Ledemotiverne i Wagner-operaerne
I denne operaguide vil du blive introduceret til de ca. 70 vigtigste ledemotiver i de 10 store Wagner-operaer.
Ledemotiverne holder værket sammen
Jo længere i Wagners liv, operaerne ikke længere er struktureret af arier og duetter, nummeroperaen giver plads til “Musikdramaet”. Som et vigtigt strukturelt element og en vigtig klamme for de fire værker brugte Wagner ledemotiver, som vi møder igen og igen i alle fire operaer. Hver vigtig detalje, hvad enten det er personer eller ting (f.eks. kamuflagehjelmen eller sværdet), har sin musikalske formel. Wagner brugte denne teknik allerede i tidlige værker, og i Ringen bliver den det vigtigste kompositionsprincip. Ernst von Wolzogen, en elev af Richard Wagner, udarbejdede en oversigt over motiverne før den første opførelse af Ringen i 1876 og gav dem navne (f.eks. “Forbandelsesmotivet” eller “Valhalla-motivet”). Antallet af ledemotiver skønnes at være langt over hundrede! Motiverne (nogle af dem er kun korte sætninger) ændres, flettes ind i hinanden, skaber igen nye motiver og bliver således det stildannende element i ringen. De tjener lytteren som motiver til at huske, kommentere begivenhederne på scenen og påpege sammenhænge. Det kan sammenlignes med fortællerens rolle, “som kommunikerer med publikum over hovedet på karaktererne” (Holland, operaleder). Man taler også om semantiseringen af musikken. Wagner tolererede Wolzogen’s udtalelser, men advarede mod at reducere værket til ledemotiverne. Wagner selv kaldte dem “Errinerungsmotive” (erindringsmotiver). I denne operaguide vil vi præsentere omkring tre dusin af de vigtigste motiver enkeltvis (i portrætterne af de respektive værker).
Wagners orkester oplevede med Ringen en enorm massere af instrumenter og går langt ud over, hvad der kræves til f.eks. Lohengrin. Wagners mål var imidlertid ikke volumen, men en differentiering af klangfarverne for at maksimere motivernes udtryksfuldhed og variation.
Indholdsfortegnelse
♪ Der fliegende Holländer (Den flyvende hollænder)
♪ Die Meistersinger von Nürnberg
♪ Parsifal
Der Fliegende Holländer (Den flyvende hollænder)
Hollænder-1A) Hollændermotiv
Operaen begynder med en af Wagners uforlignelige ouverturer. Det stormfulde hav er malet som i et symfonisk digt. Rossinis og Meyerbeers storme er kun en blid brise sammenlignet med Wagners orkan. Vi hører tre vigtige ledemotiver i dette åbningsstykke. Lige i begyndelsen hører vi hollændermotivet:
Dutchman-1B) Ghost motiv
Kort efter det kortfattede spøgelsesmotiv:
Dutchman-1C) Redemption motiv
Efter dette afsnit hører vi et lyrisk tema, det såkaldte forløsningsmotiv
Dutchman-1D) kærlighedsmotiv
Og kort efter det kærlighedsmotiv, som så også senere vil afslutte ouverturen:
1) Ouverture – Klemperer / Philharmonia
Tannhäuser
TANNHÄUSER-1A) Trosmotiv
I ouverturen møder vi tre vigtige ledemotiver. Det første høres lige i begyndelsen og åbner klaver i blæserne. Det afspejler tro og høres også i det berømte pilgrimskor i tredje akt:
TANNHÄUSER-1B) Omvendelsesmotiv
Efter ca. et minut lyder lidenskabelige strygere; det er Tannhäuser’s angermotiv:
TANNHÄUSER-1C) Bacchanal-/Lystmotiv
Efter ca. 4 ½ minut bryder et legende motiv pludselig ind. Det er Bachanal- eller lystmotivet:
1) Ouverture – Furtwängler
Lohengrin
LOHENGRIN-1A) Gralsmotiv
Gralsmotivet høres allerede i ouverturen. I Elsas drømmefortælling høres det igen (i lydprøven ved 2:20):
LOHENGRIN-1B) LOHENGRIN-motiv
I blæserne hører vi Lohengrin-motivet (2:50):
LOHENGRIN-2B) forbudt spørgsmålsmotiv
Tristan und Isolde
Tristan-1A) Lidelsesmotiv
