Den online guide til Gaetano Donizettis aria POUR MON AME
Læs interessante fakta og hør gode Youtube-videoer om den berømte aria “POUR MON AME “.
Ariaen – synopsis og baggrund
Synopsis: I en østrigsk landsby i Tyrol under Napoleonskrigene. Markise af Birkenfeld søger der ly under sin gennemrejse. I det forbipasserende franske regiment bor Marie, som dengang blev adopteret af regimentet som lille forældreløs pige og nu arbejder som sutler for soldaternes velfærd. Sulpice, hendes plejefar, taler med Marie om en mand, som hun på det seneste ofte er blevet set sammen med. Hun fortæller ham, at det er Tonio, en indbygger, som har reddet hendes liv. Soldater dukker op med en fange i deres midte. Marie genkender Tonio, som forsøgte at opsøge hende og blev fanget. Soldaterne truer med at dræbe den påståede spion. Da det går op for dem, at Tonio er Maries livredder, løslader de ham. Da de to er alene, bekender Tonio sin kærlighed til hende. Da Sulpice vender tilbage, sender han Tonio væk og møder marquisen. Det viser sig, at Marie er datter af hendes søster med en afdød regimentskaptajn Robert. Marie er altså marquiseens niece. Da Marie dukker op, og Sulpice præsenterer hende for sin tante, må hun indse, at Maries manerer ikke er dem, der hører til en fin dame. Hun ønsker at tage Marie med sig. Da hun gør modstand, tager hun et brev frem fra sin afdøde far, som har erklæret dette for sit sidste testamente. Soldaterne dukker op. Blandt dem er Tonio, som har meldt sig til at være tæt på Marie og vil giftes med hende. Soldaterne er overraskede over at erfare, at den nye soldat er elskeren af regimentets datter. Tonio beder hende om at gifte sig med ham, for han er jo trods alt soldat i regimentet.
“Pour mon ame” er det mest berømte stykke fra operaen “la fille du régiment” og en af de mest berømte tenor-arier nogensinde. Det fortjener den især, fordi den kræver, at sangeren skal synge utrolige 9 høje C’er på kun 2 minutter. Ariens udfordring ligger i, at de høje C’er skal synges med en robust brysttone og klar intonation (det skal bemærkes, at det høje C muligvis kun blev sunget med falset på kompositionstidspunktet. Tenoren Duprez sang den for første gang i Rossinis William Tell i 1837 med bryst, den såkaldte “do in petto”, og etablerede den skriftlige for en af de heroiske tenorer). Spøgefuldt kaldes arien også for “tenorernes Mount Everest”. Det anslås, at der i en tenorgeneration kun er en håndfuld tenorer, der kan synge den virkelig perfekt. Pavarotti blev pludselig berømt med denne arie i USA (se nedenfor).
Hvis tenoren er i stand til at gøre dette, bør resten af arien ikke volde sangeren yderligere større problemer. Donizetti var så elskværdig at placere resten af tessituren i et sangervenligt område. Der er ingen toner i det kritiske passagerområde (omkring F). Se et uddrag af klaverpartituret:
Skrevet til en tenore di grazia
Rollen som Tonio er skrevet til en “tenore di grazia”. (Italiensk, bogstaveligt talt: “tenor af (med) ynde”) er en italiensk operaudtryk for en tenortype, der ligger mellem tenor leggiero og den tungere tenor lirico. Den er først og fremmest kendetegnet ved en elegant frasering, bevægelighed i stemmen og en oftest varm (“sød”) eller meget lys stemmekolorering. Genren opstod i den store periode af den romantiske Belcanto-stil mellem ca. 1810-1850, hvor denne type tenor ofte fik tildelt rollerne som ungdommelig elsker eller helt (kilde: Wikipedia).
Arien – teksten til POUR MON AME
Pour mon âme, quel destin!
J’ai sa flamme,Et j’ai sa main!
Jour prospère!
Me voici Militaire, Militaire Et mari!
Militaire et mari!
Pour mon âme quel destin!
J’ai sa flamme, Et j’ai sa main!
J’en fais serment!
Pour mon âme, quel destin!
J’ai sa flamme, Et j’ai sa main!
Jour prospère!
Me voici Militaire.
Hvilken udsigt ligger foran mig!
