Humperdincks eventyropera er elsket over hele verden for sin folkemusik. Næppe noget andet værk inden for operalitteraturen er blevet oversat til så mange sprog. Værket er en af de mest opførte operaer i verden.

 

 

 

 

Indhold

Synopsis

Kommentar

Akt I

Akt II

Akt III

Indspilningsanbefaling

Højdepunkter

Suse, liebe Suse (Gåsegås)

Brüderchen tanz mit mir (Lillebror danser med mig (Lillebror danser med mig)

Ein Männlein steht im Walde (en dværg stod i skoven)

Der kleine Sandmann bin ich (Jeg er en lille sandmand)

Abendsegen (Abends, will ich schlafen gehen) (Aftenbøn)

Der kleine Taumann heiss ich (når duggen falder på tusindfryd)

Hexen-Ritt (Hekse-tur)

 

 

 

 

 

 

 

Premiere

Weimar, 1893

Libretto

Adelheid Wette, baseret på eventyret af brødrene Grimm.

Hovedrollerne

Peter, kostmager (baryton) - Gertrud, Peters kone (mezzosopran) - Hans, Gertrud og Peters dreng (mezzosopran) - Grete, Hanss søster (sopran) - Heks, knasende heks, der fortryller børn (mezzosopran) - Sandmand & Dewman, magiske væsner (sopran)

Indspilningsanbefaling

EMI, Elisabeth Grümmer, Elisabeth Schwarzkopf, Else Schürhoff bliver dirigeret af Herbert von Karajan og Philharmonia Orchestra og korene fra Lougthon high school for girls og Bancroft's School eller film DG, Brigitte Fassbaender, Edita Gruberova, Hermann Prey bliver dirigeret af Georg Solti og koret og orkesteret fra Wiener Statsopera.

 

 

 

 

 

 

 

Humperdicks nære relation til Richard Wagner

Humperdinck var bekendt med den tyske sagnverden takket være sit arbejde med Wagners musik. Humperdinck mødte Wagner i Napoli i en alder af 26 år. Wagner er begejstret for den unge mand og inviterer ham til at komme til Bayreuth og blive hans assistent. Humperdinck er fyr og flamme, lader studierne ligge og hjælper Wagner bl.a. med arbejdet på Parsifal. 2 år senere dør Wagner. Humperdinck må søge et nyt job, men finder ingen fast stilling, Wagnerianere er ikke populære på musikskolerne, så han lever af småjobs. Han har heller ikke succes som komponist, han mangler inspiration. Indtil hans søster beder ham om at sætte et par vers i musik…

 

 

Operaens oprindelse

Den grundlæggende idé til denne opera stammer fra Humperdincks søster Adelheid. Hun havde skrevet vers til sin mands fødselsdag baseret på brødrene Grimms eventyr, som hun ville opføre sammen med deres børn. Humperdinck satte dem i musik, og ekkoet fra de første små opførelser var meget glædeligt. Denne opera voksede derefter i forskellige revisioner til en komplet opera.

“Hans og Grete” blev uropført i Weimar to dage før jul i 1893 af ingen ringere end den 29-årige Richard Strauss. Han erkendte allerede ved første gennemsyn af partituret, at det var et mesterværk. Siden da er denne opera blevet betragtet som et juleeventyr, selv om den foregår om sommeren, og peberkagerne er det eneste, der minder om jul. Succesen var enorm, og stykket blev opført på 50 scener i Tyskland allerede det første år.

Der ligger en sand, dramatisk historie bag dette eventyr: “Det stof, som brødrene Grimm mod bedre vidende optog i deres samling af børne- og husholdningseventyr, er ikke et folkeeventyr, men en verbalisering af mordet på Katharina Schraderin (1618-1647) “Bakkerhexe”, som blev frikendt i hekseprocessen i Gelnau i 1647, men kort efter myrdet af Hans og Grete Metzler i deres hus i Spessart og brændt i en af deres egne ovne, efter at hun havde nægtet at afsløre sine peberkageopskrifter.” (Csampai, Hollænder, operaguiden).

 

Castingproblemer

Hans og Grete er normalt legemliggjort af voksne. Teoretisk set kunne disse to roller også spilles af store børn, men i praksis er det svært at finde stemmer, der kan gøre sig gældende over for et stort orkester og yde de musikalske vanskeligheder retfærdighed.