For at forstå Tristan musikalsk afslører allerede ouverturen Wagners vigtigste tanker for os. Ouverturen begynder med brugen af celloerne, som lader det såkaldte lidelsesmotiv lyde. Selv de tre første toner i lidelsesmotivet er kendetegnende for ulykken: det første spring til den lange tone er en lille sekstendedel (det klassiske truende interval) og det næste spring er en lille sekund (den højest mulige dissonans):
Tristan-1B) Længselsmotiv
Allerede i den tredje takt lyder oboerne det længselsmotiv, hvis begyndelse falder sammen med slutningen af lidelsesmotivet:
Tristan-1C) Tristan-akkord
Ved dette berømte møde mellem de to motiver høres den legendariske “Tristan-akkord”, en akkord med en mærkelig svævende dissonans, der hverken udtrykker smerte eller glæde, men en slags “ubestemt søgen efter en løsning”:
Tristan-1D) GAZE-motiv
1 eller 2 minutter senere møder vi et beslægtet motiv med det berømte, kortfattede syvendetone-spring, som vi vil møde igen, når Tristan og Isolde senere ser hinanden dybt i øjnene, hvorfor det har fået navnet “gaze-motiv”:
1) Ouvertüre – Furtwängler
Tristan-2A) Dødsmotiv
Efter sømandssangen hører vi Isolde, som er plaget af dybe sorte tanker. Da hun udtrykker dødsønsker, høres dødsmotivet:
2) Frisch weht der Wind – Nilsson
Tristan-3A) såret Tristan-motiv
Isolde indleder fortællingen om de “sårede Tristans” med motivet om den sårede Tristan, som spilles gentagne gange i orkestret:
Tristan-3B) ANGER motiv
>
Når hun fortæller, at hun forbarmede sig over ham, hører man både længselsmotivet og motivet om den svigtende Tristan, som tilsammen skaber en gribende effekt. Men så vandrer tankerne tilbage til hendes ydmygelse, og det brusende vredesmotiv dukker op i de dybe strygere:
3) Weh, ach wehe dies zu dulden – Nilsson / Ludwig
Tristan-4A) kærlighedsopkaldsmotiv
Præludiet annoncerer indholdsmæssigt den næste scene. Efter en smerteligt dissonant åbningsakkord hører vi efter få takter travle ottendedelsbevægelser i violinerne, som snart fører til et nyt vigtigt motiv i fløjterne, der bliver grundlaget for alle de kommende kærlighedsmotiver, nemlig kærlighedsråbsmotivet, her spillet i et hurtigt tempo:
Tristan-4B) Lyksalighedsmotiv
Efterhånden bliver begæret mere påtrængende, og vi hører i violinerne og træblæserne salighedsmotivet, der med sin nedadgående, påtrængende karakter er beslægtet med kærlighedskaldemotivet:
4) Einleitung (Introduktion) – Kleiber
Tristan-5A) Motiv til natinvokation
Denne såkaldte “Nachtgesang” begynder med de mest delikate akkorder fra de dæmpede strygere og med en uendelig melodi i Tristans stemme, det drømmeagtige natinvokationsmotiv:
5) O sink hernieder – Kollo / Price
Tristan-6A) kærlighed dødsmotiv
Akkompagneret af tunge messingblæsere taler Tristan om at dø sammen, og vi hører kærligheds-dødsmotivet for første gang:
6) So starben wir – Melchior / Flagstadt
Die Meistersinger von Nürnberg
MEISTERSINGER-1A) MEISTERSINGER-motiv
Det storslåede præludium er blevet et af Wagners mest berømte koncertstykker. Wagner introducerer nogle af sine vidunderlige ledemotiver og lader dem stråle polyfonisk i orkesterpartierne. Vi lærer fem af operaens vigtigste ledemotiver at kende. I begyndelsen hører vi Meistersinger-motivet i strålende C-dur, som skildrer mestrenes værdighed og sublimitet:
MEISTERSINGER-1B) kærlighedsmotiv
Dernæst høres Walthers presserende kærlighedsmotiv med de faldende kvader (som vil dukke op igen i Beckmesser-karikaturen):
MEISTERSINGER-1C) MEISTERSINGER marchmotiv
Kort efter optræder Meistersinger-marchen, et fanfarelignende tema, som Wagner har taget fra en historisk Meistersinger-sangbog
MEISTERSINGER-1D) Gildemotiv
Og umiddelbart efter hører vi gildemotivet:
MEISTERSINGER-1E) Passionsmotiv
Efter en længere overgang hører vi det ømme og udtryksfulde Passionsmotiv, som senere bliver en del af prissangen.
