-record-in-history-from-a-failed-marriage; eller vælg Itunes Podcast “Anecdotes of the Opera World” episode 11)

 

Endelig vil jeg anbefale, at du lytter til dette stykke i Julius Patzaks fortolkning. Noget langsommere i tempo og med stor vokal intensitet; gåsehud garanteret. Kesting beskriver Patzaks stemme som følger: “Han havde en lille, let nasalt tonet stemme med et helt umiskendeligt klangbillede – ikke smuk, men udtryksfuld, sanselig og smerteligt smuk. Hun er en stemme, der trænger ind i hjertets dybder.”

En fermant yes yeux (4) – Patzak

 

 

Synopsis: Men Manon drømmer om et glamourøst liv i luksus og advarer ikke Des Grieux. Den intetanende Des Grieux bliver forrådt af sin elskerinde og om aftenen ført til sin far med magt.

 

 

 

 

 

 

Massenets berømte Gavotte

Synopsis: Det er søndag eftermiddag på cours-de-reine, Paris’ store promenade. Manon er glad for at være i centrum af samfundet:

på s’incline
on baise ma main
car par la beauté je suis la reine

de bøjer sig ned
De kysser min hånd
På grund af min skønhed er jeg dronning

 

Hun synger med vitalitet og glæde den berømte Gavotte med det høje D-dur i slutningen af første del. Massenet tegner ikke billedet af en arrogant kælling, men af en ung glad kvinde. Hun synger først ordet “reine” (dronning) i klaver, hun kan næsten ikke tro sig selv, at hun er det beundrede centrum for haute volée. Først i andet forsøg synger hun ordet “reine” i forte. Der findes en talende anekdote om Massenets idé om Manon: På sin daglige gåtur gik han forbi en blomsterpige med et barns blå, uskyldige øjne. Han sagde senere, at denne kvinde havde været en inspiration for ham til Manon.

Hør Victoria de los Angeles i en utrolig virtuos og samtidig rolig og udtryksfuld fortolkning af dette stykke.

Obéissons… Profitons de la jeunesse (1) – de los Angeles

 

Arien er meget vanskelig og har svære coloraturer. Vær især opmærksom på det minut før det høje D-dur, fra 1:15.

Hør en anden fortolkning af den russiske operastjerne Anna Netrebko. Hun synger de smukke høje Netrebko-toner, men falder i smidighed bag Victoria de los Angeles (sammenlign f.eks. trillerne før det høje D-dur).

Obéissons… Profitons de la jeunesse (2) – Netrebko

 

 

Manons pludselige ændring af mening

Synopsis: På en søndagspromenade hyrer Manons rige elsker endda balletten for at fejre den yndefulde Manon. Grieux’ far er også inviteret til dette selskab, og han fortæller Manon, at hans søn er blevet præsteviet. Manon er pludselig igen betændt og tager af sted til præsteseminariet.

 

 

I præsteseminariet

Synopsis: I Saint Sulpice mødes sognet i kirken. Det roser Des Grieux’ veltalenhed.

Quelle éloquence – Lopez-Cobos

 

Ah fuyez douce images – Massenets næste genistreg

Synopsis: På præsteseminariet har Des Grieux allerede fået ry for at være en dygtig prædikant. Han lader sig ikke af sin far afholde fra at dedikere sit liv til Gud. Men Des Grieux plages af billeder fra fortiden, tanker om Manon, som han forgæves forsøger at skræmme væk i arien “Je suis seul… ah fuyez douce images”.

Det er den anden store arie, som Massenet skrev i Manon for tenoren. Ligesom Dram-arien er dette stykke en indadvendt refleksion af hans følelsesverden. Vi hører fire fantastiske indspilninger af dette sjælemaleri.

Vi hører disse arier i forskellige versioner.

Vi starter med Nicolai Gedda (1925-1987). Han var først og fremmest en tenor, der var meget værdsat af kendere. Han var ikke en tenor med en stærk og gennemtrængende stemme, men han udmærkede sig ved sin stemmekunst og stemmens ekstraordinære spændvidde. Han var f.eks. førstevalg til den ekstremt høje tenorrolle som Arnoldo i Rossinis Wilhelm Tell.

Lad os høre denne aria fra Gedda. Kesting kommenterer: “Det lykkes ham altid at kombinere stemmelig elegance med absolut troværdighed, som i klosterscenen: han skaber recitativet som en monolog af en forvirret ung mand, der flygter fra sin skæbnesvangre kærlighed til klosteret. I arien Des Grieux (og med ham lytteren) overvældes af følelserne for Manon, i parlando midterdelen besejrer Gedda endnu en gang sig selv, mens orgelakkorder lyder – for derefter at blive revet med igen med mesterligt udformet crescendo.”