Det er også almindeligt at besætte hekserollen med en tenor for at fremhæve det komiske aspekt af denne rolle. Humperdinck afviser imidlertid kategorisk denne praksis. Nogle gange spilles heksen af den samme kunstner som moderen for at vise, at hændelserne i forældrenes hus og i heksens hus ikke skal betragtes hver for sig, men opleves som en helhed. I eventyrets maskerede symbolsprog står heksen for virkeligheden, som til tider kan være brutal og manipulerende.

 

 

Wagner værkets overfader

Humperdinck overtog mange wagnerianske elementer som orkestrering, harmonik og gennemkomposition. Heldigvis undlod han at bruge overdreven symbolik og besluttede sig for et livligt plot, hvilket gavner værket meget. Det er således den eneste “wagnerianske” opera, der har formået at etablere sig på repertoiret, som ikke stammer fra mesteren selv.

På bedste wagnerianske vis er der en forløsningsscene i denne opera. Denne gang er der ingen germanske guder eller tragiske figurer, men kun peberkagebørn. Humperdinck kaldte også sin opera for “Kinderstubenweihfestspiel” (børnebørnindvielsesfestspil). Man kan få en forsmag på Humperdincks humor i følgende anekdote: “Ved en middag i Villa Wahnfried i Bayreuth i 1891 bad Cosima Wagner familiens ven Engelbert Humperdinck om at sige et par ord til gæsterne. Han rejste sig straks op, klappede på sit vinglas, kiggede venligt rundt, gned hænderne sammen, rømmede sig et par gange og satte sig igen uden at have sagt en stavelse. Arkæologen Reinhard Kekulé klappede begejstret og udbrød: “Det er den bedste tale, jeg har hørt i hele mit lange liv”. (fra Schmitz/Ure, hvordan Mozart kan gå ind i sfæren, fra Siegfried Wagners erindringer).

 

 

 

 

 

 

 

Ouverturen med eventyrstemning

Synopsis: Et lille, elendigt hus i udkanten af skoven.

Med ouverturen bringer Humperdinck os ind i eventyrverdenen. Det berømte motiv af “aftenbønnen” lyder i en firestemmig hornkoral. Humperdinck introducerer forskellige musikalske temaer i sit præludium, som smukt udtoner.

Ouverture

 

Synopsis: Hans og Grete sidder overfor hinanden i stuen, de er begge på arbejde. Hans laver koste, og Grete strikker en strømpe ved komfuret. De er plaget af sult, i ugevis har de kun spist tørt brød. Grete minder ham om ordsproget, som siger, at når nøden er størst, rækker Gud Herren sin hånd ud…. Men Hänschen mener, at man ikke kan spise sig mæt af det.

Vi hører folkesangen Suse, liebe Suse (Gåsegåsegås).

Denne sang synges af Brigitte Fassbänder som Hans. Tyskeren var en fantastisk besætning til denne rolle. Hun har en fløjlsblød mezzo-sopran og hendes måske største rolle, tilfældighed eller ej, var også en bukserolle nemlig Octavian fra Rosenkavalier. Edita Gruberova synger en smuk Grete under ledelse af Georg Solti og Wiener Philharmonikerne.

Suse, liebe Suse – Gruberova / Fassbänder

Hans og Grete vover en dans

Synopsis: Hans er ikke til arbejde. Først stopper han ved mælkekanden og hviler sig. Grete beder ham om at arbejde videre, men han kan overtale hende til at danse med ham.

Den første, enkle version, som Humperdinck satte i musik til sin søster, bestod af fire 2-stemmige stykker (Lillebror dans med mig). Dette dansestykke er det eneste, der er overtaget næsten uændret fra den første version. Den har fundet vej ind i den tyske folkesang.

Se og hør scenen charmerende spillet af Gruberova og Fassbaender.

Brüderchen Tanz mit mir – Fassbaender / Gruberova

 

Mor og far kommer hjem

Synopsis: Mor Gertrud kommer hjem midt i dansen. De to skynder sig hurtigt tilbage til arbejdet. Moderen bliver ked af det, da hun ser, hvor lidt arbejde de to kunne lave. Da hun vil straffe børnene med en pind, kommer hun ved et uheld til at vælte mælkekanden. Hun sender børnene ud i skoven for at lede efter bær. Gertrud er udmattet og ked af, at hun ikke engang kan tilbyde sine børn noget at spise. Peter, hendes mand, kommer hjem.