1) Vorspiel (Forspil)
MEISTERSINGER-2A) BECKMESSER-motiv
Når du har stemt lutten, hører du Beckmesser-motivet:
Bemærkelsesværdigt er de ynkelige faldende kvartaler, der kun virker som en ynkelig karikatur af de faldende kvartaler i Walthers strålende kærlighedsmotiv (sammenlign med ledemotivet i afsnittet om præludium).
2) Den Tag seh ich erscheinen – Weikl
MEISTERSINGER-3A) Motiv af afsavn
Monologen begynder med Sachs’ forsagelsesmotiv i strygerne:
RHEINGOLD-1B) Rhin-motiv
Efter 2 minutter skifter motivet til en bølgende melodi, der forestiller Rhinen, der flyder dovent hen ad floden. Det er Rhin-motivet, der præsenterer verden i sin naturlige orden.
1) Vorspiel – Solti
RHEINGOLD-2A) RHEINGOLD-motiv
Guldets skønhed viser verden i sin naturlige orden, uhildet af enhver dominans. Rhinemaidens som dens vogtere er ikke underlagt nogen magt. De synger om skatten med det såkaldte Rhineguld-motiv:
RHEINGOLD-2B) Guldmotiv
Efter et par takter lyder guldmotivet fra trompeterne. Motivet er altid ledsaget af flimrende strygere og/eller harper, som beskriver guldets flimren:
RHEINGOLD-2C) forsagelsesmotiv
Rhinemaidens afslører hemmeligheden om guldet:
Kun den, der fosears kærligheds’magt, kun den woho fofeits kærligheds glæde,
Kun han kan opnå magien til at forme guldet til en ring
I den tyske tekst: “Nur wer der Minne Macht entsagt, nur der love Lust verjagt, nur der erzielt sich den Zauber, zum Reif zu zwingen das Gold.”
Vi hører i denne scene det såkaldte forsagelsesmotiv. Motivet høres i basuner og Wagner-tubaer, hvilket giver motivet en særlig, mørk klangfarve:
2) Lugt, Schwestern! Die Weckerin lacht in den Grund (Rheingold! Rheingold!)
RHEINGOLD-3A) Ringmotiv
I overgangsmusikken til den næste scene dukker et andet motiv op, det er ringmotivet.
3) Orchesterzwischenspiel – Böhm
RHEINGOLD-4A) WALHALLA motiv
I orkestret hører vi et motiv, som vil ledsage lytteren gennem alle 4 aftener. Det er Valhalla-motivet.
4) Wotan, Gemahl, erwache – Flagstadt / London
RHEINGOLD-6A) NIEBELHEIM motiv
Scenen skifter, lyset bliver mørkt, og musikken smelter sømløst over i Nibelungernes rige. Nibelungernes dværge lever i enkle boliger under jorden, hvor de i slid og slæb udvinder jordens malme.
6) Orchesterzwischenspiel – Janowski
RHEINGOLD-7A) Forbandelsesmotiv
Wotan anser sig nu for at være i sikkerhed for fare. Han kunne slå flere fluer med ét smæk. Han var i stand til at bryde Alberichs magt, han fik guldet til at betale jætterne og han er i besiddelse af ringen, der giver ham magten. Han tager ikke den forbandelse, som Alberich udsender, alvorligt:
“Wer ihn besitzen, den sehre die Sorge, und wer ihn nicht hat, den nage der Neid”.
“Den, der besidder den, skal fortæres af omsorg, og den, der nogensinde har den, skal ikke gnaves af misundelse.”
Forbandelsesmotivet høres i orkestret:
7) Bin ich nun frei? – Brecht
RHEINGOLD-8A) ERDA-motiv
Når Erda dukker op, ændrer musikken karakter. Et mystisk motiv lyder, det såkaldte Erda-motiv. Det er beslægtet med naturmotivet (som vi hørte i præludiet), men det lyder i et afmålt tempo og i en mol-toneart.
Weiche Wotan Weiche – Madeira
Die Walküre
WALKÜRE-1A) Sværdmotiv
Siegmund begynder sin store monolog “ein Schwert hiess mir der Vater” (Min far lovede mig et sværd). Stolt lyder snart sværdmotivet i vindene:
1) Ein Schwert hiess mir der Vater – Kaufmann
WALKÜRE-2A) kærlighedsmotiv
Den korte optakt til anden akt begynder med reminiscenser fra første akt. Først høres sværdmotivet, som går over i Sieglinde og Siegmunds kærlighedsmotiv:
WALKÜRE-2B) Valkyriernes ridt motiv
Herefter hører vi motivet fra Valkyriernes ridt for første gang. Efter Wotans indgang hører vi valkyriernes berømte kampråb “Hojotoho”.