Hendes hjerte er mit, og det samme er hendes hånd!
O, lykkelige dag!
Her er jeg så, jeg har meldt mig og er forlovet!
Jeg er en soldat, jeg er en soldat,
Jeg kan kræve hende nu!
Hvilken udsigt ligger foran mig!
Hendes hjerte er mit, og det samme er hendes hånd!
O, lykkelige dag!
Her er jeg så, jeg har meldt mig og er forlovet!
Jeg er en soldat, jeg er en soldat,
Jeg kan kræve hende nu!
Kendte fortolkninger af POUR MON AME
“La fille du regiment” fra 1968 er en af de bedste indspilninger, som Pavarotti nogensinde har lavet. Det var kun hans anden komplette indspilning i hans dengang endnu unge karriere. John Steane ( i “The grand tradition”), den indflydelsesrige kritiker, taler om en af de bedste tenorpræstationer på plade nogensinde, sunget med den modne kunstners finesse og den unge mands blomstrende stemme. Musikjournalisten Edward Greenfield var til stede under optagelserne og rapporterede, at denne arie måtte synges flere gange, før den var “i kassen”, og Pavarotti gentog og genindspillede denne opslidende handling uden at slappe af.
Pour mon ame – Pavarotti
Pavarottis optræden på MET i 1972 er blevet legendarisk. Han tog publikum med storm med sin aria, og med den efterfølgende turné gennem USA blev han endelig en tenorissimo på det amerikanske kontinent og i hele verden. Han fik tilnavnet “Kongen af de høje c’er”. Vi lytter til en optagelse af en Met-opførelse fra 1972
Pour mon ame – Pavarotti
Pavarotti var ikke en klassisk “tenore di grazia”, men sang normalt i den lidt “tungere” vokalfag “lyrisk tenor”. De følgende optagelser er fra sangere med lidt lettere stemmer, som er mindre kraftige og brede, men som stiger mere elegant op i de høje toner.
Derefter hører vi Alfredo Kraus, en spanier og Pavarottis samtidige. Hans sangfærdigheder var helt sikkert på højde med sin kollegas, men han nåede aldrig op på samme popularitet som ham. Hans teknik var fremragende, og hans højde var fremragende. Hans stemme havde dog ikke vibratoens varme, men var mere direkte og ligefrem. Han kunne beholde sin stemme til sin høje alderdom. Vi hører et uddrag, der viser ham i blændende form i den (for en tenor) respektable alder af 59 år.
Pour mon ame – Kraus
Juan Diego Florez’ “Pour mon ame ” har en lignende historie om et berømt ekstranummer. I 2007 sang han Tonio på La Scala, og han var den første, der fik en arie som et ekstranummer siden 1933. Nota bene dette var ikke tilladt en Tebaldi eller Callas, ej heller en Domingo eller Pavarotti! Vi hører en live-optagelse med et ekstranummer fra dengang fra operaen i Genova.
Pour mon ame – Florez
Dernæst hører vi Javier Camarena. Sammen med Juan Diego Florez er han den mest fremragende Leggiero-tenor i de første to årtier af det 21. århundrede. Camarena fik også lov til at synge en af disse absolut sjældne ekstranumre på Met. Vi hører ham ved denne særlige lejlighed.
Pour mon ame – Camarena
For den amerikanske tenor Rockwell Blake, en stor Rossini-tenor, var de 9 c’er ikke nok, han tilføjede regelmæssigt 2 mere.
Pour mon ame – Blake
I den anden optagelse, der er akkompagneret af klaver, har Blake udvidet slutningen, i stedet for at slutte med “militaire”, synger han “militaire et mari” med et højt D!
Pour mon ame – Blake
Det siges, at Leon Escalais i begyndelsen af det 20. århundrede lavede en fantastisk optagelse. Escalais var en fransk tenor, hvis største rolle var Arnoldo i Rossinis Wilhelm Tell. Hans “pour mon ame” siges at være en stor referenceindspilning af denne arie af franskmanden, som tog de høje C’er med en uforlignelig glans. Desværre kunne jeg ikke finde den på Youtube.
Peter Lutz, opera-inside, den online operaguide til sangen “POUR MON AME” fra operaen “La fille du régiment” af Gaetano Donizetti.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!