DIE FLEDERMAUS (Flagermusen) af Johann Strauss – operaguiden og handling

Den online operaguide til DIE FLEDERMAUS

Johan Strauss’ Fledermaus afspejler den uforglemmelige magi fra belle epoque og charmen fra Wien.

 

 

 

 

Indhold

♪ Synopsis

♪ Kommentar

♪ Akt I (Hus-scene)

♪ Akt II (Ballscene)

Akt III (Fængselsscene)

Højdepunkter

♪ Ouverture

♪ Oh je wie rührt mich dies

♪ Trinke Liebchen, trinke schnell … Glücklich ist, wer vergisst …

♪ Mein Herr Marquis

♪ Dieser Anstand ist so manierlich (timernes duet)

♪ Klänge der Heimat (Csardas)

 

 

 

 

 

 

 

Premiere

Wien, 1874

Libretto

Carl Haffner og Richard Genée, Baseret på komedien af Meilhac og Halévy, som igen baserede den på Das Gefängnis (Fængslet) af Roderich Benedix.

Hovedrollerne

Eisenstein, velhavende rensejer (tenor) - Rosalinde, hans kone (sopran) - Frank, fængselsinspektør (baryton) - Dr. Falke, notar og ven af Eisenstein (baryton) - Dr. Blind, Eisensteins advokat (baryton) - Adele, Rosalindes stuepige (sopran) - Orlowsky, fyrste og vært (mezzosopran) - Alfredo, sanger (tenor).

Anbefaling af optagelse

NVC ARTS (DVD), Hermann Prey, Kiri te Kanawa, Hildegard Heichele, Bejamin Luxon bliver dirigeret af Placido Domingo og ROH Convent Garden Choir and Orchestra.

 

 

 

 

 

Librettoen

DIE FLEDERMAUS er en af de få operetter, der er forblevet på operahusenes repertoire. Musikken sprudler af idéer, og scenerne er morsomme. Plottet og den underliggende tekstbog i denne opera er simpelthen mesterlig. Oprindeligt skrevet til Offenbach af den succesfulde duo Meilhac og Halévy, blev den bearbejdet til Johann Strauss, med en stor balscene i centrum af handlingen.

 

Musik og historie

Musikken blev for det meste skrevet inden for 2 måneder. Strauss komponerede hovedsageligt melodierne, mens store dele af instrumentationen blev skrevet af Genée. Csardas og Ouverture er de eneste stykker, der er skrevet udelukkende af Strauss.

Den mandlige hovedrolle var sat for tenor, men bliver ofte sunget af barytoner.

 

 

Premiere

Operettens premiere i 1874 på Theater an der Wien blev dirigeret af komponisten selv. Den fulgte kort efter en enorm børskrise. Det wieneriske publikum havde ikke lyst til komedie, og den forblev kun kortvarigt på programmet i den østrigske storby. Fra begyndelsen var den imidlertid en stor succes i hele Europa. Wiens Hofopera erklærede den for en opera for at kunne opføre den i deres hus.

 

 

 

 

 

 

 

Den berømte ouverture

Ouverture er et vidunderligt potpourri af nogle af de bedste idéer i denne opera og er også et ofte hørt stykke i koncertsalen og må ikke gå glip af i nogen nytårsgalla.

Ouverture

For Tom og Jerry’s venner ser du den morsomme tegnefilmsversion.

Ouverture Fledermaus – Tom og Jerry

 

 

Synopsis: Pigen Adele modtager en invitation fra sin søster til prins Orlofskys bal. Adele spørger derfor sin elskerinde Rosalinde, om hun kan tage fri om aftenen. Men Rosalinde nægter. For hendes mand, Eisenstein, skal i fængsel den aften, og hun vil gerne give ham en sidste middag. Pludselig dukker Alfredo op. Han er Rosalindes tidligere elsker, og han ser sin chance, når Eisenstein er i fængsel. Rosalinde kan kun slippe af med ham med et løfte om at modtage ham senere. Eisenstein dukker op ledsaget af sin advokat Blind, som han fornærmer, fordi han ikke repræsenterede ham godt i retten, og han må tage sin otte dages fængsling. Rosalinde forsøger at trøste ham. Eisenstein smider advokaten ud uden videre.