2) Nun zäume dein Ross, reisige Maid – London / Nilsson / Leinsdorf
WALKÜRE-3A) Skæbnemotiv
Dette afsnit beskriver det første møde mellem en guddommelig og en menneskelig figur. Brünnhilde, krigsgudinden, føler for første gang medlidenhed, en følelse, som hun tidligere ikke kendte til. For at understrege øjeblikkets betydning anvender Wagner i høj grad de såkaldte “Wagner-tubaer”, som blev konstrueret specielt til Ringen. I et højtideligt, afmålt tempo viser Brünnhilde sig for Siegmund som en dødsengel, og tubaerne spiller dig det gribende skæbnemotiv.
WALKÜRE-3B) Dødsannonceringsmotiv
Dette skæbnemotiv danner grundlaget for det andet vigtige motiv, som er til stede hele vejen igennem scenen:
3) Sieh auf mich – Nilsson / King
WALKÜRE-4A) SIEGFRIED motiv
I denne dramatiske scene, hvor den gravide Sieglinde desperat søger ly, afslører Brünnhilde hende, at frugten af hendes kærlighed til Siegmund vil blive en helt; herligt lyder Siegfried-motivet for første gang:
WALKÜRE-4B) Love Redemption motiv
Hun rækker derefter Sieglinde resterne af Siegmunds sværd i hånden. Brünnhilde er nu overvældet af følelser over Brünnhildes uselviskhed, og hun synger over det mest farverige orkester det strålende kærlighedsforløsningsmotiv. Dette motiv møder vi først igen i slutningen af Ringen; det afslutter Gudernes tusmørke og dermed hele værket:
4) So fliehe denn eilig und fliehe allein! – Nilsson / Brouwenstijn
WALKÜRE-5A) hvilepladsmotiv
Wotans afsked med Brünnhilde er en af de store scener i Ringen. Hør hvordan Wotan, ømt bevæget, siger farvel til Brünnhilde og musikken opløses i en ekstatisk afslutning. Dette musikalske afsnit er præget af mange ledemotiver. Først hører vi det nostalgiske hvilestedsmotiv:
WALKÜRE-5B) Wotans kærlighedsmotiv
Så hører vi Siegfried-motivet i hornene (“Denn einer nur freit die Braut, der freier als ich, der Gott”). Det efterfølges af Wotans kærlighedsmotiv (fra 2:55), som udtrykker afskedssmerten. Det optræder først i blæserne og derefter, i en overvældende gestus af smerte, i violinerne:
WALKÜRE-5C) Speer motiv
Den lange lyriske scene, hvor Wotan lægger Brünnhilde i søvn, slutter brat med spydmotivet, hvormed Wotan går til handling:
WALKÜRE-5D) Magisk ildmotiv
Med det magiske ildmotiv tænder Wotan med hjælp fra Loge bålet omkring Brünnhildes soveplads:
5) Leb wohl du wohl kühnes herrliches Kind – London / Leinsdorf
Siegfried
SIEGFRIED-1A) NIEBELHEIM-motiv
Spøgelsesagtige pauker i klaver og to blege akkorder, der danner en formindsket syvende, indleder præludiet. De symboliserer sandsynligvis Mimes fortvivlelse over sin manglende evne til at smede sværdet. Heraf udvikler sig det travle Nibelheim-motiv, smedens hamrende arbejde, som vi kender fra Rheingold:
SIEGFRIED-1B) Skat motiv
Derefter kombinerer Wagner to andre motiver med Nibelheim-motivet. Dels Fronarbeit-motivet (et faldende sekund) og Skatmotivet:
1) Vorspiel – Solti
SIEGFRIED-2A) Siegfrieds hornmotiv
Med motivet taget fra hornet synger Siegfried et muntert “Hoiho!”, da han træder ind i Mimes bolig. Det står i kontrast til Mimes kromatiske, dystre klangverden gennem sit klangspring. Lidt senere hører vi Siegfried’s motiv hentet fra naturen spillet i hornet:
2) Hoiho! Hoiho!