Historien om Hans og Grete er en historie om at blive voksen. I begyndelsen gør børnene alt sammen og går hånd i hånd gennem skoven. Til sidst bliver de skuespillere, som endda bliver adskilt. Forældrene er tegnet forskelligt. Moderens ankomst til huset er ledsaget af mørke toner, mens faderen er tegnet med varmhjertede buffo-motiver.

Vi hører scenen med Walter Berry, en veteran fra Wien-operaen, som i flere år var gift med Christa Ludwig.

Rallala, ach wir armen Leute – Berry

 

Synopsis: Gertrud skal finde ud af, at han har været på kroen. Hun er desperat, men til hendes overraskelse snupper Peter æg, pølser, smør og endda kaffe i sin kurv. I dag kunne han sælge mange koste og strømper i landsbyen bag Herrenwald. Faderen spørger til børnene, Gertrud fortæller, at hun har sendt dem ud for at plukke bær i Ilsenwald. Så bliver hans ansigt pludselig mørkt, for der bor peberkageheksen, som er i ledtog med djævelen. Peter fortæller hende, at hun lokker børnene ind i huset med magisk kage og forvandler børnene til peberkager i ovnen. Gertrud og Peter drager af sted for at finde børnene.

 

 

 

 

 

 

 

Synopsis: Hans og Grete er i skoven.

Ein Männlein steht im Walde (en dværg stod i skoven) er et kendt stykke, som Humperdinck har overtaget fra den tyske folkesang. Orkestreringen er beskeden og enkel med smukke fløjte-triller og pizzicato strygere.

Ein Männlein steht im Walde ganz still und stumm – Gruberova

 

Synopsis: De to har plukket mange bær, men har alle spist dem i tide med gøgens kald.

Kuckuck, Eier schluck – Ziesak Kuckuck, Eier schluck – Ziesak

Sandmanden – overgangen til eventyrets verden

Synopsis: Det bliver mørkere, og de kan ikke finde tilbage. Uhyggelige lyde og ekkoet af deres stemmer skræmmer dem. I tågen får de øje på en lille mand. Han kommer tættere på, det er Sandmanden. Han er børnenes ven og taler beroligende ord til dem og kommer for at få dem til at falde i søvn.

Overgangen fra den virkelige til den imaginære verden begynder med Sandmanden. Med dæmpede strygere og harpe-lyde bortfører Humperdinck børnene ind i drømmeverdenen med Sandmandens stemme (Jeg er det lille sandmand).

Der kleine Sandmann bin ich – te Kanawa

Aftenbønnen – et vidunderligt højdepunkt

Synopsis: De to beder sammen og finder søvn på skovbunden.

Denne berømte vuggevise er operaens hvilepunkt.

Ifølge Kesting hører denne scene i fortolkningen af Elisabeth Schwarzkopf og Elisabeth Grümmer til et af de store højdepunkter i operadiskografien: “Optagelsen under ledelse af Herbert von Karajan hører til den største luksus i pladehistorien, ideelt besat op til birollerne. Lyden af “Abend will ich schlafen gehen” (Hvor hvert barn lægger sit hoved ned) falder som en forførende sansestimulus på øret og forvandler sig til magisk poesi.”

Abendsegen (Abends, will ich schlafen gehen) – Schwarzkopf / Grümmer

 

Du vil høre og se dette stykke i en anden version fra den filmatiserede version med Gruberova og Fassbaender.

Abendsegen (Abends, will ich schlafen gehen) – Gruberova / Fassbaender

 

Synopsis: Når børnene er faldet i søvn, kommer fjorten engle og danner en cirkel omkring dem for at beskytte dem mod farerne i skoven.

 

 

 

 

Vågen med Tåmand

Synopsis: Dugmanden vækker børnene

En smuk orkesterindledning tegner en blid morgenstemning.

Lyt til dette drømmende stykke i Ileana Cotrubas fortryllende fortolkning (når duggen falder på margueritten).

Der kleine Taumann heiß ich – Cotrubas

 

Synopsis: Langsomt vågner de to børn op.