En livlig trio med Eberhard Wächter og Gundula Janowitz i Otto Schenks iscenesættelse.

Nein mit solchen Advokaten – Wächter / Janowitz / Kuchar

 

Synopsis: Dr. Falke dukker op. Han er en ven af Eisenstein og overtaler ham til at besøge prins Orlofskys bal i dag. Dr. Falke kender fængselsdirektør Frank, og en udsættelse af en aften kunne sikkert organiseres. Falke foreslår, at Eisenstein præsenteres for samfundet som Marquis Renard.

Komm mit mir zum Souper – Wächter / Holocek

O je wie rührt mich dies – the comedy starts

 

Synopsis: Da Eisenstein er ved at klæde sig på, starter Falke en intrige. Tre år tidligere havde Eisenstein efter et kostumebal efterladt den fordrukne Falke alene uden for byen, og han måtte om morgenen gå hjem i flagermusekostume. Derfor fik han tilnavnet Dr. Bat. Han forudsiger Rosalinde, at Eisenstein ikke ville komme i fængsel. Som bevis inviterer han hende til at gå til prins Orlowskys bal i forklædning. Så sker det, at Rosalindey giver Adele fri om aftenen. Hun siger farvel til sin mand, som påstår, at han er på vej til fængslet.

 

Alt er tilladt i denne komedie. Som i denne optagelse med Hermann Prey og Kiri te Kanawa indledes ægtemanden Eisensteins afsked af hans kone med et citat fra Valkyrien og i “O je wie rührt mich dies” (“Åh Gud, hvor er det trist”), hvor de to hyklerier udtrykker deres beklagelse over situationen.

So muss allein ich bleiben (Terzett)… Oh je wie rührt mich dies

 

Synopsis: Alfredo dukker op. Som hævn beslutter Rosalinde sig for at tage ham med til prins Orlofskys fest. Han accepterer og hjælper sig selv i Eisensteins garderobe.

En næste øreorm på ¾ tid. Citatet “Lykkelig er den, der glemmer, hvad der ikke kan ændres” “Glücklich ist, wer akzeptiert, was sein muss”) er blevet berømt. Det står for indholdet i mange operetter og også for den valseagtige stemning i Donaumonarkiet og den wieneriske sjæl.

Trinke, Liebchen trinke schnell..Glücklich ist, wer vergisst …

 

Synopsis: Fængselsinspektøren Frank dukker op for at hente Eisenstein. Han tror, at Alfredo er Eisenstein. På Rosalindes opfordring spiller Alfredo med og forlader huset for at tage i fængsel.

 

 

 

 

 

Handlung: I prins Orlofskys balsal. Gæsterne ser frem til aftenen.

Ein Souper uns heute winkt – Karajan

 

Synopsis: Prins Orlofsky dukker op ledsaget af Dr. Falke. Han forklarer Orlofsky den intrige, han planlægger. Adele er også en del af intrigen, og Dr. Falke har også inviteret hende. Falke præsenterer Eisenstein for Orlofsky som en fransk adelsmand.

Normalt er prinsens rolle en bukserolle og synges af en mezzosopran. I denne optagelse synges rollen af en mandestemme: Wolfgang Windgassen viser, at han ikke blot var en stor Wagner-tenor, men også en vidunderlig komiker.

Ich lade gern mir Gäste ein – Windgassen

 

“Mein Herr Marquis” – den glamourøse optræden af Adele

Synopsis: Eisenstein stirrer forbløffet på Adele. Men hun giver sig ud for at være Olga. Orlofsky og Falke morer sig.

“Mein Herr Marquis, ein Mann wie sie” er en af ørehullerne i denne opera. Med en drilsk vals afslører tjenestepigen sin herre med ordene “Nej, hr. Marquis, en mand som Dem burde forstå det bedre”.

Mein Herr Marquis (2:15) – Gruberova

 

Herefter hører du endnu en overbevisende version fra Regula Mühlemann med en strålende slutning.