SIEGFRIED-3A) MIME-motiv
Mime’s navn er beskrivende, det betyder noget i retning af “foregive”. Wagner ser ikke Mime som en skabende ånd (som en sand kunstner), selv den magiske hjelm kunne kun skabes under Alberichs opsyn. Han har ikke gudernes storhed og er et egoistisk menneske. I hans indledende fortælling hører vi hans usympatiske og akavede Obstinato motiv i bassene.
3) Als zullendes Kind zog ich Dich auf – Svanholm
SIEGFRIED-4A) WANDERER-motiv
Med højtidelige akkorder træder Wotan ind i Mimes hule. Det er det såkaldte Wanderer-motiv. Som det passer til en gud, er det højtidelige, afmålte akkorder, der i deres durform skiller sig ud fra Mimes verden.
4) Heil dir weiser Schmied
SIEGFRIED-5A) Dragemotiv
At kæmpen Fafner har forvandlet sig til en drage er ikke tilfældigt. Wagner vil hermed vise, at den, der er i besiddelse af guld, forvandler sig til et uhyre. Præludiet begynder med temaet om dragen Fafner:
5) Vorspiel
SIEGFRIED-6A) Siegfried’s Horn Ruf motiv
På hornet hører vi 2 vigtige ledemotiver i Siegfried. Det første er lyrisk. Det andet er af heroisk karakter:
6) Haha! Da hätte mein Lied! – Windgassen
SIEGFRIED-7A) Kærlighed lyst motiv
Da hans eneste referencepunkt sammen med Mime er død, føler Siegfried sig uendeligt ensom. Snart falder han i en nostalgisk stemning, og et længselsfuldt kærlighedslystmotiv lyder og bliver mere og mere påtrængende:
7) Da liegt auch du, dunkler Wurm! – Windgassen / Sutherland
SIEGFRIED-8A) Opvågning Brünnhilde motiv
Denne scene er en af de største scener i hele Ringen! Brünnhilde’s opvågningsmotiv lyder. Dette smukke motiv af den vågnende Brünnhilde viser, hvordan Wagner forstod at forme store ting ud fra 2 enkle akkorder. Han lader e-mol-akkorden svulme op og aftage i blæserne og tager tonen op igen kun i blæserne i et crescendo og lader den spille rundt med harperne. Harpearpeggierne minder umiskendeligt om naturens opvågnen i begyndelsen af Ringen i præludiet til Rheingold.
8) Heil dir, Sonne! Heil dir, Licht! – Evans
SIEGFRIED-9A) Extasy motiv
Akkompagneret af kærligheds-ekstase-motivet hilser Brünnhilde på Siegfried:
9) O Siegfried! O Siegfried! Seliger Held!
SIEGFRIED-10A) Ewige Liebe motiv
Brünnhilde beder Siegfried om at bevare sin guddommelige jomfruelighed. Dazu hat er ein wunderschönes Motiv komponiert. Dieses “Ewige-love” Motiv hat Richard Wagner auch im Siegfried-Idyll verwendet (siehe weiter unten).
10) Ewig war ich, ewig bin ich – Nilsson / Windgassen
Götterdämmerung (Gudernes tusmørke)
GÖTTERDÄMMERUNG-1A) Siegfried’s heltmotiv
Brünnhilde vækker Siegfried, og hans heltemotiv genlyder jublende i messingblæserne:
1) Zu neuen Taten – Jones / Jung
GÖTTERDÄMMERUNG-2A) Gibichungmotiv
Vi befinder os i Gibichungs rige. I ringen repræsenterer de de normalt dødelige mennesker, som med undtagelse af Hunding endnu ikke har optrådt i ringen før. Deres højeste repræsentanter, Gutrune og Gunther, bliver tragiske figurer i Gudernes tusmørke – de bedrageriske snydere. I sidste ende er de middelmådige væsener, næsten antihelte, som man ikke føler nogen medlidenhed med. Wagner skrev til dem det stolte, men noget enkle “motiv af Gibichung”.