Je suis seul… ah fuyez douce images (1) – Gedda

 

Den næste optagelse er af Jonas Kaufmann. Den stammer fra hans cd fra 2007 (Romantic Arias), som har fået fremragende anmeldelser. Den største ros (som blev citeret igen og igen) kom fra den højt respekterede anmelder John Steane i tidsskriftet Gramophon, som så Jonas Kaufmann som kandidat til fremtidens toptenor . Især Manon-uddragene skilte sig ud.

Også de franske eksperter var fulde af ros, og den fremragende franske diktion af tyskeren blev påskønnet.

Je suis seul… ah fuyez douce images (2) – Kaufmann

 

Herefter hører vi igen Jussi Björling i endnu en fængslende fortolkning.

Je suis seul… ah fuyez douce images (3) – Björling

 

Endelig vil jeg gerne tilføje Tito Schipa til afspilningslisten. Des Grieux var en af hans yndlingsroller. Som altid fanger Schipa med sin elegante stemme, der udtrykker smerte som ingen anden sanger. Lyt til en optagelse fra trediverne.

Je suis seul… ah fuyez douce images (4) – Schipa

 

Manons forførelse af den håbefulde præst

Synopsis: Så dukker Manon op, beder ham om tilgivelse, og Des Grieux kan ikke modstå hendes ømhed – Er det ikke den samme stemme, den samme ømme hånd, der engang fortryllede ham?

Massenet bruger alle de musikalske registre i den kvindelige forførelseskunst i denne scene: store tonespring for at udtrykke hendes følelser, samspillet mellem hendes ord og en delikat soloviolin, Manons sløve, næsten indåndede ord.

Se denne hjemsøgende scene i en tv-version med Anna Netrebko og Rolando Villazon.

N’est-ce plus les mains (1) – Netrebko / Villazon

 

Og i en anden fortolkning med en fremragende los Angeles. I en kommentar til denne optagelse sagde Kesting: “Det lykkes hende at udtrykke det uægte i de beskrevne fornemmelser, den undertrykte sensualitet, som giver Massenets musik sin hysteriske tone.

N’est-ce plus les mains (2) – los Angeles / Haye

 

Du vil høre en tredje fortolkning af Angela Gheorghiu. Måske den version med den største forførelseskunst. Fremragende.

N’est-ce plus les mains (3) – Gheorgiu / Alagna

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Synopsis: Des Grieux og Manon bor sammen. Hendes lyst til luksus fortærer store summer af penge. Snart har Grieux spildt sin arv. Af desperation søger Des Grieux sin formue i spillet. Han spiller mod Guillot på kasinoet.

Manon fiebert im Glücksspiel mit, der Wunsch nach Gold und Luxus erhitzt sie.

Faites vos jeux, Messieurs … Ce bruit de l’or – Gheorgiu

 

Synopsis: Guillot mister en masse penge og beskylder Des Grieux for at snyde. Politimændene, instrueret af Des Grieux’ far, anholder Des Grieux og løslader ham kort efter. De har deres øjne rettet mod Manon. Hun bliver fængslet som medskyldig.

 

 

 

 

 

 

Manons dødsscene

Synopsis: Des Grieux og Lescaut har erfaret, at Manon er blevet dømt til udvisning til udlandet. De ønsker at befri hende. Med sine sidste penge bestikker Lescaut en sergent, og den dødssyge Manon bliver løsladt for en kort tid. Manon angrer sine gerninger og beder Des Grieux om tilgivelse. Hun husker deres tid med kærlighed og ømhed.

Hun dør i Des Grieux’ arme med ordene “Et c’est là l’histoire de Manon Lescaut“.

Hør finalen med Rolando Villazon og Anna Netrebko, med et smukt slutbillede, absolut se til det sidste.

Ah! des Grieux!… O Manon! – Netrebko / Villazon

 

 

Anbefaling af optagelse

 

EMI, Victoria De Los Angeles, Henry Legay under ledelse af Pierre Monteux og koret og orkesteret fra Paris Operaen.

 

EMI, Angela Gheorghiu, Roberto Alagna under ledelse af Antonio Pappano og koret og orkesteret de la monnaie.

 

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til MANON af Jules Massenet.