Mein Herr Marquis – Mühlemann

The “Uhrenquartett”

Synopsis: Og nu ankommer fængselsdirektøren Frank, som var inviteret under navnet Chevalier Chagrin. Orlofsky præsenterer de to falske franskmænd Renard og Chagrin for hinanden, og de to skal konversere på fransk. Til sidst dukker den maskerede Rosalinde op, forklædt som en ungarsk grevinde. Først ser hun sin mand og til sin forbløffelse også Adele. Eisenstein alias Renard bliver præsenteret for den mystiske grevinde, og han fanger straks ild. Mens han flirter med hende, sværger Rosalinde på hævn. Som bevis får hun fingrene i Eisensteins lommeur.

Dette stykke er kendt under navnet “Uhrenquartett” (“Timernes duet”).

Dieser Anstand so manierlich (Duett) Prey / te Kanawa

 

Som anden version optagelsen med Gedda og Schwarzkopf

Dieser Anstand so manierlich (Duett) – Schwarzkopf / Gedda

Rosalinde’s Csardas

Synopsis: Den mystiske grevinde fra Ungarn synger en Csardas.

Navnet på denne dans kommer fra det ungarske Csárda, som henviser til en puszta-kro. Den blev en modedans i midten af det 19. århundrede og fandt vej ind i den wieneriske operette.

Hør en udtryksfuld fortolkning af Elisabeth Schwarzkopf

Klänge der Heimat – Schwarzkopf

 

Synopsis: Festen tager fart, og prins Orlofsky synger champagnesangen.

Im Feuerstrom der Reben – Soffel

 

Synopsis: Som festen skrider fremad, beder Dr. Falke gæsterne om at forbrødre sig. Eisenstein forbrødrer sig med Rosalinde og Frank med Adele.

Annonceringen af Falke fører til en anden iørefaldende melodi i dette værk, valsen for kor “Brüderlein”.

Brüderlein, Schwesterlein

 

Synopsis: Orlofsky inviterer gæsterne til dans. Mens festen er på sit højdepunkt, opdager Frank og Eisenstein uden at vide det fra hinanden, at det pludselig er tid til at gå. Eisenstein forsøger forgæves at få grevindens ur tilbage igen.

 

 

 

 

 

 

 

Synopsis: I fængslet er den fordrukne fængselstjener Frosch på vagt. Frank ankommer i fængslet. Kort efter ham banker Adele, ledsaget af sin søster og Falke, på døren. Hun tilstår, at hun er Eisensteins tjenestepige. Hun ønsker at aflægge Frank en prøve, så han kan skaffe hende et engagement på teatret.

 

Du vil høre dette stykke i en virtuos fortolkning af Lucia Popp. Hun er berømt for sin rolle som Nattens dronning og kan i dette stykke udfolde sine perfekte koloraturevner.

Spiel ich die Unschuld vom Lande – Popp

 

Den store finale

Synopsis: Den næste venter allerede. Eisenstein venter udenfor. Frank giver hurtigt Frosch besked på at gemme de to kvinder i en celle. Tilfreds siger Falke farvel til de to forbløffede mænd. Eisenstein erfarer, at Frank personligt har hentet en mand i morgenkåbe i Eisensteins hus. I mellemtiden er advokaten Blind også dukket op. Eisenstein får en idé. Han går sammen med advokaten ind i et tilstødende rum og forklæder sig som Blind. Da Frosch bringer den påståede Eisenstein ud af sin celle, dukker Rosalinde også op for at befri sin mand fra fængslet. Mens hun ser Alfredo, kommer Blind alias Eisenstein ind på kontoret. Eisenstein søger hævn. Rosalinde spørger Blind til råds om, hvordan hun skal forklare Alfredos besøg til sin mand, da der ikke var sket noget. Alfredo spørger også advokaten, hvordan han bedst kan komme ud af situationen. Eisenstein afslører sig selv og beskylder sin kone for forbrydelsen. Men Rosalinde har stadig uret. Lystent trækker hun det op af lommen og holder det foran Eisensteins næse. Da Adele og Falke dukker op igen, er de alle forsonet og er overbeviste om, at det hele skyldes champagnen.

 

Finale

 

“Han er en rigtig musiker, hans idéer er så rige,” sagde Brahms om sin ven Johannes Strauss. Anekdoten er berømt, da Strauss’ steddatter bad ham om en dedikation. I stedet for at skrive et citat fra sit eget værk, skrev Brahms et motiv fra Den blå Donau med ordene “desværre IKKE af Johannes Brahms”.

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til DIE FLEDERMAUS af Johan Strauss