2) Nun hör, Hagen, sage mir, Held …
GÖTTERDÄMMERUNG-3A) Venskabmotiv
Vi hører Gunthers ærlige, inderlige venskabsmotiv i strygerne:
GÖTTERDÄMMERUNG-3B) Gutrunesmotiv
Vi hører Gutrunes motiv lige i begyndelsen. Ligesom hendes brors venskabsmotiv begynder det med et spring nedad med en kvint:
3) Willkommen Gast… Vergäss ich alles, was Du mir gabst – Jung / Mazura / Altmeyer
GÖTTERDÄMMERUNG-4A) Mordmotiv
I præludiet transporterer en bleg og urolig musik os ind i Alberichs verden. Alberich foreslår Hagen, at han skal tilintetgøre Siegfried (“Den goldnen Ring, den Reif gilt’s zu erringen!”):
4) Vorspiel … Schläfst du, Hagen, mein Sohn – von Kannen / Kang
GÖTTERDÄMMERUNG-5A) Götterdämmerung motiv motiv
Endnu engang citerer Wagner mange af ringens ledemotiver. Da ravnene flyver bort, hører vi det tragiske Gudernes tusmørke-motiv:
5) Zurück vom Ring – Boulez
Parsifal
PARSIFAL-1A) kærlighedsfestmotiv
Lige i begyndelsen høres “kærlighedsfestmotivet”, et ekspansivt tema:
Den synkoperede form er særlig slående; der er ingen fornemmelse af takt og en følelse af henrykkelse, af at svæve. Wagner selv kaldte det for det centrale musikalske tema i værket. Det bliver det musikalske motiv for nadverritualet i finalen i 1. akt. Wagner skabte med dette lange tema et (med Wagners ord) “grundtema” i den forstand, at det kan opdeles i tre dele, som hver især bliver til et nyt motiv igen! Vi finder den første del i gralmotivet, den anden (mindre) del bliver til smertemotivet og den tredje del bliver til spydmotivet.
PARSIFAL-1B) Gralsmotivet
Efter 3 gange optræden af kærlighedsfestmotivet hører vi det såkaldte gralmotiv, et andet centralt ledemotiv i dette værk:
PARSIFAL-1C) Trosmotiv
Lige efter hører vi præludiet tredje vigtige motiv i præludiet. Det er det korte, men kraftfulde trosmotiv:
1) Vorspiel – Knappertsbusch
PARSIFAL-2A) Lidelsesmotiv
For Wagner var Amfortas’ rolle central. Han sammenlignede hans lidelse “med den syge Tristans lidelse i tredje akt med en forøgelse” (brev til Mathilde Wesendonck). Alt i dette værk drejer sig om hans forløsning af Parsifal. Da han ankommer, hører vi hans motiv:
PARSIFAL-2B) Motiv af morgenpynt
Udsigten til afkøling, smertelindringen og Montsalvats strålende natur trodser den lidende Amfortas med et smukt tema, det såkaldte morgenstormemotiv:
2) Recht so! Habt Dank – van Dam / Hölle
PARSIFAL-3A) Englemotiv
Den store fortælling om Gurnemanz afslører os yderligere tre centrale musikalske motiver. Når Gurnemanz dybt bevæget fortæller historien om, hvordan Titurel engang modtog kalken og spyddet, høres englemotivet, som er beslægtet med trosmotivet:
PARSIFAL-3B) KLINGSOR motiv
Da Gurnemanz kommer for at tale om Klingsor, skifter stemningen, og Klingsor-motivet høres:
PARSIFAL-3C) AMFORTAS motiv
Det er et motiv, der ikke er storslået, men byder på en mærkelig skygge og er beslægtet med Amfortas-motivet, da foll skal give Amfortas den længe ventede forløsning ved at generobre spyddet.
3) Titurel, der fromme Held, der kannt’ ihn wohl
PARSIFAL-4A) PARSIFAL-motiv
Parsifal, optræder med det motiv, der bærer hans navn:
Fordi Parsifal stadig er en tåbe i denne scene, lyder hans motiv ubemærket; kun i sin strålende form lyder det jublende i hornene i den tredje sats.
Weh, Weh, Weh! Wer ist der Frevler – Hoffmann / Moll
PARSIFAL-5A) Klokkemotiv
Da Gurnemanz og Parsifal bevæger sig mod slottet, høres den storslåede forvandlingsmusik, der indledes af klokkemotivet:
5) Verwandlungsmusik (Overgangsmusik) – Karajan
[/av_image]Ledsaget af patetiske messingblæsere udfører Gurnemanz derefter salven
5) Gesegnet sei, du Reiner – Sotin / Hoffmann
PARSIFAL-5A) Blomsterengsmotiv
Wagner kaldte denne berømte scene, der finder sted efter Kundrys dåb, for “Langfredagsforhekselse”, der ligesom Waldweben er et orkesterintermezzo inspireret af Beethovens Pastorale. Den er kendetegnet ved det såkaldte blomsterengsmotiv, som spilles af oboen og beskriver skovens og engens yndefulde farver, former og dufte:
Wie dünkt mich doch die Aue heute schön – Thomas / Hotter
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!