Hvad angår tekst og emne for dette værk taler vi om en børneopera. På grund af det store orkester er det dog ikke let at forstå teksten. Men alligevel udstråler intime passager som denne en stor magi. (Jeg sov her! på en fyrretræsseng!)

Wo bin ich ? Wach ich ? … Tirelireli – Ziesak / Larmore

 

Hans og Grete spilles normalt af voksne. I teorien kunne disse to roller også spilles af ældre børn, men i praksis er det svært at finde stemmer, der kan gøre sig gældende over for et stort orkester og yde de musikalske vanskeligheder retfærdighed.

Egkagehuset dukker op – en smægtende duet

Synopsis: Langsomt vågner de to børn op. Begge har drømt om engle, der beskytter dem. Tågen letter, og pludselig dukker et hus af peberkager og slik op. Til venstre for huset er der en ovn, og til højre er der et bur.

Endnu en smuk duet af Humperdinck, med smægtende klange af søde fristelser. Drømmende sunget af Grümmer og Schwarzkopf.

Wie duftets von dorten … O herrlich Schlösschen – Grümmer / Schwarzkopf

 

Synopsis: Hanschen vil ind, men Grete holder ham tilbage.

 

Synopsis: Hans kan overtale hende til at prøve peberkagerne. Da han river et stykke ned, hører man fra huset: ” Gnaskende, gnaskende, gnaskende, lille mus! Hvem gnaver på mit lille hus? Hans er begejstret for peberkagerne, de smager dejligt. Heksen kommer ud af huset. Hans og Grete er bange for den mærkelige gamle kvinde. Hun forsøger at lokke børnene ind i huset med slik.

Den tyske mezzosopran Christa Ludwig var en stor kunstner i rollen som heksen. Hendes lokkende sang er storartet. Hun kombinerer det uhyggelige med smuk sang og spilleglæde. Lyt til scenen fra 1:18:55 til 1:22:10.

Kommt kleine Mäuslein, kommt in mein Häuslein (1:18:55 – 1:22:10) – Ludwig / Moffo

Hekseturen

Synopsis: Når Hans og Grete vil stikke af, forhekser hun dem og låser Hans inde i buret. Hun vil fodre Hans med nødder og rosiner for at gøre ham tyk og rund. Grete skal dække bord, og heksen tænder ovnen, som hun vil bage Hans i. Udmattet rider hun rundt i huset på en kost.

“Hekseturen” er en knap skjult persiflage på “valkyrieridtet”. Humperdinck har komponeret operaen for et stort romantisk orkester og udnytter mulighederne for farvelægning musikalsk. Orkestret får en fremtrædende rolle med præludierne og overgangsmusikken.

Hexenritt – Suitner

 

 

Heksen er overlistet

Synopsis: Grete kan i hemmelighed stjæle heksen sin tryllestav. Hun har lært trylleordet udenad og kan ubemærket fortryller Hans og befri ham fra buret. Heksen beder Grete om at kigge ind i ovnen for at se, om peberkagerne er færdige. Grete opfører sig med vilje dumt og beder heksen om at vise hende det. Da heksen knæler foran ovnen, skubber de to børn heksen ind i den brændende ovn.

Hør en livlig duet i ¾-takt, hvor børnene fejrer, at de kunne smide heksen ind i ovnen.

Juchhei, nun ist die Hexe tot – Grümmer / Schwarzkopf

 

Synopsis: Hans og Grete hopper ud af huset, og det sprøde lille hus eksploderer med et højt brag. Fra peberkagefigurerne i haven falder peberkagehusene af, og der dukker børn op, som heksen havde bagt til peberkagefigurer. Grete vækker alle børnene med sin hånd. Hans desillusionerer alle med en enebærbusk. De to hører deres fars stemme, og børnene trækker en stor peberkage ud af ovnruinerne, som er resterne af heksen.

Til sidst er operaen igen kontemplativ med koralen “Wenn die Not auf nächsten steigen, Gott der Herr die Hand uns reicht”. (Når nøden er størst, rækker Gud Herren sin hånd ud).

Finale – Jurowski

 

 

Anbefaling af optagelser

 

EMI med Elisabeth Grümmer, Elisabeht Schwarzkopf, under ledelse af Herbert von Karajan og Philharmonia orkesteret og korene fra Lougthon high school for piger og Bancroft’s School.

 

 

 

Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til HANS OG GRETE af Engelbrecht Humperdinck.

 

 

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *